Hvor generende er det for dyr at gå med bjælder om halsen?

Den hyggelige lyd af bjælder er en del af den norske sommer.

På fjeldet kan vi høre bjældeklang fra klokkerne om halsen på både køer og får, og det er skønt for husdyrene at gå frit om sommeren.

Idyllen varer ved, lige indtil en af sommerhusgæsterne spørger, hvordan det mon er for dyrene konstant at gå rundt med en bjælde om halsen.

Vi bliver hurtigt enige om, at det ville drive os til vanvid. Det er sikkert også rigtig træls for fårene, som er tvunget til at have en bjælde på døgnet rundt.

Forskningsmæssig blindgyde

Så vi spørger forskerne. Vibeke Lind arbejder ved Norsk institut for bioøkonomi (NIBIO) og har i mange år forsket i får.

Vi spørger: »Hvordan er det for fårene at gå rundt med en højlydt bjælde om halsen?

»Tja…,« svarer Lind.

Der er ikke foretaget ét eneste studie i dyrebjælder ved hendes forskningsinstitut.

Heller ikke fåreforsker og professor Inger Lise Andersen ved Norges miljø- og biovidenskabelige universitet (NMBU) har kendskab til forskning i bjælder, og hvordan det påvirker kreaturernes og fårenes trivsel.

Der er heller ikke bid ved Veterinærinstituttet. Faktisk lader det til, at vi er endt i en forskningsmæssig blindgyde.

Testede bjælderne

Men forsker Kristian Ellingsen-Dalskau ved Veterinærinstituttet i Oslo har dog testet bjældestøjen en smule. Han købte en fårebjælde for at teste lydniveauet.

»Uden at ryste bjælden særlig hårdt målte jeg mere end 100 decibel. Desuden er bjælden tæt på fårets ører, så det larmer.«

100 decibel ligger et sted mellem bytrafik og torden, ifølge Hørselshemmedes Landsforbund.

Norges Landbruksdepartements 'Forskriften om velferd for småfe' (den norske lovgiving for fåretrivsel, red.) stipulerer ellers, at dyr ikke må udsættes for unødig støj, og at lydniveauet skal være så lavt, at dyrene ikke oplever ubehag. Støj over 65 decibel er forbudt.

»Hvis bjældeklangen er højlydt nok, vil det føre til høreskader,« mener Kristian Ellingsen-Dalskau.

LÆS OGSÅ: Hvilke menneskelige egenskaber har dyr?

Hvad hører et klokkefår?

Inger-Lise Andersen ved NMBU tror også, at bjældernes støvniveau ligger over det, som er behageligt for klokkefårene.

Hun har ganske vist ikke forsket i lige bjældestøj, men hun har undersøgt, hvilken effekt andre støjkilder har på husdyr, som eksplosioner og flystøj.

»Vi er de første, som har forsket i husdyr og flystøj, og resultaterne viste, at får lader til at være meget tilpasningsdygtige. Vi anslår, at 90 decibel er den fysiske smertegrænse.«

Men hører fårene det samme som os mennesker? Lyder støjende bytrafik og konstant bjældestøj ens i fåreører og i menneskeører?

Det viser sig, at også fårenes hørelse er en forskningsblindgyde, for det kan forskerne heller ikke svare på.

»Måske vænner de sig til lyden fra bjælderne på samme måde, som vi vænner os til støjen omkring os,« siger Vibeke Lind fra NIBIO.

Hvorfor bjælder?

I flere generationer har dyreavlerne sat bjælder på deres husdyr for at kunne finde dem igen, når dyrene var ude på græsgangene.

»Det er muligvis mere en tradition end et egentligt behov, når man bruger bjælder. Denne tradition har dybe rødder i Norge på både godt og ondt,« siger Vibeke Lind.

»Måske sætter nogle dyreavlere automatisk bjælden på uden at vurdere, om der egentlig er behov for det. Er der andre tiltag, de kan bruge? Det er vigtigt, at de overvejer, om bjælderne er nødvendige, men jeg tror nu, at mange af dem er bevidste om det, for der er forskel på, om fårene græsser på indmarken tæt på gården, eller om de bliver sluppet løs i skoven eller på fjeldet,« siger Vibeke Lind. Hun tilføjer:

»Hvis landmændene har græsningsarealer i indmarkerne (de dyrkede områder nærmest gården og landsbyen, red.) eller udmarkerne (græsningsarealerne i mellemrummet mellem ageren og skoven, red.) er dyrene jo forholdsvis lette at finde, og så er det ikke strengt nødvendigt med bjælder. Jeg kender landmænd, som ikke ønsker at bruge bjælder på dyrene. De synes, det er for støjende for dyrene.«

Alternativer til bjælder

Der findes alternativer til den lavteknologiske bjælde som for eksempel elektroniske gærder eller e-bjælder, som har gps.

I modsætning til bjældebrugen er det et felt, som der testes og forskes i; ikke på grund af støjniveauet, men fordi teknologien leverer en række fordele i forhold til både får, kvæg og rensdyr.

De elektroniske gærder holder flokken samlet i et bestemt område, så landmanden kan styre brugen af græsningsarealet bedre, og med gps'en kan landmanden holde styr på, hvor dyrene befinder sig.

