\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
For 66 millioner år siden blev stort set alle dinosaurer og mange andre arter udslettet. Det skete, da en gigantisk meteor styrtede ned på Jorden og ændrede planetens miljø drastisk.
Vulkaner brød gennem jordskorpen, luften blev forpestet, og støv blev hvirvlet op og sørgede for, at Solens lys var en sjældenhed. Planter forsvandt, og det fik fødekæderne til at bryde sammen. Store dinosaurer som Triceratops og Tyrannosaurus blev hurtigt fortid.
Men blandt de uddøende dinosaurer fandtes der nogle mindre dinosaurer, fuglene, der klarede skærene.
En af Videnskab.dk’s læsere, Simon, har tænkt over, hvorfor de overlevende arter, der var i familie med dinosaurerne, ikke overtog det tomrum, som udryddelsen af de store dinosaurer skabte.
Til at svare på spørgsmålet er Jesper Milàn, der er palæontolog og museumsinspektør hos Geomuseum Faxe, klar på at give en hjælpende hånd.
De små slog de store
Da meteoren ramte for omkring 66 millioner år siden, var nogle af de små arter i stand til at overleve. Stort set alle arter, der var større end en kat, klarede den derimod ikke, og det er der en logisk forklaring på.
»Når du er lille, er der generelt plads til flere individer. Samtidig er små dyr oftest i stand til at formere sig hurtigere, så chancen for, at der er nogle få, der overlever, og som hurtigt kan formere sig og redde arten fra at uddø, er større, når man er lille,« siger Jesper Milàn.
De store arter, såsom dinosaurerne, kunne ikke formere sig nær så hurtigt som de mindre arter.
»Jeg plejer at forklare det med forskellen mellem en mus og en elefant. En mus kan formere sig med lynets hast. De føder mange unger og bliver kønsmodne efter kun fem til syv uger, så de kan virkelig producere mange generationer på et enkelt år. Elefanter er derimod gravide i 22 måneder, føder kun én unge, og den er først kønsmoden, når den er 12 år gammel,« siger Jesper Milàn.
De mindre dyr formåede derfor at overleve, selvom deres forhold også var stærkt forværrede.
De sejlivede arter
»Mønstret ved den her masseuddøen er, at de små overlevede, mens de store blev udslettet. Dog med få undtagelser. Krokodiller er for eksempel så sejlivede, at de klarede sig igennem den enorme omvæltning af økosystemet,« siger Jesper Milàn.
Jesper Milàn påpeger, at det også gør sig gældende for krokodiller i dag.
»I Krokodille Zoo på Lolland-Falster har de en krokodille, der på et tidspunkt ikke spiste i mere end syv måneder, fordi den var stresset af at blive flyttet til et nyt bur. Den lå bare i et hjørne og surmulede. Da den endelig begyndte at spise igen, havde den kun tabt sig et enkelt kilo,« siger Jesper Milàn.
Ude i verden kender man et eksempel på en krokodille, der ikke spiste i et år og 10 måneder uden at tage skade af det. Så sejlivede var de store dinosaurer ikke, og det blev deres endeligt.
Dinosaurernes dominans på Jorden var således forbi. Spørgsmålet var nu, hvilke arter der skulle overtage de pladser i økosystemet og fødekæden, som pludselig var ledige.
Tomrummet fra dinosaurerne blev udfyldt
Det er nærliggende at tænke, at de mindre dinosaurer, der overlevede meteornedslaget for 66 millioner år siden, med tiden ville udvikle sig store og stærke igen. Det havde evolutionen trods alt sørget for en gang før.
Sådan endte det dog som bekendt ikke. Konkurrencen skulle vise sig at være for hård.
»Da de store dinosaurer uddøde, udviklede pattedyrene sig i rivende hast og til store størrelser. De endte altså med at udfylde alle de økologiske nicher, som dinosaurerne havde efterladt,« siger Jesper Milàn.
De forskellige hovdyr overtog pladserne fra mange af de planteædende dinosaurer, mens forfædrene til hunde, katte, og bjørne overtog pladsen fra de kødædende dinosaurer. Den gruppe dinosaurer, der overlevede, fuglene, var allerede fuldt tilpasset et liv i luften, så de kunne ikke konkurrere med de små pattedyr om at genindtage landjorden.
Senere var der endda en gruppe af pattedyrene, der overtog den tomme niche, som forskellige uddøde havlevende krybdyr havde efterladt. Det er blandt andet de arter, der senere blev til hvalerne.
Men faktisk overtog de små dinosaurer et andet tomrum, der også var opstået med den femte masseuddøen.
»I løbet af jura og kridttiden udviklede en gruppe af rovdinosaurer evnen til at flyve og blev til fuglene. Dengang havde fuglene imidlertid skarp konkurrence fra flyveøglerne og blev aldrig de dominerende flyvende dyr. Det ændrede sig til gengæld, da flyveøglerne forsvandt. Fuglene overtog stort set alle nicherne i luften og blev langt mere udbredte,« siger Jesper Milán.
Alle de flere end 10.000 arter af fugle, vi har i dag, er på den måde efterkommere af en lille gruppe rovdinosaurer.
Terrorfugle
Der findes dog et eksempel på mindre dinosaurer, der igen formåede at nå til toppen af fødekæden - omend dog kun midlertidigt.
I Sydamerika, som dengang godt nok så lidt anderledes ud, udviklede fugle sig til at blive kæmpestore, landlevende kødædere igen. De såkaldte terrorfugle.
»Terrorfuglene prøvede så at sige at gå tilbage til en livsstil som deres forfædre blandt rovdinosaurerne. De kan bedst beskrives som to-tre meter høje, kraftigt byggede strudse med et kæmpe ørnenæb,« siger Jesper Milán.
De levede i Sydamerika fra for 62 millioner år siden indtil for omkring 100.000 år siden.
\ Læs mere
»Da Nordamerika blev landfast med Sydamerika for cirka 2,7 millioner år siden, blev terrorfuglene udkonkurreret af rovpattedyr, der indvandrede fra nord. En enkelt art af terrorfugle, Titanis walleri, formåede dog at holde stand mod pattedyrene og vandre op i Nordamerika, hvor de klarede sig helt indtil for cirka 100.000 år siden,« siger Jesper Milán.
Og således sluttede dinosaurernes (læs: fuglenes) jagt på at genvinde fordums storhed og dominans på Jorden.
Tak til Simon for det gode spørgsmål. Vi kvitterer naturligvis med en Videnskab.dk-T-shirt for det.
Hvis du selv går rundt med en undren, som du gerne vil have et videnskabelig svar på, kan du sende dit spørgsmål til sv@videnskab.dk. Så kan det være, at en af vores journalister kaster sig over spørgsmålet, og at du efterfølgende får tilsendt en Videnskab.dk-T-shirt.
