Bi-forskere er fløjtende uenige: Fordriver honningbier vilde biarter eller ej? 

Fordriver fremavlede honningbier deres vilde artsfæller, og skader de dermed naturen? Og bør honningbierne af den årsag holdes helt ude af beskyttede naturarealer?

Det er spørgsmål, der vækker store følelser blandt bi-forskere, biavlere og biodiversitets-forkæmpere.

Alle parter er glade for naturen. Og bierne ikke mindst. Men hvorfor er de så uenige? Og hvem har egentlig ret?

Videnskab.dk tegner linjerne op i en hed debat.

Kampen om bierne?

Men først til baggrunden for det hele:

Der bliver færre vilde bier i verden.

Tilbagegangen gælder også for andre insekter, samt dyr og planter. Alt sammen er det en del af biodiversitetskrisen eller den sjette masseuddøen, som den også kaldes.

I Danmark er 19 ud af 244 vilde biarter uddøde de seneste 50 år. Yderligere 56 arter står til at forsvinde på kort eller lang sigt. Alt i alt er 31 procent af de vilde biarter herhjemme truede eller uddøde.

Forklaringerne er mange, siger seniorforsker på Aarhus Universitet Beate Strandberg til Videnskab.dk. Men særligt en årsag presser sig på:

»Landbruget fylder i dag 60 procent af vores landareal og giver dermed mindre areal til naturen. Og det er ikke i landbruget, at vilde bier finder de gode føderessourcer.«

»Vilde bier mangler derfor gode levesteder og blomster nok året rundt,« siger Beate Strandberg.

Derfor har vi i Danmark haft en naturbeskyttelseslov siden 1992. Og i 2008 fik vi Danmarks første nationalpark i Thy og en dertilhørende nationalparklov. Snart åbner den første danske naturnationalpark i Fussingø udenfor Randers.

Og det er her i de strengt beskyttede naturarealer, at kampen mellem biavlernes honningbier og de vilde bier i naturen står.

For biavlernes bistader befinder sig i flere tilfælde midt i nationalparkerne. I andre tilfælde står staderne tæt nok på, til at honningbierne summer rundt i den beskyttede natur.

Ifølge kritiske forskere er det helt åbenlyst med til at fordrive de vilde bier.

Biavlerne selv kan ikke få øje på problemet. Og de får opbakning af en honningbi-forsker fra Aarhus Universitet.

Så hvad er op og ned?

Problemet pustes op

Hjalte Calberg Ro-Poulsen er postdoc på Københavns Universitet, hvor han forsker i forvaltning af land og by efter vilde bier og andre insekters præmisser.

I 2023 færdiggjorde han en ph.d-afhandling, hvor han netop undersøgte, i hvilken grad honningbier og vilde bier konkurrerede om føde og levesteder 52 steder rundt omkring i Danmark.

Han kalder det for et »kompliceret og kontekstafhængigt spørgsmål«, hvorvidt honningbier har en negativ effekt på vilde biarter herhjemme.

Men Hjalte Calberg Ro-Poulsens hovedpointe er sådan set, at kampen mellem bierne »ikke er et kæmpe problem«.

»Det irriterer mig lidt, at det får så meget fokus, og at det bliver pustet op til et altoverskyggende problem i alle sammenhænge. For det fjerner fokus fra andre forvaltnignstiltag, der er vigtigere for de vilde biarter som genopretning af levesteder uden for naturområder, hvor jeg eksempelvis er mere bekymret for valg af ‘bestøver-venlig’ beplantning i landskabet,« siger han til Videnskab.dk.

»Man hjælper ikke biodiversiteten ved at få bistader sat op. Men det skal heller ikke pustes op til, at der er derfor, at vilde arter er i tilbagegang,« tilføjer han.

Grundlæggende biologi

Hans Henrik Bruun har i cirka 30 år forsket i økologi og biodiversitet. Han er professor på Københavns Universitet, og ifølge ham er der ingen tvivl om, at honningbierne skader de vilde bier.

