For cirka 10.000 år siden så danmarkskortet helt anderledes ud. Østersøen var blot et lille bassin sammenlignet med i dag, og det væsentligt større Danmark var kun adskilt af floder.
Men så skete der noget: Havet begyndte at stige.
Dette skabte ikke bare det ørige, vi kender i dag, men ændrede også levevilkårene for planter, dyr og mennesker markant.
Men hvilke dyr og mennesker boede i det forhistoriske Danmark?
Hvordan bliver vi klogere på, hvor de forskellige bosættelser har været placeret?
Og hvad kan man egentlig finde ud af om datidens dyreliv ved at bore i ældgamle knogler?
Det forsøger første afsnit af podcasten ‘Hvordan ved vi det?’ at besvare.
Værten Torben Sangild har inviteret gæsterne Eline Lorenzen, som er professor i molekylær naturhistorie på Globe Institute, Københavns Universitet, og Peter Moe Astrup, som er marinarkæolog ved Moesgaard Museum og Aarhus Universitet, til at dele ud af deres viden om gamle Danmark.
\ Om podcasten
I podcastserien ‘Hvordan ved vi det?’ forsøger værten Torben Sangild at gøre os klogere på havet gennem samtaler med vidende gæster.
I denne sæson kan du blandt andet blive klogere på:
- Hvordan havet kan bruges som apotek, hvilket kan være løsningen på en potentiel antibiotikaresistenskrise.
- Hvordan havet formår at at optage CO2
- Hvordan det at spise ‘blåt’ ved at benytte sig af havet som spisekammer måske en dag kan blive at spise ‘grønt’.
Podcastserien er fra Videnskabernes Selskabs formidlingsindsats VidenSkaber og Det Unge Akademi.
Videnskab.dk bringer podcasten med økonomisk støtte fra Videnskabernes Selskab.
Formidlingsindsatsen VidenSkaber er støttet af Novo Nordisk Fonden, Carlsbergfondet og Lundbeckfonden.
En af måderne, hvorpå bopladser, der gemmer sig under havets overflade, bliver fundet, er ved at støvsuge havbunden. Men hvordan gør man det i praksis?
Og har der på noget tidspunkt været urokser og isbjørne i Vendsyssel?
Det - og meget mere - kan du blive klogere på i podcasten.
