Blæsten går friskere over hav end over land. Havvindmøller er derfor en oplagt idé.
De bidrager til den grønne omstilling, Danmark og resten af EU satser stort på vindenergi, og der er ingen naboer til at klage over støjen.
Og så alligevel. For kunne marsvin, sæler og havfugle klage, ville de nok gøre det.
I et nyt studie har vi systematisk gennemgået videnskabelige artikler fra hele verden for at finde 129 relevante studier, der viser, hvordan havvindmøller påvirker livet i havet.
Resultatet?
Støjen ved opførelsen skræmmer marsvin væk og kan potentielt give dem varige høreskader. Og lomvier og måger holder sig på behørig afstand, når først møllerne står.
Vores studie viser også, at der er rigtig meget, vi endnu ikke ved om havvindmøllers effekt på dyrelivet. Her er en gennemgang af, hvad vi ved og endnu ikke ved.
Marsvin og sæler skræmmes væk, når fundamentpælene hamres ned
Vi har kigget på studier fra hele verden. De fleste studier er fra Nordsøen og Østersøen, hvor broderparten af verdens havvindmøller står.
Vi har analyseret, hvordan forskellige aktiviteter såsom installation, drift og nedtagning påvirker havets organismer og dermed økosystemer.
Gennemgangen viste stærk evidens for nogle negative effekter. Eksempelvis kan den støj, der kommer, når møllernes pæle bankes ned i havbunden (pæleramning), påvirke mange havpattedyr – for eksempel marsvin og sæler.
Nogle studier har vist, at sæler også kan opfange støjen fra de operationelle møller – sågar bedre end marsvin kan – men da påvirkningen hos sæler fra denne type støj ikke er særlig undersøgt, er evidensen ikke så høj.
Danmarks mindste hval, marsvinet, er særligt sårbar.
Den bare halvanden meter lange hval kan blive skræmt op mod 20 kilometer væk under den relativt kortvarige støjpåvirkning fra nedramningen.
Ét studie indikerer risiko for høreskade, da marsvin kan opfatte højfrekvenslyde under pæleramning og ikke kan flygte væk fra larmen tids nok.
Dog er evidensen for længere varende mén ikke nær så høj.
Derudover bliver mange havfugle som lomvier og måger ofte fortrængt fra områder med fungerende vindmøller – måske på grund af støj, bevægelse eller risiko for kollision.
Gevinst for torsken og andre revglade arter
På havbunden er billedet mere mudret.
På den ene side kan møllernes fundamenter faktisk have positive effekter, da de fungerer som ’kunstige rev’ og potentielt skaber nye levesteder.
Her kan arter som blåmuslinger og torsk, der er tilpasset hårde overflader, trives – og ’revene’ kan være med til at hjælpe den truede torsk, der elsker hårde bunde.
Omvendt øger det også risikoen for, at visse invasive arter, som også foretrækker en hård bund, nemmere kan sprede sig, mens andre arter, såsom hvilling og ising, kan forsvinde fra et område, fordi de foretrækker en anden type overflade.
Kort sagt: Havmøller påvirker økosystemer i havet på mange måder:
Nogle aktiviteter (f.eks. konstruktionen) kan være til gene for nogle arter (f.eks. marsvin), mens andre aktiviteter (tilstedeværelse af fundamentet) kan være til gavn for andre arter (f.eks. torsk).
Selvsamme aktivitet kan også være til både gene og gavn for forskellige arter og vice versa.
\ Sådan har vi gjort
Vi har set på 129 forskellige studier og brugt en metode, der måler, hvor enige eller uenige forskningsresultaterne er om en given påvirkning ved hjælp af begrebet entropi – et mål for ’uorden’ i litteraturen.
Ved hjælp af denne metode har vi beregnet og vurderet, hvor stærk og sikker evidensen er for forskellige påvirkninger – en impact score.
Det giver et slags kort over, hvor vi har klar, ensartet viden, og hvor resultaterne er spredte eller mangler helt.
Det kort, eller værktøj, kan bruges af planlæggere og beslutningstagere.
Store huller i vores viden
Det er, hvad vi ved på nuværende tidspunkt.
For selvom forskningen i havvindmøllers påvirkning af livet i havet er omfattende og spænder over to årtier, er der store videnshuller. Her et par nedslag:
- Nedtagning af vindmøller: De fleste møller, der står i dag, skal fjernes i de kommende år (møller holder ikke evigt). Effekterne af nedtagning er næsten ikke undersøgt
- Flydende vindmøller: Teknologien breder sig hurtigt, men dens økologiske konsekvenser er stort set ukendte.
- Hvordan påvirker summen af mange møller hele økosystemer over tid (de ’samlede virkninger’)?
- Tre fjerdedele af studierne er fra Nordsøen og Østersøen, men havvind udbygges hurtigt i Asien, Nordamerika og andre regioner. Det gør det uvist, hvordan økosystemer af anden karakter påvirkes.
- Oversete arter og processer: Mange dyr og organismer (f.eks. flagermus, reptiler, fiskelarver og plankton) og bundprocesser er stort set ikke undersøgt.
Data fra miljøundersøgelser skal være offentligt tilgængelige
Vores studie giver et overblik over, hvor vi står – og viser, hvor vi skal lede efter ny viden.
Vil vi sikre, at havvind udvikles mere bæredygtigt – for marsvinenes og økosystemernes skyld – skal vi lære undervejs.
Det kræver, at myndigheder og industrien gør data fra miljøundersøgelser offentligt tilgængelige. Det sker kun sjældent i dag.
Bliver de tilgængelige, får vi mere viden og data for vores analyser og kan placere havvind på måder, der tager størst muligt hensyn til naturen.
Planlægningen af nye havvindprojekter bør tage højde for en bred vifte af faktorer (herunder effektivitet, økonomi, andre brugere af havet), og beslutninger skal baseres på dokumenteret viden.
For at lukke videnshullerne skal forskere og industrien samarbejde tæt om overvågning af naturen før, under og efter anlægsfasen. Ellers kan vi ikke kortlægge effekterne – hverken de positive eller de negative.
Alle metoder og erfaringer bør deles internationalt, så ny viden kan overføres til andre havområder.
Havvind er en vigtig brik i kampen mod global opvarmning, men vi må ikke glemme havets liv.
Vil vi sikre livet omkring havvind, skal vi forstå konsekvenserne bedre. Og have blå omtanke i vores grønne omstilling.
