7. december: Galileo ankommer til Jupiter
JULEKALENDER: Rumfartøjet Galileo blev det første til at udforske Jupiter og dens måner på nært hold.

Animation af Galileo. I forgrunden ses månen og i baggrunden ses Jupiter. (Foto:NASA)

Animation af Galileo. I forgrunden ses månen og i baggrunden ses Jupiter. (Foto:NASA)

Hvis man vil lære sin nabo bedre at kende, så er det nemt at smutte over på den anden side af hækken. Hvis man vil lære sine naboplaneter bedre at kende, så skal der langt mere planlægning til. Som for eksempel, da solsystemets største planet skulle udforskes.

Den 7. december 1995 gik det ubemandede rumfartøj Galileo i kredsløb om Jupiter. Galileo havde været mere end fem år undervejs siden den forlod Kennedy Space Center i oktober 1989.

I 1970'erne havde andre rumfartøjer studeret Jupiter på afstand. Men det var første gang, at man fik mulighed for at indsamle data på så tæt hold af planeten og dens måner. Galileo kredsede om Jupiter i elipseformede baner. Hver tur rundt om planeten var tilpasset sådan, at man hver gang kom tæt på en af Jupiters mange måner.

Galileo havde ikke brændstof nok til hele rejsen til Jupiter. Derfor måtte Galileo først gå i kredsløb en gang om Venus og derefter to gange om Jorden før den havde opbygget nok fart til at blive slynget i retning mod sit mål.

Missionen blev utroligt vellykket og med hjælp fra Galileo lykkedes det forskerne at gøre en række opdagelser om den store planet og dens mange måner:

Jupiter har voldsomme tordenstorme langt større end Jordens. Jupiters ringe blev skabt, da meteorer ramte planetens overflade og hvirvlede støv op i atmosfæren. Månen Europa har sandsynligvis haft et hav.

Mission sluttede den 21. september 2003, da Galileo blev sendt ned i Jupiters overflade efter at have tilbagelagt i alt 4.631.778.000 kilometer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk