Hvornår begyndte vi at have potteplanter i Danmark?

Du har måske en krukke med den populære, grønne plante monstera stående i dit hjem.

Og du mindes måske, at din mormor havde en aloe vera stående i en potte i vindueskarmen, da du var barn.

Men hverken monstera eller aloe vera stammer fra Danmark – eller Europa for den sags skyld. Og det har fået vores læser Jesper til at undre sig:

»Hvornår begyndte vi at have planter i potter, og hvilke arter har været populære gennem tiden?« har han skrevet til Spørg Videnskaben for at få svar på.

Til at besvare spørgsmålene har Anette Vandsø, som er lektor i Æstetik og Kultur ved Aarhus Universitet, delt ud af sin viden.

Hun er aktuel med bogen ‘Plantefeber – Verden i vindueskarmen’, der udgives i sammenhæng med to kunstudstillinger af samme navn på Ordrupgaard og Den Hirschsprungske Samling. Bogen udkommer, og udstillingen starter 3. september i år.

Hvornår startede ‘plantefeberen’?

Potteplanter oser af liv og friskhed, når de står og pryder vindueskarme, reoler og borde i vores hjem med deres mange farver og former.

Men potteplanten – eller det at plante planter i potter – er faktisk noget, vi har gjort siden 1600-tallet, forklarer Anette Vandsø.

Selve stueplanten, der lever sit liv indendørs og pynter vores hjem året rundt, kom dog først til i slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet.

»Hvor indendørs prydplanter i 1700-tallet primært er et fænomen hos adelen og velhavere rykker planterne op gennem 1800-tallet ind i de danske vindueskarme og bliver et modefænomen, der spreder sig til alle klasselag,« siger Anette Vandsø og uddyber:

»I 1830’erne åbnede det første blomstermarked i København ved Holmens Kanal, hvor handelsgartnerne kunne sælge deres planter direkte til byens borgere. I 1860’erne var der flere finere blomsterbutikker i byen.«

Anette Vandsø er leder af forskningsprojektet ‘Skjulte Plantehistorier’, hvor en tværfaglig gruppe forskere systematisk har indsamlet og studeret danske oliemalerier med stueplanter

»Og vi kan konstatere, at vi ser de første stueplanter hos adelen i slutningen af 1700-tallet,« siger hun.

Det er på Jens Juels maleri ‘Grevinde Anna Joachima Danneskiold-Laurvigen, f. Ahlefeldt’ fra 1790 – 1791.

»Først i 1820’erne ses stueplanter i vindueskarmen hos borgerskabet. Herefter udgives der mange bøger, som vejleder hjemmets kvinder i, hvordan de skal passe de nye gæster i vindueskarmen,« fortæller planteforskeren.

»Og stueplanten bliver også et motiv i litteraturen. For eksempel hos forfatterne Amalie Skram og Johannes V. Jensen.«

I Johannes V. Jensens bog ‘Jørgine’ fra 1925 optræder eksempelvis myrten (Myrtus communis), som var en populær middelhavsplante blandt ugifte kvinder i Danmark tilbage i 1800-tallet.

»Jørgine var forberedt; hun havde sin Myrthe staaende. I sine Tjenester, hvor hun saa kom hen, medførte hun Urtepotten og havde den staaende i en eller anden Vindueskarm, deri var ikke noget paafaldende, det havde de fleste Piger,« står der blandt andet i bogen.

Ligesom med moden er der planter, som engang var populære, men som ikke længere er det i dag.

Den skæbne led myrten i lighed med den sydeuropæiske plante gyldenlakken (Cheiranthus cheiri), som også gik under navnet ‘De gamle Jomfruers Blomst’, da den netop var udbredt blandt mindre velstillede kredse.

Planten havde nemlig en levetid på to år, så man skulle altså selv sørge for at formere den – enten ved at tage frø eller stiklinger.

Artiklen fortsætter under afstemningen

Populære planter gennem tiden

Netop ved at rette et blik på kunstens verden kan vi finde ud af, hvornår de forskellige planter var populære.

