Så kom den. Den invasive hveps asiatisk gedehams (Vespa velutina) er nu for første gang set i Danmark.
Hvepsen er oprindeligt fra Kina. Men i to årtier har den bevæget sig gennem Europa, hvor den første gang blev spottet i Frankrig i 2005.
I Frankrig og flere andre europæiske lande stemples den asiatiske gedehams som invasiv og er til stor gene for især biavlerne.
Hvepsen er spottet i Kerteminde i det østlige Fyn, hvor den for nylig dumpede ned i Ejner Zacho Raths fredagsøl.
»Det skulle den ikke have lov til, og så fangede vi den og kom den i fryseren,« fortæller Ejner Zacho Rath til DR.
Lars Vilhelmsen, der forsker i hvepse, siger, at der kan være tale om »en tilfældig hveps, der er fløjet ind i en lastbil i Stuttgart« for så at flyve ud igen på Fyn.
»Vi skal selvfølgelig holde øje med, om der bliver spottet flere, og især om der er kolonier på Fyn. Men der er ingen grund til at gå fuldstændig i panik,« siger Lars Vilhelmsen, der er lektor og kurator på Statens Naturhistoriske Museum, i første omgang til Videnskab.dk.
»Én svale gør ingen sommer, som man siger. På samme måde gør én gedehams ingen invasion.«
Forståeligt, at biavlerne er oppe at køre
Hvepsen, der også er kendt som gulbenet gedehams, er typisk mellem 25 og 30millimeter lang. Størrelsesmæssig placerer den sig dermed lige mellem de to mest almindelige hvepse herhjemme, som du kan se her:
I første omgang har Danmarks Biavlerforening råbt vagt i gevær, fordi den asiatiske gedehams spiser honningbier og fanger bierne foran bistaderne.
»Jeg kan godt forstå, at biavlerne er lidt oppe at køre. Det vil være en alvorlig økonomisk trussel for dem, hvis den asiatiske gedehams etablerer sig,« siger Lars Vilhelmsen fra Statens Naturhistoriske Museum.
Rovdyr på godt og ondt
Et nyligt studie har konkluderet, at asiatisk gedehams mest udbredte spise er lige netop honningbier. Men hvepsen spiser også andre vilde bestøvere og insekter.
Generelt spiser den faktisk de fleste insekter, skriver forskerne i studiet.
Det passer meget godt med vores generelle viden om hvepse, siger Lars Vilhelmsen.
»Gedehamse er generalist-rovdyr på godt og ondt. De er ikke kræsne og spiser både sommerfuglelarver og skadedyr som kålsommerfugle,« forklarer hvepseforskeren.
Grunden til, at honningbier er særligt udsatte, er, at der er mange af dem, og at de ofte er samlet i store bistader, hvilket gør dem til lette mål.
»Gedehamsene spiser ikke nødvendigvis hele bien. De spiser den mest interessante del af brystet, som er fuldt af flyvemuskler - ligesom kyllingebryst. Det er ’prime cut’, og de skal bruge proteinerne til at fodre deres larver,« forklarer Lars Vilhelmsen.
Hjalte Calberg Ro-Poulsen er postdoc på Københavns Universitet, hvor han forsker i vilde bier og andre insekter - herunder insekternes interaktioner mellem hinanden.
Han fortæller til Videnskab.dk, at de asiatiske gedehamse er »særligt farlige« overfor europæiske honningbier, fordi de - modsat asiatiske honningbier - ikke har udviklet en god forsvarsmekanisme mod hvepsen.
Overordnet set er det ifølge Hjalte Calberg Ro-Poulsen dog »meget svært at sige,« hvor bekymrende det ville være for den danske natur, hvis den asiatiske gedehams etablerer sig.
»Det virker til, at den primært holder sig i bebyggede områder, men hvis den spreder sig til naturarealer, kan det blive et problem for de lokale og potentielt sårbare insekter,« siger han.
Konkurrerer med andre hvepse
Især andre hvepse skal frygte asiatisk gedehams, hvis deres artsfælle etablerer sig i Danmark.
»Asiatisk gedehams ekspanderer på bekostning af de oprindelige gedehamse, vi har herhjemme, fordi de udfylder samme niche,« siger Lars Vilhelmsen.
Hjalte Calberg Ro-Poulsen peger også på forskning, der viser, at den asiatiske gedehamse har fortrængt andre oprindelige hvepse med lignende økologi i Sydkorea, hvor den asiatiske gedehams heller ikke er hjemmehørende.
For den almindelige borger gør det ikke så stor forskel, om vi primært har asiatiske hvepse herhjemme eller hjemmehørende hvepsearter som almindelig gedehams og stor gedehams, mener Lars Vilhelmsen.
»Så vidt jeg ved, er de ikke mere giftige end helt almindelige hvepse, som også er farlige at blive stukket af, hvis man bliver stukket af mange på samme tid eller får en chokreaktion,« siger hvepseforskeren.
»Som biolog er jeg mere principielt imod, at en asiatisk hveps skal brede sig på bekostning af vores hjemmehørende arter.«
Asiatisk gedehams findes også på EU’s officielle lister over invasive og udefrakommende arter, der ifølge unionen bør slås hårdt ned på, fordi den kan true biodiversiteten.
Større bekymring for astiatisk ‘storebror’
Lige nu vurderer Lars Vilhelmsen dog, at den asiatiske gedehams vil have svært ved at etablere sig i Danmark. Vi har nemlig stadig koldere vintre end de andre steder i Europa, hvor den har etableret sig.
»Hvepsen kan ikke bare etablere sig ved, at der er nogle enkelte arbejder-hvepse, der er fløjet til Danmark. Hvis den skal etablere sig, skal der være fløjet en befrugtet dronning herop, der etablerer et bo,« siger han.
»Men dronningerne kan ikke overleve frost. Så hvis det sker, vil den nok bosætte sig omkring en opvarmet bolig. Men klimaudviklingen er med den, og hvis vi fortsat får varmere vintre, vil den have nemmere ved at slå sig ned.«
For Lars Vilhelmsen er der dog en anden asiatisk kæmpehveps, der vækker større bekymring, end den der for nylig dumpede ned i et ølglas på Kerteminde.
Asiatisk kæmpe-gedehams (Vespa mandarinia) hedder den. Også kaldet ‘Asian giant hornet’ på engelsk. Den forveksles ofte med den asiatisk gedehams, som nu er fundet i Danmark.
Men kæmpe-gedehamsen, der er verdens største gedehams, er betydeligt større - den måler 45 millimeter.
»Udfordringen med den er, at den lever mere nordligt og kan overleve koldere temperaturer, end den mindre asiatiske gedehams, som vi netop har fundet,« siger Lars Vilhelmsen.
Kæmpe-gedehamsen ville også skabe problemer for biavlerne herhjemme.
»Jeg har set, at den asiatiske hveps laver sådan nogle raids på honningbier, især sidst på sæsonen, hvor den måske har brug for et protein-boost for at komme igennem vinteren,« lyder det fra Lars Vilhelmsen.
Indtil videre er asiatisk kæmpe-gedehams ikke fundet i Europa. Den er til gengæld spottet i USA, hvor den spredte sig i et par kolonier i Seattle, der har et klima, der minder om Danmarks.
»De sidste 2-3 år har man dog ikke kunnet finde dem i Seattle. Så det ser ud til, at de har slået dem ned,« slutter Lars Vilhelmsen.
Læs også vores artikel om 3 måder, du kan genkende og overvåge den invasive asiatiske hveps.
