Den smukke klippeø Bornholm er en helt unik del af kongeriget. Men er solskinsøen ligefrem så speciel, at den deler geologisk historie med sydamerikanske Venezuela?
Det vil vores læser Birgit gerne vide. Hun har skrevet til Videnskab.dk’s læserbrevkasse, ‘Spørg Videnskaben’:
»Jeg har ladet mig fortælle, at en del af Bornholm stammer fra Venezuela. Kan det være rigtigt? Hvis det er tilfældet, hvorfor er det så kun en del?«
På Spørg Videnskaben synes vi, det lyder som en vild påstand, men vi sender spørgsmålet videre til Tod Waight, der er professor i geologi på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet. Han kan bekræfte, at der faktisk er noget om snakken:
»Geologisk set er Bornholm en del af det sydlige Skandinavien. Her har klipperne en bestemt sammensætning og alder. Klipper med stort set samme alder og kemiske signatur kan også findes i dele af Sydamerika,« siger han og fortsætter:
»Det passer med hypotesen om, at de to kontinenter Amazonia og Baltika engang for cirka 1,5 milliarder år siden har været tæt på hinanden.«
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
Kontinenterne kom langt omkring
Forklaring på, at nutidens Bornholm og Venezuela engang har været naboer, skal findes i kontinenternes drift – deres bevægelser i forhold til hinanden igennem hele Jordens levetid.
Hvis man vil vide, hvordan det bornholmske grundfjeld har bevæget sig rundt på kloden, skal man følge et urkontinent kaldet Baltika. Det udgjordes af det nuværende Nordeuropa og Østeuropa, herunder Skandinavien, Finland, Baltikum og dele af Rusland,
For at finde forbindelsen til Sydamerika skal vi skrue tiden meget langt tilbage. Vi skal længere tilbage end til dengang, alle kontinenterne senest var forbundne i superkontinentet Pangæa, hvor dinosaurerne opstod.
Vi skal helt tilbage til et andet og tidligere superkontinent kaldet Rodinia, for cirka 600 til 1.000 millioner år siden, hvor det meste af klodens land også var samlet. Dengang var dyrelivet slet ikke opstået endnu.
Hvis vi så skruer tiden endnu længere tilbage, kommer vi til superkontinentet Columbia, der eksisterede for mellem 1.250 og 1.800 millioner år siden, sådan cirka. Og det var her, de bornholmske granitter og gnejser blev skabt for 1.450 millioner år siden.
Naboer i mere end en milliard år?
I Rodinia og Columbia sad Baltika tæt sammen med urkontinentet Amazonia, som omtrent svarer til nutidens Brasilien, Colombia og Venezuela.
Det mener i hvert fald den svenske geolog Åke Johansson, der er tilknyttet Naturhistoriska Riksmuseet i Stockholm. Han står bag en model kaldet SAMBA, som er en sammentrækning af Sydamerika og Baltika.
»Hvis jeg har ret i min SAMBA-model, så var hele det nordøstlige Europa placeret ved siden af den centrale del af Sydamerika i den prækambriske tid, fra måske 1.800 til 600 millioner år siden. Det var altså ikke bare Bornholm,« skriver Åke Johansson til Videnskab.dk.
På Nordbornholm er klippen urgammel
Bornholm er speciel, fordi geologerne her har direkte adgang til den ældste del af Danmark, når man vel at mærke ikke medregner Grønland.
Både i alder og kemisk sammensætning minder de oldgamle klipper meget om dem, geologerne kan finde i Venezuela. Det tyder på, at klipperne har samme oprindelse, og at de engang har været tæt på hinanden.
Når vores læser har hørt, at en del af Bornholm stammer fra Venezuela, er det altså ikke helt skævt.
Danmark af skabt af aflejringer
Og når det kun er en del, skal det forstås på den måde, at grundfjeldet ikke kan ses på den sydlige del af Bornholm. Her er landet skabt af aflejringer (sedimenter), der ligger oven på grundfjeldet, præcis som det er tilfældet med resten af Danmark vest for Bornholm.
Borer man et par kilometer ned under Jylland, Fyn og Sjælland, kommer man dog ned til det gamle grundfjeld. Så på den måde kan man godt sige, at Danmark har været nabo til Sydamerika.
Tectonics and Earth Systems Group)
Det hører med til historien, at det ikke er alle geologer, der køber SAMBA-modellen og idéen om, at Baltika og Amazonia engang har siddet tæt sammen. Måske var Nordøsteuropa nærmere nabo til Grønland.
»Det sidste ord er ikke sagt, men jeg er ret sikker på, at jeg har ret,« som Åke Johansson udtrykker det.
Spørg Videnskaben takker Birgit for det interessante spørgsmål – vi kvitterer med en t-shirt. Også tak til forskerne Tod Waight og Åke Johansson for at gøre os klogere.
Hvis du sidder derude med et spørgsmål, du gerne vil have videnskabens svar på, så skriv til sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.
