Hvad må hunde spise, og hvad må de absolut ikke?

Internettet flyder over med alverdens råd om, hvad du bør fodre din hund med.

Derfor kan det også være svært at finde hoved og hale i, hvad hunden egentlig kan tåle at mæske sig i. Og hvad den bestemt ikke bør spise.

Det oplever Isabella, som har skrevet til Spørg Videnskaben med sin undren:

»Vi mennesker har jo bedst af en varieret kost, gælder det også for hunde? Har de for eksempel godt af at blive fodret med grøntsager og frugter, og hvilke kan de tåle? Og hvad med kornprodukter, bør man helt undgå at fodre sin hund med det, eller kan den fint fordøje den slags?,« spørger hun.

For at finde svar på de forskellige spørgsmål har vi taget en snak med professor Charlotte Reinhard Bjørnvad.

Hun beskæftiger sig blandt andet med klinisk ernæring for hunde og katte i sit virke som professor ved Sektion for Medicin, Onkologi og Veterinær Klinisk Patologi på Københavns Universitet.

Hundefoder påvirker sundheden

Vi skal ikke mange årtier tilbage, før hunde blot blev spist af med madrester fra middagen, og dengang gik man næppe op i, om hunden fik nok af særlige næringsstoffer.

Men det er der en god grund til at gøre.

»Vi kan se, at hunde i dag bliver markant ældre og får færre sygdomme, i forhold til dengang vi fodrede dem med rester,« forklarer Charlotte Reinhard Bjørnvad.

En af årsagerne finder vi i sammensætningen af det meste fuldfoder, vi fylder hundeskålen med. Det er nemlig, som vores læser Isabella spørger ind til, varieret og indeholder ofte både kød, grøntsager og stivelse.

»Almindelig fuldfoder er afbalanceret på den måde, at hvis man fodrer med en mængde, der anbefales til ens hund, så får den alle de næringsstoffer, altså fedt, proteiner, mineraler og vitaminer, den har brug for,« fortæller Charlotte Reinhard Bjørnvad.

Alligevel kan man godt tillade sig at blande lidt andet spiseligt i det brune fuldfoder eller bruge grøntsager og frugter som godbidder, oplyser hun.

Det er bare ikke alt, vores logrende venner kan tåle.

Godt for tænderne, øget luftproduktion og akut nyreskade

Ligesom for mennesker giver grøntsager og frugter masser af sunde næringsstoffer til hunde.

Charlotte Reinhard Bjørnvad lister nøje op, hvilke slags hunde kan tåle, og hvilke de ikke kan:

.

De mange sunde grøntsager og frugter, som hunde kan tåle, kan bruges som godbidder eller serveres i hundeskålen.

Men det giver alt sammen ekstra energi, og dét, påpeger Charlotte Reinhard Bjørnvad, bør man være opmærksom på.

»Man skal tænke over, hvor meget man giver sin hund ved siden af det fuldfoder, man ellers fodrer med. Hvis man giver en masse, er man nødt til at reducere mængden af fuldfoder, og så kan man risikere, at hunden ikke får nok af de forskellige næringsstoffer, den har brug for,« forklarer hun.

»Det samme gælder kornprodukter, som ellers er en helt fin energikilde for hunde, men ikke er noget, de som sådan har brug for.«

Det er dog ikke helt uden grund, at meget fuldfoder indeholder kornprodukter eller anden stivelse, selvom behovet ikke er livsnødvendigt.

Lært at fordøje kulhydrater

Nogle hundeejere mener, at deres hunde ikke tåler kornprodukter. Det er muligt, men ifølge Charlotte Reinhard Bjørnvad kan flertallet af hunde sagtens nedbryde fødevarer såsom ris, gryn og byg, så længe det har været opvarmet og tilberedt.

»Hunde er carnivorer, altså kødædere, og har et større behov for proteiner gennem føden, end vi mennesker har, da det indeholder nogle livsnødvendige aminosyrer, hunde ikke selv kan danne,« fortæller Charlotte Reinhard Bjørnvad.

»Men efter at de i årtusinder har levet side om side med os mennesker og ædt vores rester, har deres metabolisme ændret sig, så de i dag også sagtens kan fordøje kulhydrater,« forklarer hun.

I dag findes der stivelse i nærmest alt hundefoder, og det kan der være en god grund til at holde fast i.

»Alle kornfrie diæter har også stivelse i sig i form af for eksempel kartofler, linser eller ærter, og det er også fint, men det er ikke bedre for hunden end kornprodukter. Til gengæld er det klimamæssigt klogt at blande stivelse i foderet, da det jo sætter et mindre aftryk på klimaet end for eksempel kød,« slutter Charlotte Reinhard Bjørnvad.

Spørg Videnskaben takker Charlotte Reinhard Bjørnvad for at gøre os klogere – og vores nysgerrige læser for at stille spørgsmålet, som vi kvitterer for med en flot og kønsneutral T-shirt.

Sidder du også med et godt spørgsmål til videnskaben, så skriv til sv@videnskab.dk.