Bliver vilde dyr overvægtige ligesom kæledyr?

Deller, sukkersyge, gigt og forhøjet blodtryk. Når vi hælder for meget mad og drikke i gabet, bliver vi smældfede og syge. Og det er lige meget, om vi er mennesker eller kæledyr.

Det har fået vores læser Lenette Schunck til at undre sig:

»Hunde og katte, der er kæledyr, kan nemt blive tykke. Men hvad med dyrene i naturen?« skriver hun til Spørg Videnskaben.

Vilde dyr har ikke råd til overvægt

Spørgsmålet er ganske godt. For hvornår har du sidst set en fedladen ræv? Eller en flæsket gnu?

Hans Baagøe er kurator for pattedyr ved Statens Naturhistoriske Museum. Han kan ikke komme i tanke om, at hans øjne nogensinde har mødt synet af et overvægtigt vildt dyr.

»Pattedyr har ikke ‘råd’ til at være overvægtige. I naturen skal du enten løbe efter noget for at fange det. Eller også skal du løbe fra noget, der vil fange dig.«

»I den forbindelse er det godt at have en god muskelsætning og en god knoglesætning. Men for meget fedt gør dig bare langsom,« fortæller Hans Baagøe.

Man kan sammenligne det med en maratonløber. Hvis hun bliver for fed, kan hun ikke gennemføre løbene – og så må hun udgå. Naturens verden er bare endnu mere konsekvent.

Dér bliver dyret ædt, hvis det ikke kan løbe hurtigt nok. Og er et rovdyr for fedt, må det tabe sig, så det kan fange byttet. Derfor ser vi ikke livsstilssygdomme hos vilde dyr i naturen.

Mennesker er de overvægtige!

Det eneste tidspunkt, hvor man kan se tykke dyr, er, når arter som bjørn, hasselmus og grævling går i vinterhi. Men det kan man ikke kalde for overvægt, mener Hans Baagøe.

»Definitionen ‘overvægtig’ skal man i udgangspunktet holde til mennesker. For hvordan udregner man BMI på en flagermus?« siger han og fortsætter:

»Når visse dyr går i dvale, vejer de godt nok mere, end de ellers gør. Flagermus er for eksempel tykke som tønder, når de går ind i kalkgruberne for at overvintre. Og så kommer de radmagre og sultne ud efter vinteren. Men det er jo ikke det samme som overvægt og undervægt.«

Usunde dyr er vores ansvar

Dyr bliver først usunde i det øjeblik, vi begynder at holde dem som kæledyr. Det fortæller Bengt Holst, videnskabelig direktør i Zoologisk Have København.

»Fysiologisk set er dyr i naturen lige så gode til at blive fede, som kæledyr og dyr i fangeskab. De får bare aldrig chancen. Men lige så snart, de bliver taget ud af deres naturlige omgivelser, bliver de påvirket af nye faktorer.«

»Vi mennesker har det nemlig med at menneskeliggøre vores kæledyr. Vi har tendens til at give dem det mad, som vi også selv spiser. Skal vi have is og kage, skal de også have det. Og den slags er deres kroppe slet ikke gearet til at klare. Når de samtidig ikke får motion – som når de er ude i naturen – så er der basis for, at de bliver usunde,« siger Bengt Holst.

Zoo tager højde for manglende dyre-motion

I Zoologisk Have forsøger dyrepasserne at finde noget føde til dyrene, der ligner det, dyrene også æder i naturen.

»Og vi husker på, at de har et andet adfærdsmønster i Zoo. De kan ikke bevæge sig lige så meget som i naturen. Derfor må vi gå videnskabeligt til værks med doseringen af foder.«

»Vi udregner, hvor meget energi dyrene forbruger. Og så regner vi ud, hvor meget foder de skal spise, for at de får dækket deres energiforbrug. Foderet kan så være kraftpiller eller rigtigt kød fra heste og køer eller gulerødder og salat,« fortæller Bengt Holst.

Spørg Videnskaben takker vores læser Lenette Schunck for det gode spørgsmål og kvitterer med en T-shirt. Vi takker også de to dyrekyndige forskere for deres oplysende svar. Du kan læse svar på andre spørgsmål i Spørg Videnskaben – eller selv stille andre, vigtige spørgsmål ved at sende en mail til sv@videnskab.dk

Du kan også købe dig til ejerskab af 77 af de bedste i Videnskab.dk’s bøger: ‘Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?’ og ’Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet?’