Og en af de planter, man så i vindueskarmene i starten af 1800-tallet, var aloe veraen, lyder det fra Anette Vandsø:

»Den optræder i oliemalerierne ‘Udsigt fra kunstnerens vindue’ af Martinus Rørbye fra cirka år 1825 og ‘Interiør fra Amaliegade’ fra cirka år 1829 af Wilhelm Bendz,« fortæller hun.

Sjovt nok var begge malerier malet i Amaliegade i det indre København, så »måske har det været en lille modetrend i den gade,« spekulerer planteforskeren.

Men særligt i anden halvdel af 1800-tallet er der flere planter, som dominerer vindueskarmene i kunstens verden. Heriblandt planten pelargonie (Pelargonium).

»Pelargonien lyser op i vindueskarmene med sine smukke blomster. Den blev så populær, at man taler om en egentlig ‘pelagonie-mani’,« fortæller Anette Vandsø.

Den er nemlig nem at få til at formere sig - en stikling kan hurtigt blive til mange. Desuden kan den holde til det svingende danske vejr, og så kan den lide at få en hvileperiode i de mørke og kolde stuer i vinterperioden.

Desuden er pelargonien nem at lave nye, hybride planter af, der kunne tilfredsstille det voksende marked for blomsterhandel. Derfor dækker navnet ’pelargonie’ over en række forskellige planter, der varierer meget i duft, farve og bladform.

Og fordi den er nem at passe og formere, blev den også udbredt hos almuen – den almene befolkning.

»Men idet den blev udbredt hos almuen, blev den til gengæld mindre udbredt hos overklassen,« beretter Anette Vandsø.

Og da overklassen så skulle have nye planter, var det de eksotiske palmer, der gjorde deres indtog i det bedre borgerskab.

»Det at have en dronningepalme (Livistona rotundifolia) stående blev en form for statussymbol, som du finder i portrætterne af det bedre borgerskab, der – i anden halvdel af 1800-tallet – også får bygget vinterstuer til deres tropiske planter.«

Vinterstuer er en form for udestuer, der muliggjorde dyrkning af de palmer der var hårdføre i et subtropisk/tropisk klima.

På den måde kunne de tropiske planter – palmerne – bedre klare sig i det danske klima.

For de tropiske palmer kunne nemlig ikke klare mere end et par år i det mere kolde, nordlige klima.

At palmerne blev populære blandt det bedre borgerskab i anden halvdel af 1800-tallet ses også i P.S. Krøyers ‘Det Hirschsprungske Familiebillede’ fra 1881, hvor der netop er en kanariepalme (Phoenix canariensis), der strækker sig ind over familien.

Derudover har planteforskerne også fundet mange stuearalier (Fatsia japonica) og jernplanter (Aspidistra elatior) i det indsamlede – kunstneriske – forskningsmateriale.

»Den sidste – jernplanten – fremhæves i 1800-tallets guides til pasning af stueplanter, fordi den kan tåle gas,« forklarer hun.

»Dét siger noget om, hvordan indeklimaet har været dengang.«

Summasummarum

Potteplanten blev udbredt i den danske overklasse i starten af 1800-tallet. Og fra 1860’erne gjorde potteplanterne for alvor sit indtog hos danskerne og blev støt udbredt i de almene hjem.

Først var det særligt pelargonier og aloe vera, der var populære blandt overklassens borgerskab, og efterfølgende var det palmer, som dronningepalmen, der gjorde sit indtog hos datidens bedsteborgere.

Tak til Anette Vandsø for at dele ud af sin viden.

Og tak til Jesper for spørgsmålene om planter. Der er en Videnskab.dk-t-shirt på vej til dig

Hvis du vil vide mere om potteplanternes historie, kan du fra 3. september i år købe bogen ‘Plantefeber – Verden i vindueskarmen’, og besøge udstillingerne på Ordrupgaard og Den Hirschsprungske Samling samt på Faaborg Museum fra år 2026 (ingen af udstillingerne er identiske).

Og hvis du selv sidder med et godt spørgsmål, som Spørg Videnskaben skal kaste sig over, så skriv til sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.

Læs også den opfølgende artikel: Har Danmarks rolle som kolonimagt haft betydning for, hvilke planter vi har haft i vindueskarmen?