»Det er ikke et spørgsmål om for eller imod biavl. Honningbier og bistaderne lever fint som produktionsdyr i frugtplantagerne og de øvrige landbrugsland,« indleder han.

»Men hvis vi afsætter arealer til de arter, som har det svært og alligevel har bistader med honningbier der, så har man misforstået hele formålet med naturbeskyttelse,« siger Hans Henrik Bruun til Videnskab.dk.

Men hvorfor siger han så det?

»Helt grundlæggende er der konkurrence om føden, og honningbien vinder den konkurrence over vildtlevende arter, fordi honningbien får hjælp af mennesker. Den skal ikke selv klare sig igennem alle de strabadser, som vildtlevende arter skal.«

»Arter vil konkurrere om ressourcer. Det er et nulsumsspil om føde. Hvis man benægter det, benægter man grundlæggende set evolutionsbiologien,« fastslår KU-professoren.

Sådan lyder logikken.

Ø fik 80 procent færre vilde bier, da honningbien flyttede ind

Problemet er bare, at det kan være svært at sætte tal bag denne logik. Hvor meget nektar og pollen lægger honningbierne eksempelvis beslag på? Og hvor mange vilde bier fordrives af honningbierne? Det har forskere løbende forsøgt at svare på.

Et nyligt studie fra Italien giver ifølge Hans Henrik Bruun en »ret nøjagtig« indsigt i dette. Studiet fandt sted på den lille ø Giannutri ud for den italienske vestkyst. Øen ligger tilpas langt fra kysten til, at den kun har været befolket af vilde bier og ikke honningbier.

Sådan var det indtil 2018, hvor biavlere fik lov til at bruge øen til at lave en kontrolleret parring af deres honningbier. Øen var ideel, fordi der netop ikke fandtes andre honningbier.

Samtidig fik et par vakse forskere en idé: Honningbiernes ankomst gjorde nemlig øen til et perfekt laboratorium til at måle på honningbiernes effekt på de vilde bier. Og det gjorde forskerne så gennem fire år. Resultaterne har de delt i et studie fra 2025.

For det første registrerede forskerne, at antallet af vilde bier faldt med 80 procent på fire år, efter at honningbierne flyttede ind.

»Så der er slet ingen tvivl om, at de vilde bier er blevet udkonkurreret,« siger Hans Henrik Bruun.

Forskerne bag studiet fik i perioder også lov til at lukke biavlernes stader i 11 timer om dagen, så honningbierne ikke kunne flyve ud. I denne periode var der 60 procent mere nektar og 30 procent mere pollen i blomsterne.

»Der var simpelthen meget mere mad til de vilde bier. Det er en helt konkret påvisning af den fødekonkurrence, der finder sted,« siger Hans Henrik Bruun.

»Og det var kun efter 11 timer. Hvis der var gået tre dage, havde der været endnu mere mad til de vilde bier,« tilføjer han.

Ifølge Hans Henrik Bruun siger biavlere ellers ofte, at honningbier trækker på nogle andre blomster end de vilde bier. Hvorfor bierne altså ikke skulle være i direkte konkurrence med hinanden.

»Og det gør de i nogle tilfælde. Men som studiet her viser, er det ofte blomster af de samme plantearter, de kæmper om,« siger KU-professoren.

Hvorfor vinder honningbierne så den kamp?

»Som nævnt, får de hjælp af mennesker. Det er nok hovedårsagen. Honningbien er muligvis naturligt disponeret til at udkonkurrere andre vilde bier. Men det er mere usikkert. Det er en stor bi, hvilket kan give den en fordel ved direkte møder. De fleste vilde arter af bier er ganske små i forhold til honningbien.«

Dansk honningbi-forsker er uenig

En anden forsker, der beskæftiger sig med biavl, ser ikke det samme problem, som Hans Henrik Bruun ser.

Per Kryger er seniorforsker på Aarhus Universitet og har forsket i honningbier siden 1987. Han mener, at spørgsmålet om, hvorvidt honningbier fordriver vilde bier er »alt for generelt«:

»Vilde bier er ikke nogen taksonomisk størrelse,« skriver han i en mail til Videnskab.dk.