De elektroniske anordninger er selvfølgelig mere bekostelige end en bjælde, men på samme tid langt mindre robuste.

»Jo mere teknologi, man gør brug af, desto mere sårbar er man. Hvis vi havde gps-signal i alle fjelde og dale, så ville det være et alternativ, men det har vi jo ikke, mange områder er helt uden dækning, og der græsser dyrene også om sommeren,« siger Vibeke Lind.

I dette tilfælde er lyden af bjælderne god at have.

»Det er jo også det, som landmændene har mest erfaring med,« påpeger Inger-Lise Andersen.

Hvad med ulve og bjørne?

Er dyrene med bjælder mere eller mindre attraktive for rovdyr? Maden går jo nærmest rundt og reklamerer med sin tilstedeværelse.

Det er nok både og, tror Vibeke Lind.

»Hvis bjørnene finder ud af, at bjælderne betyder spisetid, så er det en ulempe for fårene. Men vi ved ikke med sikkerhed, om bjælderne lokker rovdyrene til, eller om de skræmmer dem væk. Det er muligt, at det varierer fra område til område, hvad rovdyrene har vænnet sig til.«

Inger Lise Andersen tror, at rovdyrenes lugtesans er stærkere end bjældeklangen.

»Det kan ske, at bjælderne forstyrrer rovdyrene, så fårene ikke bliver angrebet. Rovdyr kan i alle fald lugte fårene på flere kilometers afstand, så bjælderne er ikke afgørende.«

Kristian Ellingsen-Dalskau fra Veterinærinstituttet mener, at der findes dokumentation for, at rovdyrene tager flere får med bjælder end uden bjælder.

»En rapport fra forskningsinstituttet NINA indikerer, at bjørne bliver irriterede over den evindelige støj fra bjælderne, så de angriber hele flokken.«

LÆS OGSÅ: Har dyr følelser?

Behov for mere viden

Et opkald til Dyrebeskyttelsen i Norge afslører, at man heller ikke her har været optaget af bjældestøj og dyretrivsel.

»Så vidt jeg ved, har vi ikke forholdt os til lyden af bjælder,« fortæller veterinærfaglig rådgiver Birgitte Fineid.

Hun påpeger, at dyr har bedre hørelse end mennesker, og at fårene er byttedyr, som er afhængige af deres hørelse for så tidligt som muligt at blive opmærksomme på, at der er fare på færde.

»Men vi har haft for lidt fokus på det. Vi ved for lidt om, hvor generende det er for dyrene,« siger Birgitte Fineid.

Dyrebeskyttelsen i Norge vil derfor gerne have mere viden om bjældestøj og dyrevelfærd. Det vil de tre dyreforskere også.

»NIBIO vil gerne se på, om dyrene bliver stressede af bjælderne, samt på hvordan man kan bruge bjælderne mere bevidst, og ikke bare fordi det er tradition,« siger Vibeke Lind.

»Vi bør absolut stille spørgsmål, om fårene bliver udsat for et for højt støjniveau,« siger Inger Lise Andersen fra NMBU.

»Jeg vil gerne undersøge det, men har ikke fået forskningsmidler,« siger Kristian Ellingsen-Dalskau fra Veterinærinstituttet

Ikke bare hyggeligt

Det viser sig desuden, at bjælderne ikke udelukkende bliver opfattet som en hyggelig sommerlyd. Den er også til gene for menneskerne.

»Det mest almindelige problem, er når naboer eller sommerhusejere klager over lyden. Nogle synes, det er alt for støjende,« fortæller Vibeke Lind.

Og hvis det bliver opfattet som støjende på afstand, hvordan er det så ikke lige for dyrene? Vibeke Lind vil ihvertfald nødig være i fårets sted.

»Jeg synes, bjældelyden er hyggelig, men jeg er da glad for, at jeg ikke er nødt til at gå rundt med en bjælde om halsen hele sommeren.«

Hun peger på alle de fordele, som afgræsningen har for os mennesker.

Græsning gavner både dyr og mennesker

»Hvis du har kørt igennem Nordsveriges granskove, ved du, at det ikke er særlig kønt. Et åbent landskab er flottere, og det skaber de græssende dyr,« forklarer Vibeke Lind.

Dyrene holder vegetationen nede, og det skaber en større mangfoldighed af planter. Og jo større plante-diversitet, desto flere insekter, ifølge NIBIO-forskeren.

»De græssende dyr er vigtige for landskabet og for bosætningen samt turismen,« siger hun.

Inger Lise Andersen fra NMBU lægger vægt på, at det er god dyretrivsel at slippe dyrene ud på græsgangene.

»Jeg vil vove at påstå, at vi har større udfordringer omkring dyrenes trivsel end lige bjælder. I vinterhalvåret står fårene og gederne inde, hvor det er trangt og ikke særlig stimulerende. Når de kommer på græs om sommeren, har de langt flere muligheder. Det i sig selv er god dyretrivsel.

»Så hvis der ikke var andre muligheder end lige en bjælde, ville jeg bruge den for at få dyrene ud på græsgangene,« slutter Inger Lise Andersen.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Holistisk græsning: Kan kvæg standse ørkendannelse?

LÆS OGSÅ: Rensdyrs græsning kan påvirke effekten af global opvarmning