Derfor får vi mere nedbør i Danmark

2023 bød på lige knap 1 meter nedbør i Danmark: 972,7 millimeter for at være præcis. Det er danmarksrekord og hele 28 procent over gennemsnittet fra 1991-2020.

2024 blev indledt med endnu en rekord: Aldrig tidligere har vi målt så meget nedbør på et enkelt døgn i januar, som vi så i Sydøstjylland 3. januar. Og skulle du have glemt det, havde vi et usædvanligt vådt efterår.

Er Danmark ved at blive mere vådt? Det korte svar er ja.

Men hvorfor? Og hvorfor sætter vejret nedbørsrekord efter nedbørsrekord? Det vil jeg forsøge at forklare i det følgende.

Vi måler mere nedbør

I takt med den globale opvarmning bliver områder som Danmark generelt vådere. Det gælder for alle lande på vores nordlige breddegrader, der blandt andet omfatter Nordeuropa og Nordamerika.

Godt nok stak 2023 af med mere nedbør end nogensinde målt, men udviklingen har været i gang i mange år. I løbet af den tid, DMI har observeret nedbør i Danmark, er den årlige nedbør steget fra gennemsnitligt 636 mm/år i perioden 1874-1890 til 759 mm/år i perioden 1991-2010.

Det svarer til en robust stigning på næsten 20 procent.

Hvad skyldes den øgede mængde nedbør?

En varmere atmosfære er kort sagt i stand til at indeholde mere vanddamp. Det skyldes, at dugpunktet stiger med stigende temperaturer.

Eller sagt på en anden måde: Når temperaturen i luften stiger, kan luften indehold mere vand, der før eller senere falder som nedbør.

De områder, hvor der som udgangspunkt allerede er meget vanddamp i atmosfæren i forhold til mætningspunktet eller dugpunktet, vil således opleve mere nedbør. Det gælder som nævnt de nordlige breddegrader.

Derimod vil dele af Sydeuropa og dele af den sydlige halvkugle (en stor del af Afrika, Sydamerika og hele Australien) opleve en reduktion i nedbør i takt med den globale opvarmning. Det kan skyldes flere faktorer.

For eksempel påvirker opvarmningen den atmosfæriske cirkulation og dermed placeringen af høj- og lavtryk og dermed fordelingen af nedbør. Generelt kan man sige at våde områder bliver vådere, mens tørre områder bliver tørrere.

Vandets cyklus

Når det bliver varmere, forstærkes den hydrologiske cyklus, der helt kort fortalt er vandets vej fra jorden eller havet til vanddamp og derefter til nedbør for til sidst at ende i jorden eller i havet.

Det vil sige, at når det bliver varmere, fordamper mere vand fra jordens og havets overflade for senere at kondensere og vise sig som skyer på himlen for på et senere tidspunkt at falde som nedbør.

Vanddamp og skyer kan bevæge sig over lange afstande med de globale atmosfæriske cirkulationer og falde som nedbør langt fra, hvor vandet i første omgang fordampede. Nedbør falder som beskrevet, når luftens temperatur og dermed dugpunktet falder tilstrækkeligt.

Vanddamp kan altså stamme fra de subtropiske egne, bevæge sig op over Europa og først der falde som regn.

Hele nedbørmønstret er i forandring

Når den globale gennemsnitstemperatur stiger, vil områder som Danmark både få mere årlig nedbør og samtidig opleve flere og længere tørkeperioder i løbet af sommermånederne.

Den samlede mængde sommerregn vil ikke ændre sig så meget, men den vil i højere grad falde som kraftige byger og skybrud. Det betyder, at flere sommerdage vil være helt uden regn.

Derfor kan man ikke bare sige, at vi får mere nedbør, når temperaturen stiger. Det er mere præcist sige, at nedbørmønsteret, som vi kender det, ændrer sig i et varmere klima. Nogle områder bliver generelt tørre mens andre bliver vådere.

Derudover vil vintermånederne på de nordlige breddegrader blive ekstraordinært regnfulde, mens sommermånederne vil børe præg af flere og kraftigere ekstreme nedbørshændelser, mens længere perioder i løbet af sommeren efterlades i tørke helt uden nedbør.

Det er derfor hele mønsteret for nedbør, der langsomt men sikkert ændrer karakter, både i Danmark og i hele verden.

Skyldes nedbørsrekorderne i 2023 klimaforandringerne?

Rekorderne, der indledte artiklen, er eksempler på, hvad vi forventer mere af allerede nu i forhold til for eksempel for 100 år siden, og hvad vi forventer endnu mere af frem mod år 2100.

Det skyldes de mere end 1,1 °C global opvarmning, vi allerede har registreret, og den forventede opvarmning frem mod 2100.

Vi kan dog ikke med sikkerhed sige, at seneste års rekorder (og i det hele taget de enkelte nedbørshændelser) alene skyldes klimaforandringerne.

Det ville nemlig ikke være umuligt, at der faldt så meget regn i løbet af et år i Danmark i en verden, der var 1,1 grader koldere. Men det ville være mindre sandsynligt.

Og hvor meget mindre sandsynligt, det ville være, er noget, man lige nu er ved at undersøge på DMI.

For eksempel vil man kigge på sandsynlighedsfordelingen af årlig nedbør i en verden uden global opvarmning og sammenligne det med en tilsvarende fordeling i det nuværende klima.

Resultatet kunne eksempelvis være, at 2023-nedbøren statisk set vil forekomme en gang i løbet af 500 år (altså være en såkaldt 500-års hændelse) i det præ-industrielle klima og måske være en 50 års-hændelse i det nuværende klima.

Hvad kan vi forvente af fremtiden?

Hvor meget vi opvarmer atmosfæren, og dermed hvor store ændringer i nedbørmønsteret – herunder nedbørrekorder i Danmark – vi kommer til at opleve, afhænger af mængden af drivhusgasser, vi udleder til atmosfæren.

I vores klimamodeller for fremtiden tager vi udgangspunkt i tre udledningsscenarier – et lavt, et mellemhøjt og et højt udledningsscenarie, som alle er mulige udviklinger i koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren.

Ud fra de tre scenarier anvendes klimamodellerne til at beregne klimaet frem mod år 2100 for hele jorden. I de globale modeller beregnes klimaaændringerne på stor skala, mens det i de regionale modeller er det muligt at beregne ændringerne i høj detaljegrad.

Her viser beregningerne, at temperaturen vil være steget med 1, 2 eller 3,4 grader i Danmark for henholdsvis det lave, mellemhøje og høje scenarie i 2071-2100 i forhold til nu (1981-2010).

Denne temperaturstigning vil give os en stigning i årlig nedbør på henholdsvis 3 procent, 7 procent og 13 procent.

Men denne ændring er ikke fordelt jævnt over året. Vinternedbøren (december-februar) vil stige med henholdsvis 6 procent, 12 procent og 23 procent, mens den samlede mængde nedbør i løbet af sommeren ikke ser ud til at ændre sig signifikant.

Derimod vil sommernedbøren i højere grad falde som skybrud og kraftige byger end heldagsregn, hvilket efterlader flere og længere tørre perioder helt uden nedbør.

Nedbør på linje med de nuværende rekordhændelser vil således blive normalen i en fremtid, hvis vi følger det scenarie med højest udledning.