»Der er arter, hvor der ingen overlap er i deres fødevalg. Andre arter har noget overlap. Det er ikke unaturligt, i et system hvor planter konkurrerer på bier,« pointerer Per Kryger.

Han skriver videre, at honningbier er en del af den danske fauna og har været det, siden isen trak sig tilbage, og skoven voksede frem. Derfor er der »ikke god evidens for, at honningbier fordriver andre bestøvere, når ikke det er sket i løbet af flere tusinde år.«

Til det italienske studie, som Hans Henrik Bruun fremhæver, skriver Per Kryger følgende:

»Spørgsmålet, om der er en sammenhæng mellem de ressourcer, honningbierne fortærede, og nedgangen i to andre arter af bier, er ikke ordentligt besvaret i studiet.«

»Italien har været ramt af store regnfald og af perioder med tørke, hvilket påvirker bier som de to arter i artiklen, der lever i jorden,« lyder det fra AU-forskeren.

Data i studiet viser altså ifølge Per Kryger ikke, at det er honningbierne, der er skyld i de vilde bier-arters tilbagegang på den italienske ø.

Slaget i Thy

Nationalpark Thy er et af de steder herhjemme, hvor bi-kampen har været særlig intenst.

I 2019 fik fejden stor opmærksomhed, da en miljøorganisation opkøbte stadepladser i nationalparken med det formål at lade dem stå tomme. Biavlerne i området følte sig presset ud.

Nationalpark Thy er af samme årsag brugt som et område, hvor honningbiernes effekt på vilde bier er blevet undersøgt.

Beate Strandberg, seniorforskeren fra Aarhus Universitet, bidrog i 2019 til en rapport, der skulle svare på, hvilken risiko der var for de vilde bier ved at opsætte 11 stadepladser (med plads til 15 eller 30 bistader) i nationalparken.

Konklusionen lød, at honningbiernes effekt på de vilde bier er afhængig af stadernes størrelse og placering, antallet og arter af blomster og planter, deres produktion af nektar og sukker og så videre.

Men som Beate Strandberg og hendes kollegaer også konkluderede dengang som nu, er der »altid risiko for, at de vilde bier påvirkes negativt«.

»Jeg kan ikke give et entydigt ja eller nej-svar. Men jeg kan sige, at man ikke bør sætte honningbier ud, før man har lavet en grundig vurdering af effekten og løftet bevisbyrden for, at det ikke skader de vilde og truede arter,« siger hun.

Så det er dumt at sætte honningbier ud i Nationalpark Thy?

»Det er ikke bare dumt. Det er i modstrid med vores lovgivning og forpligtelser for naturbeskyttelse. Det er bedre at lade være med at udsætte honningbier, når vi nu har et område, som er øremærket til naturbeskyttelse,« siger Beate Strandberg.

Slaget i Thy - fortsat

Honningbi-forsker Per Kryger og en forskerkollega undersøgte i samme rapport fra 2019 effekten af bistadepladser fra de føromtalte 11 områder i Nationalpark Thy.

I rapporten udpegedes de samme områder i nationalparken til at være følsomme, fordi der er fødekonkurrence mellem bierne. Men Per Kryger rejser ikke samme advarsel om risikoen for at påvirke vilde bier negativt, som Beate Strandberg gør.

Hvordan kan det være?

»Mange insekter er i nedgang, ikke kun de arter, der har et føderessource-overlap med honningbier. Der har været honningbier i flere tusinde år i Danmark, uden nogen risikovurdering. Så jeg kan ikke se det behov,« lyder svaret fra Per Kryger.

Arbejdet med notatet ledte til voldsomme uenigheder mellem Per Kryger og Beate Strandberg tilbage i 2019. Det kan du læse mere om i Dagbladet Information.

Honningbierne på heden

Grundlæggende er det sådan, forklarer Hjalte Calberg Ro-Poulsen, at honningbier gennem størstedelen af et år får deres føde fra eksempelvis rapsmarker og andet landbrug. Derfor er de sjældent i direkte konkurrence om føde med de vilde bier i naturområder.

