Har dyr følelser?
CLASSIC: En skoleklasse mener, at katte, hunde og delfiner har følelser ligesom mennesker. Læreren beder om hjælp til at overbevise eleverne om det modsatte – men det går ikke altid, som læreren helst vil have.

Kan dyr virkelig føle glæde, og redder defliner virkelig mennesker fra hajer, fordi de føler omsorg for os? En folkeskolelærer tvivler, men nyere forskning tyder på, at mange dyr rent faktisk har følelser, der minder om menneskers. (Foto: Colourbox)

 

Af og til må man som lærer stå oppe bag ved katederet og få sat et tykt spørgsmålstegn ved det, man underviser eleverne i.

Folkeskolelærer Allan Kirketorp-Madsen har for nylig oplevet det på Nymarkskolen i Kerteminde. I en mail skriver han blandt andet:

»Faktum er, at jeg kom til kort i min klasse, og det er ikke lykkedes mig at overbevise eleverne ved hjælp af mine argumenter.«

Instinkter og reflekser - eller følelser?

Sådan et nødråb kan Spørg Videnskaben naturligvis ikke sidde overhørigt, så vi dykkede ivrigt ned i substansen:

»Jeg kom af vanvare til at udtale mig lidt firkantet om, at dyr ikke har følelser, men at de i stedet reagerer på grund af for eksempel instinkter og reflekser. I runde tal var 10 procent af eleverne på min side, mens 90 procent af klassen hårdt argumenterede for, at dyr som f.eks. hunde, katte og delfiner har følelser. Har jeg ret eller tager jeg fejl? Har dyr følelser?«

Spørg Videnskaben vil med stor glæde deltage i uddannelsen af den danske ungdom, så vi skynder os at hive fat i professor Jan Ladewig, som forsker i dyrevelfærd ved Københavns Universitet.

Hundeejere kender sandheden

Svaret er... at eleverne har ret. Det ser rent faktisk ud til, at dyr kan opleve menneskelige følelser som glæde og kærlighed.

»Du kan jo spørge en hvilken som helst hundeejer, om deres hund kan vise glæde. Når man spørger, om den skal gå tur, og den spæner rundt, hvad skal vi så ellers kalde det? Det er jo ikke bare en refleks. Og det er det samme med katte og delfiner,« konstaterer Jan Ladewig, professor i dyrevelfærd på Institut for Produktionsdyr og Heste, LIFE, Københavns Universitet.

Professoren gnider endda yderligere salt i såret.

»Man kan også godt gå væsentligt længere ned på dyreskalaen. Reptiler som krokodiller forsvarer deres afkom og bliver aggressive, når fremmede kommer i nærheden af dem. Jeg har svært ved at forestille mig, at der ikke er følelser involveret.«

Fakta

Spørg Videnskaben øjner en åbning til fordel for Allan Kirketorp-Madsen.

Det lyder ikke, som om du er helt sikker?

»Vores standardsvar er, kan du bevise, at mennesker kan føle? Jeg ved godt, at jeg selv kan føle, men kan du bevise, at du kan? Pointen er, at vi kan heller ikke vide det med sikkerhed med dyr, men vi har tricks til at afsløre det,« lyder det fra Jan Ladewig.

Hjerteslag og stresshormoner sladrer om dyrs følelser

Trickene består i at måle forandringer i dyrekroppen, som indikerer, at dyrene føler noget. Følelser hos mennesker udløser for eksempel hurtigere hjerteslag eller mere stresshormon i blodet. Samme udslag kan aflæses i dyr.

I lang tid har den førende forskning fokuseret på, om dyr oplever negative følelser som smerte, ubehag og frustration. Inden for de seneste 5-10 år har forskningen dog udvidet feltet til at kigge på, om dyr også oplever positive følelser som venskab og kærlighed.

Mennesker oplever tit, at deres kæledyr har menneskelige egenskaber som for eksempel evnen til at føle venskab eller kærlighed. (Foto: Colourbox)

Jan Ladewig gør opmærksom på, at forskere endnu strides om, hvorvidt man kan måle dyrs følelser ved at kigge på hjerner, tage blodprøver og studere dyrenes fysiske reaktioner, men at disse indirekte mål er de bedste, man har. Og ifølge professoren ser de ud til at være pålidelige.

»Man kan se, at hvis man træner et dyr til noget bestemt glædeligt, for eksempel at blive fodret eller komme sammen med en social partner, den kender godt, så viser den bestemte adfærdsmønstre som tegn på, at den glæder sig. Så konklusionen er, at dyr har følelser i både positiv og negativ retning,« lyder det fra Jan Ladewig.

Kan alle dyr føle, eller er der en nedre grænse for, hvor udviklet det skal være?

»Det er klart, at der skal en vis udvikling af centralnervesystemet og hjernen til. Hvis vi kigger på fisk, kan de reagere på at få en nål i halen, men føler de smerte, eller er det bare en refleks?«

»Spørger du Peter Lund Madsen, siger han, at de ikke har de rigtige hjernestrukturer til at kunne føle smerte, men det er vi heller ikke alle sammen enige om. Det kan godt være, at fisken har andre strukturer i hjernen, som den bruger til at registrere påvirkningen. Blot fordi de ikke har hjernebark, er det ikke ensbetydende med, at de ikke kan føle noget i retning af smerte. Men der vi endnu ude på usikker grund,« siger Jan Ladewig.

Fakta

Spørg Videnskaben Classic En gang om ugen 'genudsender' vi spørgsmål og svar fra arkivet i vores populære brevkasse, Spørg Videnskaben. Denne artikel blev oprindeligt bragt 20. oktober 2009.

Så summa summarum: Eleverne har ret?

»Det kan man bestemt ikke afvise,« siger Jan Ladewig.

Beklager mange gange, Allan Kirketorp-Madsen, det ser ud til, at eleverne har ret i denne følelsladede sag. Måske kan det være et lille plaster på såret, at du får en t-shirt for det fine spørgsmål.

Læs flere svar og stil dit eget spørgsmål i Spørg Videnskaben - eller nyd det korte eksempel på et usandsynligt venskab mellem en kat og en pitbull i toppen af artiklen (gerne med lyd).

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.