Ja og nej: Dyr har ‘følelser’, men de er ikke menneskelige

Poterne, der stamper utålmodigt i gulvet, den legesyge tunge, de blanke, tiggende øjne og den logrende hale.

Din hund er glad for at se dig. For de fleste hundeejere kan glæden måske endda føles som en slags kærlighed.

Men kærlighed er det ikke, fortæller dyrlæge i Zoo og adjungeret professor på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet, Mads Frost Bertelsen, i denne uges podcast på Videnskab.dk, der handler om dyrs følelsesliv.

»En hund er et flokdyr, og det er enormt vigtigt for den at følge med, så den viser en adfærd, der siger »Neeej, endelig er min flok kommet tilbage,« når førerhunden (hundeejeren, red.), der leder flokken er kommet hjem til den,« forklarer Mads Frost Bertelsen.

Det er nemlig ikke særlig naturligt eller rart for en hund at ligge derhjemme alene hele dagen, og derfor udstråler den en glæde, når den ser sin ejer eller flok igen, tilføjer han:

»Derfor handler det ikke om kærlighed, det handler om tilhørsforhold, og det handler om glæde. Og det er jo en følelse, men at kalde det kærlighed vil jeg nok holde tilbage med.«

Forskel på adfærd og følelser

Eksemplet med hunden leder ifølge professoren og dyrlægen til en vigtig pointe i forståelsen af dyr.

Vi skal blandt andet huske at skelne mellem følelser og adfærd, påpeger han:

»Adfærd er det, som vi kan se, dyrene gør. På samme måde som menneskelig adfærd er det, som vi mennesker gør,« fortæller han og forklarer yderligere:

»Følelserne er det, som vi forsøger at bruge til at beskrive, hvordan vi oplever ting, og dyr oplever jo deres verden - afhængigt af hvor avanceret et centralnervesystem, de har - mere eller mindre komplekst.«

Følelser men ikke menneskelige følelser

Så en logrende hale er ikke en kærlighedserklæring. Det er en adfærd, der udtrykker en følelse af glæde eller tilfredshed, mener Mads Frost Bertelsen:

»Jeg tror, at hvis en hund kom til en anden flok (hundeejer, red.), der tog vare på den, så ville den være lige så glad for at se dem.«

Selvom det ikke er kærlighed, er det stadig en følelse. Pointen her er bare, at vi ikke bør sammenligne det med en menneskelige følelse. Det ender nemlig med en fejlfortolkning, pointerer Mads Frost Bertelsen.

»Jeg er en af dem, der holder lidt tilbage med at kalde det følelser. Menneskelige følelser er det i hvert fald ikke, men de har noget, som vi bedst kan beskrive som følelser,« fortæller han.

Det bakkes op af Mickey Gjerris, lektor i bioetik på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet:

»Dyr er ikke mennesker, og de har ikke menneskelige følelser. De bekymrer sig ikke om restskat og glæder sig ikke til sommerferie, men det betyder ikke, at dyr kun kan føle smerte, og at de ellers står og er neutrale væsner. Grise kan for eksempel blive frustrerede, hvis de ikke kan udføre deres adfærd,« forklarer han.

Skal forstås i en skala

I stedet bør vi forstå det i en form for skala, når vi taler om dyrs følelsesliv, forklarer Mads Frost Bertelsen:

»Der er et spektrum mellem dem, som mener, at dyr har menneskelige følelser og er ligesom mennesker, og så dem, der mener, at dyr alene er styret af reflekser. Begge dele er lige forkerte.«

Det vil til alle tider være afhængigt af forskellige dyrs forskellige kompleksitet, tilføjer han.

»Der er et kontinuum mellem en lille børsteorm, som reagerer på salt og sukker og lys og mørke, og et komplekst dyr som en elefant eller en gorilla.«

Vi lærer mere om dyrs følelser

Menneskelige følelser eller ej. Vi bliver ugentlig klogere på, hvad dyr føler, fortæller Mickey Gjerris:

»Vi opdager nærmest ugentligt, at dyr er mere komplicerede, end vi troede før, og det er for simpelt at reducere dyr til noget, der bare føler smerte. Det er dyrevelfærdsforskning blevet mere opmærksom på gennem de seneste 10-15 år.«

Mickey Gjerris håber, at udviklingen fortsætter, og at vi i fremtiden vil have mere dyrevelfærdsforskning, der går ind og undersøger, hvad et dyr føler, og hvornår det gør det.