Hvorfor overlevede planterne den femte masseudryddelse?

Du kender med garanti historien.

En meteor med en diameter på cirka 10 kilometer ramte jorden for 66 millioner år siden og slog dinosaurerne ihjel.

Samtidig forårsagede meteoren, der landede på Yucatán-halvøen i Mexico, flere tsunamier, og slaget forårsagede, at støv og partikler fløj op i atmosfæren.

Den tilstøvede atmosfære blokerede for sollyset og bidrog til, at flere dyrearter uddøde i kridttiden. Herunder dinosaurer.

Meteornedslaget bliver derfor også kaldt for den femte masseudryddelse.

Vores læser Susanne har skrevet til ‘Spørg Videnskaben’ og spurgt, hvilke planter der overlevede den masseudryddelse, der slog dinosaurerne ihjel for 66 millioner år siden.

Til at besvare spørgsmålet har Louise Isager Ahl stillet sin viden til rådighed.

Hun er botaniker på Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet og forsker som postdoc i polysakkaridsammensætningen (sammensætningen af komplekse kulhydrater, red.) af cellevægge med henblik på at skabe en større forståelse for dens rolle i planters udvikling og overlevelse.

»Det ser ud til, at planterne kom igennem den femte masseudryddelse uden nævneværdige problemer.«

Det betyder altså, at den femte masseudryddelse ikke påvirkede planteriget i samme grad, som den påvirkede dyreriget.

Ved en masseudryddelse forsvinder 75-90 procent af artsdiversiteten på Jorden i løbet af et, geologisk set, kort tidsrum, lyder det fra planteeksperten.

»Tilbage i kridttiden var temperaturen på Jorden højere, end den er i dag, og blomsterplanterne (planter, der formerer sig ved frø knyttet til skud og blomster, red.) og dækfrøede planter (planter, der formerer sig ved frø knyttet til frugt, red.) trivedes godt og bredte sig lystigt,« lyder det fra Louise Isager Ahl.

I et videnskabeligt studie fra efteråret 2023 har forskerne set på to mega-fylogenier (rekonstruktion af blandt andet planters historiske oprindelse og udvikling, red.) for 32.000 til 73.000 nulevende dækfrøede arter for at finde ud af, om planterne også havde en masseuddøen i overgangen fra kridttiden til palæogen.

Ud fra deres beregninger kan man se, at der har været en jævn naturlig baggrundsuddøen i kridttiden.

Det betyder, at arter langsomt uddør over tid i modsætning til en masseudryddelse, hvor flere arter dør på meget kort tid.

Samtidig var der også en jævn fremkomst af nye planter dengang.

“De (forskerne bag studiet fra 2023, red.) fandt ikke en stigning i antallet af plantearter, der forsvandt, som kan sammenlignes med den, vi ser for dinosaurerne og mange andre dyregrupper til vands og til lands,« forklarer Louise Isager Ahl og tilføjer

»Planterne har med andre ord haft en større modstandskraft på det makroevolutionære plan.«

En modstandskraft, der sikrede, at planteriget forblev nogenlunde intakt ved meteornedslaget.

De ældst kendte fossiler af blomsterplanter stammer fra begyndelsen af kridttiden for cirka 130 millioner år siden.

Men de har formentlig blomstret for første gang endnu tidligere. Man har bare ikke fundet fossilerne, forklarer forskeren.

»Blomsterplanterne var revolutionerende. Fra omkring midten af kridttiden begyndte forfædrene til mange af de planter, vi kender i dag, også at spire frem, roser, magnoliaer, orkidéer, åkander og hortensiaer,« forklarer hun og forklarer, hvad videnskaben kan fortælle om tidligere planteliv på Jorden:

»I forhold til planternes evolution siger man ofte, at de første ‘planter’ var algerne. Derefter kom mosserne. Så kom bregnerne, der var de første vaskulære planter (planter med karvæv, red). Sidenhen kom ginkgo, nåletræer og cykas også til.«

Ud over at mange nye blomsterplanter kom til, udfordrede de samtidig mange af de andre – ældre – plantegrupper i slutningen af kridttiden.

Derfor spiller overgangen til palæogen kun en lille rolle i blomsterplanternes dominans, fortæller forskeren.

»Når man helt overordnet ser på blomsterplanterne, kan man se en bred vifte af både frøsprednings- og bestøvningsmekanismer, men også forskellige variationer af fotosyntese,« forklarer hun og tilføjer:

»Det har alt sammen betydning for overlevelsen. For nok står de fast, der hvor frøet engang landede og planten satte rod, men i deres livscyklus og tilpasninger havde de nogle egenskaber, der langt oversteg eksempelvis dinosaurernes.«

Vi siger tak til Susanne for spørgsmålet. Der er en Videnskab.dk-T-shirt på vej til dig. Også tak til forsker Louise Isager Ahl for at stille sin viden til rådighed.

Slutteligt skal der lyde en opfordring fra Louise Isager Ahl om, at hvis man er interesseret i at tage et direkte kig tilbage til kridttiden, kan man tage til Stevns eller Møns Klint, hvor der er mange flotte havaflejringer fra den periode.