Havets skjulte bjerge er farvestrålende oaser af liv

Mount Everest, Kilimanjaro og Mont Blanc. De fleste af os kan nævne mindst en håndfuld af verdens mægtigste bjerge.

Til gengæld er det de færreste, der kender undervandsbjerge som Tropic, Bounty og Bowie, der alle er mindst 3000 meter høje.

Undersøiske bjerge har længe været ukendt land gemt under havets blå tæppe, men i disse år er videnskaben i fuld gang med at opmåle og udforske de oversvømmede kæmper.

Mange spørgsmål er stadig ubesvarede, men to ting står klart:

• Der er langt flere undervandsbjerge, end vi troede, og forskere finder hele tiden 'nye'.
• Ligesom bjerge på land er bjerge i havet biologiske hotspots fyldt med liv.

I denne artikel kigger vi nærmere på de fascinerende havkæmper, der tårner sig op i alle Jordens oceaner.

Her er de frodige oaser i det store åbne hav; et hjemsted for talrige arter af koraller, havsvampe og fisk, en buffet for rovdyr som hajer og tun, og en slags rastepladser for migrerende dyr som hvaler og skildpadder. 

Foreløbig har videnskaben kun besøgt omkring én procent af verdens havbjerge, og mens forskere langsomt bliver klogere på de frodige mastodonter, frygter de, at mange af de vigtige undersøiske åndehuller ødelægges af klimaændringer, fiskeri og minedrift.  

Ubesøgt land

»Det er så cool!«

Havbiolog Lucy Woodall har svært ved at holde begejstringen inde, da Videnskab.dk fanger hende over en svingende Zoom-forbindelse en tirsdag i oktober.

Hun sidder i sin kahyt på et forskningsskib, der vugger i havnen i Moroni, hovedstad i østaten Comorerne i Det Indiske Ocean.

Her er hun halvvejs gennem en månedlang ekspedition, der udforsker Raya Bank, det eneste undervandsbjerg i området.

»Det er første gang, jeg ser toppen af et undervandsbjerg direkte fra skibet,« siger Lucy Woodall, der er lektor i marin økologi og naturbevaring ved Exeter University i Storbritannien og forsker i bjerge under vandet.

»Tinden befinder sig måske seks-otte meter under overfladen, og vandet er krystalklart, så det meste af bjergtoppen er synlig.«

På ekspeditionen undersøger og kortlægger forskerne arter på og omkring Raya Bank fra 30 til 900 meters dybde. Bjergets samlede højde er på over 3000 meter.

»Når vi besøger undervandsbjerge, er vi ofte de første mennesker, der oplever disse fascinerende dele af planeten. Det er vi også denne gang, og det føles altid som et stort privilegium,« siger lektoren.

»Men det understreger også, hvor lidt vi ved om de her enestående naturområder. Der er formentlig over hundrede tusinde undersøiske bjerge på Jorden, men kun en brøkdel af dem er udforsket.«

19.000 nyopdagede bjerge

I januar 2005 kolliderede den amerikansk atomubåd USS San Francisco med et undervandsbjerg nær øen Guam i det vestlige Stillehav. Den voldsomme ulykke kostede ét besætningsmedlem livet og sårede 98 andre.

Den tragiske hændelse satte undervandsbjerge på dagsordenen, da amerikanske myndigheder investerede markant i kortlægningen af de undersøiske kæmper for at undgå fremtidige sammenstød.

Investeringerne har været med til at revolutionere hele feltet, fortæller David Sandwell, professor i geofysik ved Scripps Institution of Oceanography i USA.

»Vi begyndte at bruge satellitter til at lede efter havbjerge, og det blev en gamechanger,« siger professoren til Videnskab.dk.

I 2023 kunne David Sandwell og en række kolleger præsentere intet mindre end 19.325 ‘nye’ undervandsbjerge kloden rundt.

»Siden har vi opdaget cirka 17.000 yderligere, og det betyder, at vi i dag er oppe på omkring 61.000 kendte havbjerge, der er mindst 1000 meter høje,« siger professoren.

»Vi leder stadig, og vi regner med, at vi i de kommende år vil nærme os 100.000.«

En verden af liv

Mens geologerne har kortlagt havbunden, har biologerne kastet sig i bølgerne og kigget nærmere på livet omkring havets bjerge.

»Det begyndte ved årtusindeskiftet, men har for alvor taget fart i de senere år. Alligevel er det meget få af verdens havbjerge, vi har udforsket, måske omkring én procent,« siger Rhian Waller, lektor ved Institut for Havvidenskab på Göteborg universitet, til Videnskab.dk.

Hun er dybhavsøkolog og interesserer sig især for arter, der lever mindst 500 meter under havoverfladen.

Lektoren har rundet 50 ekspeditioner til forskellige undervandsbjerge fra troperne til Antarktis.

»Det er altid overvældende, hvor meget liv der er omkring havbjerge, uanset hvor de befinder sig,« siger hun.

Bjerge under vandet er biologiske hotspots, fordi havstrømme hvirvler op omkring dem og indhyller dem i næringsholdig vand fra dybderne, forklarer lektoren.

Når vandet når overfladen, skaber det store opblomstringer af planteplankton. Det tiltrækker dyreplankton, som igen lokker fisk og pattedyr til. Rester fra ædegildet falder siden mod bunden, hvor det fodrer koraller, havsvampe og andre organismer, der lever på de undersøiske bjerge.

