Har Danmarks rolle som kolonimagt haft betydning for, hvilke planter vi har haft i vindueskarmen?

Da vores læser Jesper kontaktede os på Spørg Videnskaben med et spørgsmål om potteplantens historie, var der også et andet spørgsmål, der trængte sig på.

Under en ferie til De Vestindiske Øer, opdagede Jesper nemlig, at flere af de potteplanter, der var på de caribiske øer, også er populære i Danmark.

Det fik ham til at undre sig:

»Har Danmarks rolle som kolonimagt mon har haft betydning for potteplantens historie, både i Danmark og på De Vestindiske Øer?« skrev han til Spørg Videnskaben.

For at besvare den del af Jespers spørgsmål har vi allieret os med Anette Vandsø, som er lektor i Æstetik og Kultur ved Aarhus Universitet. Du husker hende muligvis fra vores forrige artikel 'Hvornår begyndte vi at have potteplanter i Danmark?'

Men også Martha Ann Fleming, som er gæsteforsker på Statens Naturhistorisk Museums botaniske afdeling, har stillet sin viden til rådighed.

Tilfældigvis er begge forskere aktuelle med bogen ‘Plantefeber – Verden i vindueskarmen’, der også udmønter sig i udstillinger på Ordrupgaard og Den Hirschsprungske Samling. Bogen udkommer, og udstillingen starter 3. september i år.

Stueplantehistorie er kolonihistorie

Når Jesper undrer sig over, om Danmarks kolonihistorie har påvirkning på de planter, der har været og er i Danmark, er det med god grund, mener Anette Vandsø:

»Man kan slet ikke adskille stueplanternes historie fra Europas koloniale fortid og den transnationale handel, den var del af. For prydplanterne er jo en del af de ekstremt mange planter, man flytter på tværs af kontinenter og opdyrker i adelens haver.«

For ikke at glemme de botaniske haver, hvor man har studeret den natur, som man var i færd med at opdage.

Og selvom hun finder det plausibelt, ved Anette Vandsø ikke med sikkerhed, om De Vestindiske Øer også omvendt er blevet præget af dansk potteplantekultur, selvom der formentligt var folk på øerne, der havde indrettet sig i stil med tidens danske mode.

Og det er her, når snakken falder på De Vestindiske Øer, at Martha Ann Fleming kommer ind i det blomstrede billede.

Hun er ekspert i den økonomiske botanikhistorie, der er repræsenteret i herbariesamlinger (samling af pressede og tørrede plantedele eller hele planter, red.) af tørrede landbrugs- og lægeplanter - som aloe veraen på billedet herover - samt krydderier, som blev bredt forhandlet mellem kolonierne og Europa fra 1600-tallet og frem.

Og så ved hun en ting eller to om netop tropiske stueplanter:

Teknologiske fremskridt gjorde planteeksport mulig

I 1800-tallet blev handlen med stueplanter muliggjort af flere teknologiske fremskridt, forklarer Martha Ann Fleming.

»Spørgsmålet var bare, hvor meget datidens danskere var villige til at betale for planterne,« siger hun.

De teknologiske fremskridt, Martha Ann Fleming nævner, var blandt andet:

• Dampdrevne skibe med skruepropel, der kunne transportere skibene hurtigere og mere sikkert på tværs af havene
• Jernskibe, der kunne fragte mere gods end ældre træskibe
• En særligt forseglende og beskyttende beholder kaldet ‘Wardian case’ blev opfundet til at fragte levende planter sikkert fra udlandet til Europa
• Centralvarme blev indført i overklassens boliger og på planteskoler for at give de tropiske planter bedre betingelser i det koldere europæiske klima
• Produktionen af vinduesglas blev industrialiseret i 1848 og gjorde det billigere at have større vinduer i hjemmene, samt muliggjorde at flere kunne bygge drivhuse i overklassens hjem

At netop de teknologiske fremskridt i de danske hjem har haft betydning for tropiske planter i Danmark fra 1800-tallet, køber Anette Vandsø ind på.

»Efter 1920 bliver centralvarme udbredt i Danmark, og dermed får man en mere jævn temperatur indenfor i stuerne,« siger hun.

»I takt med, at husene bliver mere isolerede og får større vinduer og klimaanlæg med en stabil temperatur, bliver vores stuer mere gunstige for tropiske planter, og i dag er en plante som monsteraen (Fingerfilodendron) meget udbredt i stuerne, mens man sjældent ser en gyldenlak eller en myrte.«

I takt med den de teknologiske fremskridt, blev en plante som monstera (Fingerphilodendron) populær. (Foto: Shutterstock)

Også dronningepalmen (Livistona rotundifolia) blev et statussymbol blandt bedsteborgerne i anden halvdel af 1800-tallet. (Foto: Shutterstock)

Forskergruppen har også fundet jernplanten (Aspidistra elatior) flere steder i kunstens verden. (Foto: Shutterstock)

En rød-lilla pelargonie (Pelargonium). Pelargonier kommer i alverdens farver og var uhyre populære i starten af 1800-tallet. Faktisk kan man tale om en decideret pelargonie-mani. (Foto: Shutterstock)

En blomst, der engang var populær, men som man nu sjældent ser, er gyldenlakken (Cheiranthus cheiri). Den gik også under navnet ‘De gamle Jomfruers Blomst’, da den netop var udbredt i mindre velstillede kredse. (Foto: Shutterstock)

Heller ikke middelhavsplanten myrten (Myrtus communis), som var populær blandt ugifte kvinder, er i løbet af årene dalet i popularitet. (Foto: Shutterstock)

1 / 6

Hvorvidt der var folk fra det bedre borgerskab, der allerede før 1800-tallet havde tropiske stueplanter fra De Vestindiske Øer, vides dog ikke.

»Der var allerede faste sejlruter mellem De Vestindiske Øer og Danmark, så transporten var allerede på plads – spørgsmålet var bare, hvor meget folkene i Danmark ville betale for planterne,« afslutter Martha Ann Fleming.

Artiklen fortsætter efter afstemningen

Summasummarum

I forrige artikel lærte vi, at potteplanten blev udbredt i den danske overklasse i starten af 1800-tallet. I takt med de teknologiske fremskridt, blev fragten af levende tropiske planter forbedret.

Det var også de teknologiske fremskridt indenfor glas- og varmeproduktionen, der gjorde, at de tropiske planternes vilkår blev markant forbedret i det kølige Danmarks bedre borgerskabs stuer.

Tak til Anette Vandsø og Martha Ann Fleming for at dele ud af deres viden.

Og tak til Jesper for de mange spørgsmål om potteplanter.

Hvis du vil vide mere om potteplanternes historie, kan du fra 3. september i år købe forskernes bog, ‘Plantefeber – Verden i vindueskarmen’ samt besøge udstillingerne på Ordrupgaard og Den Hirschsprungske Samling samt på Faaborg Museum fra år 2026 (ingen af udstillingerne er identiske).

Og hvis du vil vide mere om Danmarks koloniale fortid, og hvilken rolle planter spillede i den, kan du på Naturhistorisk Museum i Aarhus se udstillingen ‘Colonal Botany’. 10. September kan du tilmed tage til seminar, hvor Martha Ann Fleming deler ud af sin viden for det fremmødte publikum.

Og hvis du selv sidder med et godt spørgsmål, som Spørg Videnskaben skal kaste sig over, så skriv til sv@videnskab.dk eller via formularen på videnskab.dk/sv.