Elefantsnablen har længe fascineret forskere og dyreelskere. Stærk og kraftfuld, men alligevel fleksibel og præcis nok til at kunne gribe fat i et enkelt græsstrå.
Men snablen er mere end blot muskel, og dens evner kan også afhænge af noget indlysende men ofte overset: Snablens hud.
I et netop udgvet studie fik forskere to afrikanske elefanter til at række ud efter mad.
Forskere filmede elefanterne med højhastighedskamera og analyserede derefter optagelserne. Her indså de, at toppen, der vender udad, og bunden, der vender mod munden, af snablerne bevægede sig forskelligt.
»Når mennesker for eksempel strækker deres tunge – et muskelfyldt, benløst væv, der i sin sammensætning ligner en elefants snabel – strækker den sig ensartet. Vi forventede det samme, da vi fik elefanterne til at række deres snabler ud,” siger Andrew Schulz, studiets hovedforfatter, ifølge Phys.org.
For at understrege deres resultat, strakte forskerne prøver fra en nedfrosset snabel. Denne test bekræftede, at toppen af elefantsnablen faktisk er mere fleksibel og kan strække sig 15 procent længere end undersiden af snabelen.
Ifølge forskerne gør studiet os ikke bare klogere på elefanterne, men kan også gøre gavn inden for robotdesign, hvor resultatet peger på, at det også er vigtigt at se på, hvad mekanikken er pakket ind i.
