Hver eneste dag bliver der frembragt ny viden om os selv, vores planet og universet – og forskerne bliver stadigt klogere på, hvordan verden er skruet sammen.
Alligevel er der fortsat masser af uløste mysterier for videnskaben. Både alle de ting, vi ved, at vi ikke ved. Og alle de ting, vi ikke ved, at vi ikke ved.
Men på hvilke områder er vores uvidenhed størst? Kort sagt: Hvad er videnskabens største uløste mysterium?
Vi spurgte tre topchefer for nogle af verdens dyreste maskiner til at frembringe viden, da de i denne uge var samlet i København til Big Science Business Forum 2018 – en konference for de store europæiske forskningsfaciliteter.
\ Læs mere
96 % af universet er ukendt
Frédérick Bordry, direktør for acceleratorer og teknologi hos CERN – verdens største forsøgsanlæg for partikelfysik. Han mener, at videnskabens største uløste mysterium, er spørgsmålet om, hvad universet egentlig består af:
\ Mørk stof og mørk energi
’Almindeligt’ stof er alt det stof, vi kender – atomerne, som din hund, dit hus, din stueplante, Jorden, Solen og andre stjerner er opbygget af. Fysikerne mener, at ’almindeligt’ stof kun udgør ca. fire-fem procent af universet.
Mørkt stof er en form for stof, som fysikerne er overbeviste om eksisterer – men som de ikke ved, hvad er. De mener, det mørke stof må eksistere, fordi de kan regne ud, at der er noget mere end tyngdekraften, der holder sammen på galakserne i universet – de kalder dette ’noget’ for mørkt stof. Fysikerne anslår, at mørkt stof udgør ca. 21-26 procent af universet.
Mørk energi ved fysikerne heller ikke, hvad er. Men de kan regne ud, at der må eksistere en ukendt form for energi, fordi de kan observere, at universet udvider sig med større og større hast. En sådan udvidelse kræver energi – og denne energi har fysikerne altså døbt mørk energi. Forskellige estimater lyder, at ca. 68-75 procent af universet består af mørk energi.
Kilder: Rummet.dk mm
»Der findes en masse ukendt fysik, og jeg synes, at det er en motiverende faktor i mit arbejde at prøve at forstå universet, som vi lever i.«
»Vi kender kun fire procent af alt stof i universet – de øvrige 96 procent er stadig ukendt. Hvis vi kan bruge Big Science (store forskningsfaciliteter) til at få en større forståelse af det ukendte stof i universet, vil vores første mål være at kunne forstå mørkt stof.«
»Hvis vi kan forstå, hvad mørkt stof er, vil vi kunne forstå yderligere 23-25 procent af universet. Så hvis vi en dag kan springe fra at forstå 4 procent af universet til at forstå yderligere 25 procent og måske en dag yderligere 96 procent, så har vi virkelig opnået noget,« siger Frédérick Bordry til Videnskab.dk
Hjernen er et mysterium
Francesco Sette, fysiker og generaldirektør for The European Synchrotron Radiation Facility (ESRF) - en international forskningsfacilitet, der kalder sig ’verdens mest intense røntgenkilde’. For ham er videnskabens største mysterium den menneskelige hjerne:
»Det er klart at forståelsen af, hvordan stof er opbygget, altid har drevet mennesket fremad. Derfor er mørkt stof et stort mysterium.«
»Men for mig ligger det største mysterium i den menneskelige hjerne og dens evne til at gøre alt, hvad den gør for os – og for at opbygge vores samfund, opbygge menneskeheden. Her ligger der stadig mange nye opdagelser. Så for mig er dette århundredes videnskab biologien og forståelsen af, hvordan livet fungerer,« siger Francesco Sette til Videnskab.dk
Samfundet skal motiveres til forskning
Helmut Schober, fysiker og leder af ILL - Institut Laue-Langevin, et internationalt forskningscenter, som huser en af verdens mest intense neutronkilder. Han kalder sig selv en »hobby-filosof,« og på spørgsmålet om videnskabens største mysterium svarer han, at det er spørgsmålet om, hvordan vores samfund bevarer motivationen for at frembringe viden og innovation:
»Jeg mener, at vi er nødt til at se på vores samfund og på mennesket på en holistisk måde. Inden for kosmologien har vi gjort store fremskridt. I dag ved vi for eksempel, at universet er 13,8 milliarder år gammelt. Vi ved det sågar ned til decimalen ’komma otte’. Men der er stadig mysterier inden for kosmologien såsom forståelsen af mørkt stof og mørk energi.«
»Men videnskab og innovation har også en pris. Det rejser store og komplekse spørgsmål. Tænk bare på genetisk manipulation. Det betyder, at vi kan kurere kræftsygdomme, men måske kan vi også bruge det til at skabe mennesker, som kan leve 200 år.
»Så det store spørgsmål er, hvordan vi kan holde samfundet motiveret for videnskaben? Hvordan sørger vi for, at samfundet ikke trækker sig fra videnskab og innovation, fordi alle de spørgsmål, det rejser, bliver for komplekse, så folk begynder at gå tilbage til fundamentalisme og nationalisme,« siger Helmut Schober til Videnskab.dk.
Hvad synes du?
Hvis du vil have flere bud på, hvad der er videnskabens største mysterium, kan du se, hvad fire nobelprismodtagere svarede, da vi stillede dem det samme spørgsmål i 2015.
Du kan også selv skrive dit eget bud på, hvad der er videnskabens største, uløste mysterium i kommentarfeltet under artiklen.
Masser af mysterier har videnskaben imidlertid allerede fundet gode svar på, og vi hjælper dig gerne med at finde frem til svarene i vores spørgekasse Spørg Videnskaben. Du behøver ikke nødvendigvis lede efter svar på kæmpestore kosmiske mysterier - vi besvarer også de mindre af slagsen, såsom hvorfor dine egne prutter lugter bedst, hvorfor ledninger altid filtrer sig sammen, eller hvorvidt mænd vitterligt snorker mere end kvinder.
