Hvad kan motivere landmænd til at blive mere bæredygtige?

Landbruget er en væsentlig synder i vores miljø- og klimakrise. Cirka 10 procent af den samlede udledning af drivhusgasser i Europa kommer fra landbruget, og kvælstof fra gødning siver ud i havene og dræber vores fisk og bunddyr.

Derfor diskuterer politikerne herhjemme netop nu, hvordan man kan gøre det dyrere at drive konventionelt landbrug ved at indføre afgifter.

Men hvordan får man landmændene med på rejsen mod mere bæredygtige landbrug? Hvad motiverer dem?

Det har forskere fra blandt andet Holland og Tyskland undersøgt i et nyt stort studie, et såkaldt metastudie. Her har de gennemgået og analyseret 225 studier af, hvad der motiverer europæiske landmænd til at arbejde mere miljøvenligt.

Umiddelbart er der én konklusion, der springer i øjnene:

Landmændenes egen tilgang til miljø og bæredygtighed trumfer tilsyneladende pengene, fortæller Rebecca Swart, der er hovedforfatter til det nye studie og forsker i miljøgeografi på VRIJE-universitet i Holland, til Videnskab.dk:

»Landmænd i Europa er i høj grad motiverede af deres personlige holdning til miljøet, deres intentioner om at arbejde mere bæredygtigt og deres opfattelse af, hvilke fordele der er ved at arbejde mere bæredygtigt,« lyder det fra Rebecca Swart.

»De faktorer er langt vigtigere end den potentielle økonomiske vinding, der kan være ved at omlægge til en grønnere produktion,« uddyber hun.

Faktisk betød landmændenes holdning mere end tre gange så meget som de økonomiske faktorer, når det gælder implementeringen af mere miljøvenlige arbejdsgange.

»Jeg havde troet, at økonomisk vinding ville være en af de primære drivkræfter i landmænds ønske om at arbejde mere bæredygtigt. Så det var en kæmpe overraskelse, at landmænd er mere styrede af deres holdninger, og af hvorvidt et bæredygtigt tiltag er en fordel og let at integrere i hverdagen eller ej,« siger Rebecca Swart.

Resultatet peger på, at psykologiske faktorer som personlige holdninger og intentioner betyder mere end penge på bundlinjen.

»Og det er virkelig interessant og bør tages i betragtning, når vi laver politik og reguleringer på landbrugsområdet,« mener Rebecca Swart.

Dog understreger hun, at der skal flere studier til, før vi kan vide, hvordan man konkret skal arbejde med landmændenes psykologi og påvirke endnu flere til at blive positivt stemte over for bæredygtige metoder.

Unge landmænd i Danmark er mere miljøbevidste

Der er da også undersøgelser, der tyder på, at danske landmænd vægter den økonomiske vinding i at arbejde mere bæredygtigt i mindre grad, lyder det fra professor Jørgen E. Olesen, der er professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

»Når vi ser på økologisk planteavl i Danmark, og hvad der motiverer landmændene, er der også mange, der ikke reagerer så stærkt på det økonomiske aspekt. Undersøgelser viser også, at der blandt yngre landmænd er et større ønske om at bidrage positivt til den grønne omstilling,« siger han.

Alligevel mener Jørgen E. Olesen, at det generelle billede er, at økonomien fortsat er en af de vigtigste drivkræfter bag en grøn omstilling af landbruget.

»Hvis vi skal skabe et mere bæredygtigt landbrug, skal vi have mange flere effektive teknologier i brug. Det får vi nok lettest gennem økonomiske belønninger og reguleringer på området,« siger han.

Danske landmænd er måske mere økonomi-drevne

Samme vurdering kommer fra professor Klaus Butterbach-Bahl, der forsker i bæredygtigt landbrug på Aarhus Universitet.

»Undersøgelsen er bestemt interessant og giver et fint overblik over, hvad der kan motivere landmænd i Europa. Dog er der kun inkluderet få studier om danske landmænd sammenlignet med Italien, England og Tyskland, som er repræsenteret i langt højere grad,« siger han og tilføjer:

»Derfor skal vi være varsomme med at tro, at vi kan konkludere, at danske landmænd er ligeglade med pengene, der ligger i at omstille sig til et mere bæredygtigt landbrug«.

Den enkelte landmands forudsætning for at svare på, hvad der er den største drivkraft for at omlægge til grønnere arbejdsmetoder, er nemlig meget afhængig af det enkelte lands politik på området og af, hvilken type landbrug der er tale om, forklarer Klaus Butterbach-Bahl videre.

»Det betyder virkelig meget, om dem, man har spurgt, har et lille hobbylandbrug på deltid, eller om der er tale om en korn- eller griseproducent på fuld tid. Den med det lille hobbylandbrug er måske mere tilbøjelig til at mene, at økonomi betyder mindre, sammenlignet med den almindelige griseavler på fuld tid,« siger han.

Økonomisk tilskud virker

Christen Duus Børgesen, der er seniorforsker på Institut for Agroøkologi – Jordfysik og Hydropedologi på Aarhus Universitet, mener heller ikke, at studiets resultater kan overføres til danske landmænd.

»Danske landmænd er stærkt orienterede mod det økonomiske og i mindre omfang miljø og bæredygtighed. Dog er man villig til at forsøge at udnytte ressourcerne bedst muligt. Men det er stadig de økonomiske forhold, der er afgørende,« siger han.

Christen Duus Børgesen henviser i den forbindelse til, at man i Danmark forsøger at mindske udledning af nitrat fra gødningen på markerne ved at give landmænd økonomisk tilskud til såkaldte ’målrettede efterafgrøder’.

Efterafgrøderne er planter, der sås, efter at man har høstet, så de kan optage noget af det skadelige kvælstof, der ellers vil sive ned i grundvandet og udledes til vores forskellige vandmiljøer for til sidst at ende i havet.

»Jeg tror, at det økonomiske tilskud er afgørende for, at der etableres så mange efterafgrøder i Danmark. Uden tilskuddet ville ordningen ikke være blevet den succes, den er,« slutter Christen Duus Børgesen.