Hans undersøgelse af ‘bi-kampen’ indikerer, at honningbier udgør en meget lille andel af bier i naturområder i maj og juli, hvor størstedelen af arter har deres flyvetid. Det er først sent på sæsonen i august, at honningbierne bevæger sig ind i heder, når lyngen blomstrer.

»Her er der ikke mange arter tilbage i områder,« siger han.

Men ville der ikke være plads til flere vilde bier, hvis honningbierne ikke kom i august?

»Det er svært at undersøge helt præcist, da danske heder uden honningbier ikke findes. Så det ved vi ikke.«

»Der var dog ikke tegn på, at heder med høj tæthed af honningbier havde færre vilde bestøvere sammenlignet med lav. Det er dog vigtigt at de mange bistader ikke sættes ud, før lyngen er i blomst,« siger Hjalte Calberg Ro-Poulsen.

Hjælper honningbier biodiversiteten?

Fra fløjen af biodiversitetsforskere er budskabet dog klart: Hold en klarere opdeling mellem landbrug og beskyttede naturområder. Lad honningbierne summe omkring markerne, og giv nationalparkerne og andre beskyttede områder til de vilde bier.

Og den analyse er Hjalte Calberg Ro-Poulsen »principielt enig i«:

»Naturområder skal ikke benyttes til honningproduktion. Men det er mere af princip end af reel bekymring, at jeg siger det. For i den grad, at vi har biavl i Danmark, mener jeg ikke, at det er en signifikant trussel for vilde bier. Der er mange andre ting, der vejer tungere.«

Per Kryger er »helt uenig«:

»Det er en kunstig opdeling. Honningbier er ikke et husdyr, som vi kan forsyne med foder, når markerne ikke er i blomst. De skal have adgang til føde fra marts til november. Til gengæld bestøver de blomster,« skriver han.

I stedet for at anlægge bistader i biodiversitetens navn bør man se på, hvilke planter og blomster, der kan invitere vilde bier ind i haven, siger Beate Strandberg.

»Mange af vores truede biarter er knyttet til en bestemt planteart. Nogle vilde planter kan honningbien ikke bestøve. Andre som blåhat er levested for mange specialister inklusive vilde bier som blåhatjordbi,« forklarer Beate Strandberg.

Beate Strandberg står bag hjemmesiden findplanten.dk, der hjælper folk med at finde planter, der er gode for vilde insekter og biodiversiteten i det hele taget. Man kan altså gør noget for at gøre haven attraktiv for vilde arter.

Nye naturnationalparker uden biavl

21. juni åbner den første danske naturnationalpark i Fussingø udenfor Randers. I naturnationalparkerne vil biavl ikke være tilladt.

Men ifølge professor i biodiversitet Hans Henrik Bruun er det svært at holde honningbierne ude, hvis man ikke også etablerer zoner rundt om naturnationalparkerne, hvor biavl ikke er tilladt, når nu naturnationalparkerne ikke er større end planlagt.

»Vi kan ikke sætte hegn op for honningbier,« som han siger.

»Så en løsning er at have nogle zoner rundt om naturnationalparkerne, hvor man ikke kan have bistader,« siger Hans Henrik Bruun.

Hjalte Calberg Ro-Poulsen kan godt se meningen med den løsning men ser samtidig udfordringer:

»Jo, det kunne man godt gøre for at være helt sikker. Udfordringen er, at det dels vil gå ud over bestøvningen af afgrøder i den zone. Derudover har vi meget dårligt styr på, hvor der er bistader i landet.«

»Så det ville kræve mange ressourcer at oprette et system og efterfølgende regulere, som jeg hellere så allokeret til andre naturgenopretningsformål, om end det ville være rart at kende, i detaljer, hvor og hvornår bistader fordeler sig i landet.«

Rettelse indført d. 9. juni 2026. I artiklen kunne man tidligere læse sætningen: 'Der bliver færre vilde bier i verden. Det har man vidst siden 1960'erne.’ Sidste del af sætningen er slettet, da den var for upræcis.