Det kan være svært at elske myg. Stikkene klør, deres summen holder dig vågen om natten, og de har bare en særlig evne til at ødelægge aftenhygge på terrassen.
Og som mange danskere nok har bemærket, byder foråret 2024 på flere myg, end vi er vant til.
Men til det har René Bødker, der forsker i mygs udbredelse ved Københavns Universitet, en vigtig pointe:
»Danmark er jo et paradis for de fleste borgere i verden, når det kommer til myg. I Lapland ville de falde om af grin, hvis de så, hvordan en dansk familie pakker grillen sammen og flygter indendørs, fordi der flyver fire myg ind på terrassen,« fortæller han til Videnskab.dk og fortsætter:
»Danmark er et af de eneste lande i verden, hvor du ikke bliver syg af et myggestik. Vi danskere er temmelig forkælede, når det kommer til myg,« griner han.
Men smitsomme myg er på fremmarch globalt, ikke mindst i Europa. Og det er formentlig et spørgsmål om tid, før de indtager Danmark.
Mere vand giver flere myg
Lad os starte ved det danske forår anno 2024, som ganske rigtigt har flere stikmyg – altså myg, der stikker – i luften end sædvanligt på denne tid.
Den korte forklaring på de mange forårsmyg er masser af nedbør, som den seneste vinter bød på rigelige mængder af, foruden varmen her i maj måned.
Faktisk var det den næstvådeste vinter i Danmark, siden DMI begyndte at måle i 1874, og januar 2024 blev den vådeste nogensinde. Det kom i kølvandet på et 2023, der også var det mest regnfulde år i danmarkshistorien.
Og det er altså noget, der virkelig kan få gang i de blodtørstige små flyvere.
»Skov- og strandengmyg, som er dem, vi oplever lige nu, håber på nedbør. De flyver rundt sidst på sommeren og smager på jorden for at finde de steder, hvor der normalt kommer regn om foråret,« forklarer René Bødker, der udover at være seniorforsker ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab også leverer statistik til myggetal.dk.
»De lægger æggene, mens jorden er tør. Og når den så bliver oversvømmet i årets første måneder, klækker de. Nu oplever vi så årets første generation.«
En vådere vinter giver altså flere forårsmyg, der hver kan lægge 200 æg om ugen under ideelle forhold.
»Der er bestemt flere myg lige nu end normalt. Men der er ikke hysterisk mange. Vi er langt fra et dramatisk niveau.«
Sådan et niveau ramte vi i 2011, hvor voldsom sommerregn blev fulgt op med varme perioder, hvor myggene virkelig kunne trives.
»Da jeg tjekkede myggefælden i går, var der cirka 25 myg i. I sommermånederne i 2011 var der 250-300 myg i fælden hver nat. Så der er lang vej dertil endnu,« fortæller han.
Om 2024 ender med at blive lige så myggefyldt som 2011, kommer altså an på mængderne af sommerregn.
Videnskab.dk har kontaktet DMI, der henviser til deres seneste sæsonprognose, der forventer ustadigt vejr og nedbør »omkring eller over normalen« i juli.
\ Stikmyg i Danmark
Stikmyg udgør en forsvindende lille del af det samlede antal myg, selvom det unægteligt er dem, vi lægger mest mærke til.
De danske stikmyg er:
- Husmyg (Culiseta spp.): Vi har to arter, der begge er blandt de største danske myg, som suger mest blod og derfor giver mest kløe. De er mest aktive i juli og august.
- Fuglemyg (Culex spp.): Der findes to arter, som er små og sjældent stikker eller er til direkte gene for mennesker. De er mest aktive i sensommeren/efterår.
- Malariamyg (Anopheles spp.): Der findes flere arter af malariamyg i Danmark, men de er ikke talrige længere og smitter heller ikke mennesker i Danmark med malaria – det er over 100 år siden, de gjorde det. Især talrig i august/september.
- Sumpmyg (Coquilllettidia): Lever ved søer og damme, hvor de kan være en stor plage fra midt-juni til midt-august. De kan dog også flyve i store sværme flere kilometer væk fra vandområder til for eksempel byer.
- Skov- og strandengmyg (Aedes spp.): Der findes 20 arter i Danmark, og de anses generelt for være den største danske myggeplage. De er aktive hele sommeren, men især i juni og juli.
Kilde: Myggetal.dk
Myggens smitsomme fremmarch
Mens stikmyg i værste fald kan kategoriseres som ‘træls’ for danskerne, er de mere skræmmende for mennesker i store dele af verden, hvor de er skyldige i millioner af dødsfald fra de sygdomme, de spreder.
Det nok mest markante eksempel på verdensplan er malaria, men også sygdomme som denguefeber, gul feber, elefantiasis og zikavirus er myggene ansvarlige for at sprede til mennesker.
Mange vil nok forbinde den type myggebårne sygdomme med troperne. Men det er klimaforandringer gradvist ved at ændre på.
For i takt med at klimaet i vores del af verden bliver varmere og vådere, bliver det også mere attraktivt for de tropiske myg.
Det fortæller insektforsker og lektor ved Statens Naturhistoriske Museum, Thomas Pape:
»For ti år siden var man bange for at tage ned og danse samba i Brasilien på grund af zikavirus. I dag kan man sagtens finde zikavirus i myg omkring Middelhavet. Og de arbejder sig stille og roligt nordpå, blandt andet på grund af varmere klima.«
\ Råd mod myggeplage
De to myggeeksperter har flere anbefalinger til, hvordan man undgår de kløende myggestik:
- Hvis du opholder dig steder med mange stikmyg, så brug lange ærmer, bukseben og strømper, så myggene har færre steder at sætte sig og stikke.
- Sørg for at lufte ud i huset om dagen i stedet for om aftenen, hvor myggene er mere tilbøjelige til at søge indenfor. Brug så vidt muligt myggenet for at holde dem ude.
- Man kan købe myggestifter og sprays på apoteket, der også sælger midler, som mindsker kløen, når først man er blevet stukket. Man skal dog huske at spørge forhandleren ind til midlet, hvis det er til små børn eller gravide.
- Man skal generelt sørge for ikke at klø i sine myggestik – så går de hurtigere i sig selv igen.
Han fortæller, at han er »ret overbevist« om, at tigermyggen vil gøre Danmark til sit hjem inden for 15-20 år.
»Jeg mener, det er et spørgsmål om tid, før vi har ynglende tigermyg i Danmark. Den er blevet fanget for nylig i det sydligste Skåne. Om den yngler i Sverige endnu, eller om den bare var på afveje, ved vi ikke.«
Men ligesom René Bødker mener Thomas Pape stadig, at vi danskere skal slå koldt vand i det blod, som myggene higer sådan efter.
Ja, faktisk vil han gerne slå et slag for de mange ufarlige stikmyg, vi omgiver os med.
»Så længe vi tager vores forholdsregler, skal vi også huske at nyde, hvor kønne myg er med alle deres farver og former. Og så er det jo dybt fascinerende dyr, som vi stadig forsker i og lærer en masse af,« afslutter insektforskeren.
