Det er sommer, og for mange af os betyder det en masse af tid udenfor i haven eller parken – men desværre også en masse myg.
En kombination af at temperaturen stiger til vejrs, fugt og vand, skaber ideelle forhold for de blodsugende insekter – og det kan hurtigt mærkes.
I bedste fald er myggene bare en kilde til irritation og røde, hævede og kløende stik. I værste fald kan de overføre sygdomme, som er skyld i flere dødsfald blandt mennesker end noget andet dyr i verden.
For at holde dem på behørig afstand bruger mange af os ud myggespray, midler mod insekter eller citronellalys for at undgå stik og den konstante kløe. Men hvordan virker de egentlig?
Et komplekst samspil
Der er forsket meget i, hvorfor og hvordan hunmyg – for det er kun hunnerne, der stikker – bliver tiltrukket af mennesker.
Der er blandt andet fundet bevis for, at de bliver tiltrukket af den CO2, vi udånder, mælkesyre i sved og en lang række andre huddufte og flygtige stoffer, vi udskiller. Der er et ret kompleks samspil mellem alle disse faktorer.
Fysiske barrierer som myggenet er den mest effektive beskyttelse, men selvom vi godt kan sætte myggenet op visse meget udsatte steder, er det ikke praktisk muligt overalt eller over meget store arealer.
Her kommer myggespray og myggemidler ind i billedet.
Sikkert og effektivt
Der findes mange typer myggemidler, men de mest gennemprøvede indeholder alle stoffet N,N-diethyl-m-toluamid (DEET), som på verdensplan er det mest anvendte virksomme stof i myggemidler.
DEET er blevet anvendt siden 1957, hvor det amerikanske militær opdagede, at det virkede effektivt mod insekter.
DEET bruges ofte som standard, når man undersøger nye alternativer. Studier viser, at det er både sikkert og effektivt – så længe man bruger det rigtigt.
Det anbefales for eksempel, at man først påfører solcreme og derefter myggemiddel. Dog frarådes det at bruge DEET på helt små børn.
Vi ved stadig ikke helt præcis, hvordan DEET virker, men meget peger på, at myg har receptorer, der registrerer stoffet, og at det afskrækker dem fra at nærme sig huden.
Flere studier peger på, at det mindsker myggenes interesse for mennesker, når de registrerer DEET, mens andre studier viser, at de simpelthen kan lugte det – og derfor holder sig væk.
Myggene stikker heller ikke, hvis de lander på hud påført DEET, fordi det også virker som et kontakt-afskrækkende middel.
Det sender simpelthen et kemisk signal til myggen om at holde sig væk. Forskning tyder på, at DEET virker gennem en kombination af flere mekanismer.
Andre effektive alternativer
Et alternativ til DEET-holdige midler er myggemidler, der indeholder icaridin (eller picaridin). Det betragtes som både sikkert og effektivt – og mange foretrækker det, fordi det ikke har DEET-midlernes kraftige lugt.
Icaridin-holdige midler er angiveligt mindst lige så effektive som DEET-holdige midler – og i visse tilfælde virker de endda lidt bedre, alt efter koncentrationen.
Et andet stof, der også er effektivt, er para-menthane-3,8-diol (PMD), som fremstilles ved kemisk behandling af citroneukalyptusolie.
Olien virker ikke i sig selv, men PMD har i flere studier vist sig at være effektivt mod myg.
Effekten af disse midler afhænger dog af dosis. Det er vigtigt at påføre nok – og sommetider gentage påførelse – for at opretholde beskyttelsen. Effekten kan også variere alt efter hvilken art af myg, der er tale om.
Hvad med citronella?
Mange bruger citronellaprodukter, som for eksempel lys og cremer, til at holde myggene væk, men flere studier viser, at de er langt mindre effektive end DEET - for eksempel har citronellalys vist sig ikke at virke helt så godt, som man kunne håbe.
Der findes mange andre produkter på markedet – især 'naturlige' midler, men i dette tilfælde betyder 'naturligt' ikke nødvendigvis hverken bedre eller mere sikkert.
I de fleste studier har DEET og picaridin vist sig at give den længste beskyttelse (flere timer) og den stærkeste effekt. De er også langt bedre testet end mange alternativer.
Mange andre midler lever ikke op til det, de lover. For eksempel bliver ’myggeskræmmer, som bruger lyd til at reducere myggeproblemer på, kaldt 'det rene fup'. Også myggearmbånd virker selv med aktive stoffer dårligt, fordi der simpelthen ikke frigives nok af stoffer.
Når det handler om at beskytte sig mod sygdomme, som myg kan sprede, opvejer fordelene ved dokumenteret effektive midler som DEET og picaridin klart eventuelle risici.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
