Mælk fik temmelig dårlig presse i 1970'erne og 1980'erne.
I Storbritannien faldt forbruget markant fra cirka 2.700 milliliter per person ugentligt til 1.400 milliliter per person om ugen i 2014.
Hele miseren drejede sig om fedtprocenten i mælken, mælkefedtet, der for sødmælk er 3,6 procent, hvoraf 65 procent er mættet fedt.
En stigende videnskablig evidensmængde viste nemlig, at en fedtrig kost – og især mættet fedt – øgede risikoen for forhøjet kolesterolindhold i blodet, hvilket er en medvirkende faktor til hjertesygdomme. Og antallet af dødsfald som følge af hjertesygdomme var rekordhøjt i Storbritannien i 1970’erne.
Derfor indførte den britiske regering i 1984 en kostmæssig målsætning, der havde til formål at sænke nationens fedtindtag – og især indtaget af mættet fedt.
\ Læs mere
Har taget fedtfattig mælk til sig
Mejeriindustriens svarede igen ved at promovere mælk med et lavere fedtindhold.
Letmælk indeholder cirka halvt så meget fedt som sødmælk (mellem 1,5 og 1,8 procent).
I 2001 blev minimælken lanceret som et endnu mere fedtfattigt alternativ på 0,5 procent, mens skummetmælk næsten er fedtfri (ofte mindre end 0,1 procent).
Forbrugerne har taget de fedtfattige mælkevarianter til sig. Salget har været stødt stigende og overgår nu salget af sødmælk.
Sødmælk eller skummetmælk?
Men hvordan klarer de fedtfattige alternativer sig rent ernæringsmæssigt?
Den største forskel er de færre kalorier i forhold til sødmælk; reduktionen af fedt reducerer også kalorietallet.
- 200 ml sødmælk indeholder cirka 126 kcal.
- 200 ml letmælk indeholder cirka 92 kcal
- 200 ml minimælk indeholder cirka 82 kcal
- 200 ml skummetmælk indeholder cirka 68 kcal
Så hvis du forsøger at begrænse dit kalorieindtag, er de fedtfattige versioner et godt alternativ.
I teorien burde det betyde, at de fedtfattige mælketyper kan bruges til at holde vægten under kontrol samt mindske risikoen for fedme.
Studier er ikke endegyldige
Men studier, der gransker lige netop denne problemstilling, er ikke endegyldige.
Et studie af svenske kvinder rapporterede, at de fedtfattige mælketyper ikke havde en effekt på risikoen for fedme, og at sødmælk faktisk var associeret med en marginalt nedsat fedmerisiko.
Et nyligt studie af amerikanske kvinder fandt, at hverken sødmælk eller de mere fedtfattige mælketyper var forbundet med vægtændring.
Problemet er, at der kun er en relativ lille forskel mellem sødmælk og de fedtfattige mælketyper rent kaloriemæssigt.
En forskel, der iøvrigt meget hurtigt kan blive udvisket ved at spise en lille mænge energipakkede fødevarer for eksempel kager eller kiks.
Mangler data
Forskning i, hvilken effekt sødmælk eller fedtfattig mælk har på risikoen for type 2-diabetes, har leveret uoverensstemmende resultater.
Et nyligt studie fandt, at hverken den ene eller anden type mælk var associeret med hverken en mindre eller større risiko for udvikling af diabetes.
Mere overordnet skelner mange studier, der gransker associationen mellem mælk og risikoen for kronisk sygdom, ikke mellem de mere fedtholdige og de fedtfattige mælketyper, så derfor har vi ikke nok data til at kunne konkludere hverken det ene eller det andet.
Andre næringsstoffer
Hvad med alle de andre næringsstoffer?
Reduktion af fedtindholdet reducerer også vitamin A-indholdet, fordi vitamin A er et fedtopløseligt næringsstof. Det er dog kun en mindre reduktion, og desuden indeholder en typisk britisk kost A-vitaminer i rigelige mængder.
A-vitamin spiller en afgørende rolle for blandt andet synet, huden, forplantningsevnen samt immunforsvaret.
Hvad enten du vælger mini-, sød-, skummet- eller letmælk, får du de samme næringsstoffer, der alle spiller en afgørende rolle i at holde kroppen sund: Mælkeprotein, der leverer alle de nødvendige aminosyrer til opbygning og reparation af celler samt protein, B-vitaminer, kalk, kalium og jod.
- B-vitamin hjælper kroppen med at absorbere næringsstofferne samt energi.
- Kalium spiller en afgørende rolle i kampen mod for højt blodtryk.
- Jod afværger en lang række sygdomme, der især har effekt på fosterudviklingen.
Giver mælk sunde knogler?
Mange af os er vokset op med mantraet om, at mælk giver sunde knogler. Mælk er oftest den største kalkkilde i kosten, og vi ved, at ekstra kalk kan øge knoglemassen en smule.
Men juryen voterer stadig om, den lille forøgelse reelt mindsker risikoen for knoglebrud. Der findes nemlig kun få længerevarende studier, som dækker spørgsmålet.
Rå mælk (ubehandlet, upasteuriseret mælk) har efterhånden mange tilhængere, der mener, at mælken er mere naturlig og smager af mere.
En del evidens indikerer, at rå mælk muligvis kan beskytte mod astma og allergi, men det kommer dog ikke uden en vis risiko for fødevarebårne sygdomme som salmonella og VTEC (populært kaldet 'burgerbakterien'); sygdomme med meget alvorlige konsekvenser.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Smagen er afgørende
Smagen er endnu en afgørende faktor, når vi vælger mælk, og fedtindholdet har en markant effekt på smagen.
De fleste kender nok godt forskellen i mundfølelse på de forskellige mere eller mindre fedtholdige mælketyper.
Det er en oplevelse, der bliver understøttet af formelle smagstests, og reduktionen af fedtindholdet har også effekt på andre egenskaber, som eksempelvis hvordan mælken ser ud.
Derfor ligger svaret på spørgsmålet om, hvilken type mælk der er sundest, gemt i vores smagsløg.
Forskellene de forskellige mælketyper imellem er nemlig kun marginale – særligt hvis man har svært ved at holde sig fra kager, slik og kiks.
Margo Barker og Cecile Morris hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