»Store dele af havbunden er som en ørken, men undervandsbjerge er dybhavets oaser, hvor livet kan få fat,« fortæller Rhian Waller.

Lys i mørket

Når forskere nærstuderer økosystemerne på og omkring undervandsbjerge, foregår det især på to måder.

Oftest sendes fjernstyrede undervandsfartøjer med kameraer og robotarme flere tusinde meter ned mod havbunden, og indimellem drager to-tre eksperter selv på undervandstogt i små ubåde.

»Det er omvendt bjergbestigning,« siger Rhian Waller, der flere gange har taget turen ned i dybet.

500 meter under havoverfladen er det kun få procent af lyset, der slipper igennem. Ved 1000 meter forsvinder lyset helt.

»Mange har forståeligt nok en forestilling om, at alt derfor må være helt sort, men sådan er det slet ikke,« siger lektoren.

»Når vi tænder lyset, er der farver overalt. Der er kulørte koraller, svampe og fisk ned til mere end 3000 meters dybde, og vi finder næsten altid nye arter.«

Det understreges af en storstilet ekspedition sidste år, hvor forskere fra amerikanske Schmidt Ocean Institute og chilenske Universidad Católica del Norte besøgte ti undervandsbjerge ud for Chiles kyst. Her fandt 100 hidtil ukendte arter af blandt andet havsvampe, gopler og fisk.

»Forestil dig, hvor mange nye arter, vi ville finde, hvis vi nærstuderede bare fem eller ti procent af verdens undervandsbjerge. Det er overvældende,« siger Rhian Waller.

Flere trusler

Mens vi bliver klogere på havets ukendte bjerge, er de frodige naturområder under pres fra flere sider. De vigtigste trusler er klimaændringer, dybhavsfiskeri og minedrift.

»Der er stor forskel på, hvordan forskellige havbjerge påvirkes af forskellige presfaktorer, og mange steder mangler vi specifik viden, fordi vi ikke har været der,« siger Rhian Waller.

En af mange lurende farer er stigende temperaturer, siger lektoren.

»Dybhavet er et meget stabilt sted, hvor temperaturen ikke svinger i takt med årstider og vejrskift, som vi ser tættere på overfladen. Her kan koralrev overleve temperaturudsving på op til 20 grader i løbet af et år, men i det dybe hav er økosystemerne sårbare, hvis bare temperaturen ændrer sig en lille smule.«

»Med den globale opvarmning ser vi nu temperaturstigninger i dybhavet på 0,02 til 0,04 grader per årti. Det lyder måske ikke af meget, men det kan blive fatalt for store dele af livet omkring havbjerge.«

En anden presfaktor er fiskeri med bundslæbende redskaber, også kendt som trawling. Her trækkes enorme net hen over overfladen på havbjerge, så fiskene indfanges.

»Nogle af disse net kan veje op til to tons, og de smadrer alt på deres vej,« siger Rhian Waller, der tidligere har været med til at beskrive, hvordan trawling kan påvirke livet på havbjerge.

I 2005 var hun en del af en ekspedition, der besøgte flere undervandsbjerge ud for New England i det nordøstlige USA. Her kunne forskerne beskrive, hvordan havbjerge, der blev udsat for trawling mere end ti år tidligere, stadig var golde og livløse.

»Der kan være stor forskel på, hvor sårbare økosystemerne er over for trawling,« siger Rhian Waller.

»Nogle kommer sig tilsyneladende i løbet af få år, andre steder tager det årtier, før livet for alvor vender tilbage.«

En tredje alvorlig trussel mod havbjergenes økosystemer er dybhavsminedrift.

Mange steder er havbunden og undervandsbjerge fyldt med værdifulde metaller og mineraler som kobolt, kobber og nikkel, som er afgørende ingredienser i alt fra mobiltelefoner til vindmøller.

Eksempelvis vurderes undervandsbjerget Tropic Seamount ud for Marokko at indeholde kobolt nok til 277 milioner elbilsbatterier.

Der findes endnu ikke dybhavsminedrift i kommerciel skala, men det forventes i de kommende år.

»Det kan blive den største trussel mod livet på en række af verdens undervandsbjerge,« siger Rhian Waller.

Beskyt havbjergene

Fra sin vuggende kahyt i Det Indiske Ocean fortæller Lucy Woodall om udforskningen af det vældige havbjerg Raya Bank.

»Vi har set koraller og svampe i røde, gule, lilla og pink nuancer, det er en regnbuemosaik,« siger havbiologen.

»Områdets koralrev er under pres fra klimaændringer, fiskeri og forurening nær overfladen, men på dybder fra 30 til 150 meter er de frodige og blomstrende.«

Rundt om revene svømmede hajer et større antal hajer ned til 900 meters dybde – en opdagelse, der vidner om sunde populationer.

»Det er meget opmuntrende, da hajerne stort set er forsvundet tættere på overfladen,« siger Lucy Woodall.

Ifølge lektoren er Raya Bank endnu et eksempel på, hvordan undervandsbjerge understøtter livet i havet.

»Ekspeditionen viser os, hvor vigtige havbjerge er for økosystemernes balance, og hvorfor vi skal gøre alt, hvad vi kan for at beskytte dem,« siger hun.