Hvad er verdens største problem?

Ud af alle problemer i hele verden, hvilket er så det allerstørste, som forskning kan hjælpe med at løse?

Spørgsmålet er svært at besvare, for udvalget af udfordringer er stort, og mange af problemerne hænger tæt sammen og påvirker hinanden.

Alligevel har Videnskab.dk bedt fire af videnskabens mest fremtrædende skikkelser om at komme med deres bud.

Det viser sig, at videnskabsfolkene ikke har en fælles definition på, hvad verdens største problem er. Faktisk leverer de fire adspurgte fire forskellige svar, som du kan læse herunder.

Du, kære læser, er velkommen til at bidrage med din mening i kommentarfeltet under artiklen.

Ubæredygtigt forbrug og produktion

Jacqueline McGlade, chefforsker for FN's Miljøprogram (UNEP):

»Jeg tror, at det største problem er at matche vores appetit for forbrug af produkter, varer og tjenester med evnen til at imødekomme det på en bæredygtig måde ved at skabe nye materialer, genbruge og minimere forbruget af energi, vand og andre ressourcer. Det er den største udfordring - at leve op til folks forventninger, men på en meget mere overkommelig og bæredygtig måde.«

Hvordan kan videnskaben løse det problem?

»Det handler absolut om uddannelse. Vi kan ikke trodse fysikkens love, men der er ting, som man kan gøre, der ville øge folks forståelse for, hvad de forbruger.«

»Videnskaben skal arbejde på det. Ikke bare ved at skabe produkter, der er nedbrydelige, og som kan skilles ad, så man kan genbruge dem, men ved samtidig forklare på en simpel måde, hvilke risici der er associeret med de materialer, der bliver brugt, i forhold til oplagring, omkostninger og så videre. På en måde handler det om at demontere vores samfund, så det kan blive forstået af alle,«, siger britisk-canadiske Jacqueline McGlade, der har en baggrund som professor i marinbiologi og miljøinformatik.

Vand

Julian Kinderlerer, præsident for Den Europæiske Gruppe vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny teknologi (EGE):

»Jeg tror, at det største problem i fremtiden vil være vand og adgangen til vand. Jeg tror endda, at klimaforandringerne er mindre vigtige end problemet med vand. Vand bliver muligvis et stridsmål mellem nationer, og det kan blive ret ækelt.«

»Problemet er, at der er ikke nok drikkevand. Der er masser af havvand, men det er ikke brugbart til mange af de opgaver, vi er afhængige af. Vi har ikke nok energi til at omdanne saltvand til ferskvand.«

Hvordan kan videnskaben bidrage?

»Ved at finde måder, hvormed vands tilgængelighed bliver sikret,« siger sydafrikanske Julian Kenderlerer, der er tidligere professor i bioteknologijura.

Ulighed

Michel Kazatchkine, FN's generalsekretærs særlige udsending på HIV/AIDS-området i Østeuropa og Centralasien:

»Jeg tror, at verdens største problem er ulighed. Jeg tror ikke, at videnskab kan løse det, men videnskab kan i høj grad bidrage til, at verden indser problemet og arbejder på at nå FN's 2030-dagsordens nye mål for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget under Hr. Lykketofts formandskab.«

»Disse nye mål er skabt for grundlæggende at reducere ulighederne. Når det handler om sundhed, er uligheder afgørende mellem rige og fattige lande og internt i lande mellem rige og fattige folk. Når det kommer til konflikt og migration er ulighed en meget negativ faktor i en globaliserende verden.«

Hvad kan videnskaben gøre?

»Videnskaben kan bidrage ved at beskrive og analysere ulighederne, ved at forstå de underliggende faktorer og ved at foreslå løsninger,« siger franske Michel Kazatchkine, der også er professor i immunologi ved René Descartes Universitetet i Paris.

Forurening

Gordon McBean, præsident for International Council for Science (ICSU):

»Jeg tror, at det største problem er at finde det videnskabelige, tekniske og sociokulturelle grundlag til at ændre vores kultur og samfunds adfærd fra at være forurenende – herunder klimarelateret forurening – til en mere bæredygtig, langsigtet fremtid, hvor der er mere retfærdighed og etik på hele planeten.«

»Jeg tror, at den effekt, som mennesker har på det, som vi plejede at kalde det naturlige miljø, efter min mening åbenlyst skaber klimaforandringer, men det relaterer også til problemer i økosystemer, hvilket er relateret til vores mad, miljø, helbred og spredning af visse sygdomme.«

Hvad kræver det af videnskaben?

»Det er ikke blot brug for naturvidenskabelige discipliner, men også socialfilosofi og kulturelle områder for at adressere de interdisciplinære spørgsmål. Det handler virkelig om at forbinde natur-, social-, ingeniør- og sundhedsvidenskab, og vi er nødt til at indrette vores belønningssystemer og universitetsstrukturer på en måde, så forskere tilskyndes til at arbejde sammen med folk i andre discipliner som et hold af eksperter,« siger canadiske Gordon McBean, der er professor i klimatologi ved University of Western Ontario.