I 1906 blev San Francisco ramt af et kæmpe jordskælv. Sidste år – 105 år efter jordskælvet i San Francisco – gik det løs ud for Japans kyst, da et jordskælv 11. marts sendte en tsunami af ødelæggelse ind over landet.
Videnskaben har lavet kvantespring i tiden imellem de to jordskælv. Da rystelserne skyllede ind over Japan sidste år, blev de blandt andet registreret af tusindvis af måleapparater. Og fordi Japan deler deres målinger med resten af verden, er der tale om det mest velregistrerede jordskælv nogensinde.
Det har fået forskerne til at finde på helt nye måder at formidle jordskælv på. Et godt eksempel er Zhigang Peng, der er lektor ved Georgia Tech School of Earth and Atmospheric Sciences. Han har omdannet de seismiske bølger fra det japanske jordskælv til lydfiler.
På den måde har eksperter og almindeligt interesserede lyttere nu muligheden for at høre, hvordan det lyder, når ødelæggelsen farer gennem jorden:
»Vi er i stand til at bringe jordskælvet til live ved at kombinere seismisk auditiv og visuel information,« fortæller Zhigang Peng: »Dermed kan folk forbinde jordskælvets signaler med velkendte lyde som torden, fyrværkeri eller poppende popcorn.«
Et jordskælvs rystelser er lydløse
Zhigang Peng mener, at man skal være skeptisk over for den måde jordskælv gengives på i Hollywoodfilm. I virkeligheden kan vi ikke høre lyden af selve jordskælvets rystelser.
Hvis du er i en by, når et jordskælv sætter ind, kan du godt nok høre togene køre af sporene, bygningerne styrte i grus og glassene smadre. Men det er kun virkningerne af rystelserne – ikke rystelserne selv.
Hvis du stod i et fuldstændigt fladt, tomt landskab under det samme jordskælv, ville du blive kastet rundt, men voldsomheden ville være lydløs.
Når vi ikke kan høre selve rystelserne, skyldes det, at det menneskelige øre kun kan opfange svingninger på en bestemt frekvens. Denne frekvens er noget højere end den frekvens, som lyden af jordskælv har.
Jordskælvenes svingninger er med andre for langsomme til vores ører.
Nye lydfiler er rystelserne speedet op 100 gange
Det, Zhigang Peng og hans kollegaer derfor har gjort, er, at øge hastigheden på optagelserne af det japanske jordskælv 100 gange. Dermed kommer rystelsernes svingninger op på et niveau, hvor vores ører kan være med.
Én af de målinger, vi nu kan høre, er lyden af, hvordan selve hovedskælvet bliver efterfulgt af efterskælv. Lydfilen starter derfor med en eksplosions-lignende lyd – selve jordskælvet. Bagefter følger efterskælvene, der kan høres som små poplyde.
Japan kunne mærkes i USA
En anden måling af det japanske jordskælv, som vi almindelige mennesker nu kan lægge ører til, er fra et sted langt væk fra Japan. Jordskælvet ud fra Japans kyst var nemlig så kraftigt, at det forårsagede jordskælv hele vejen over Stillehavet til Californien i USA.
Hvordan det gik for sig, kan man høre på en californisk lydfil (Clip 3), der følger samme rutine som lydfilen fra Japan.
Den første støj, der lyder som fjern torden, er jordskælvet ved Fukushima. Bagefter er der lyde, der kan minde om regnvejr, der forsvinder og kommer igen – det er rystelserne i Californien.
Ifølge Zhigang Peng og resten af forskerne bag de nye lydfiler fra det japanske jordskælv er lydene af rystelserne ikke bare for sjov: de kan bringe os tættere på at forstå de seismiske efterdønninger af jordskælv.
Lydfiler er ikke et videnskabeligt jordskælv
Det er danske Bo Holm Jacobsen dog skeptisk over for. Han er lektor i geoscience ved Institut for Geofysik ved Aarhus Universitet, og har blandt lavet lydfiler ud af Haiti-jordskælvets efterdønninger på Bornholm.
»Egentlig tror jeg ikke der er så meget videnskabeligt, som vi kan bruge disse her lydfiler til. Det, der sker i lydfilerne, ved vi jo allerede fra alle de mange avancerede måleinstrumenter, som er meget bedre end det menneskelige øre«
Men selvom lydfilerne måske ikke kan gøre os afgørende klogere på jordskælv, så har det alligevel en vigtig sidegevinst:
»Dette her er klart med til at gøre jordskælv meget mere levende og umiddelbart begribelige – ikke bare for os forskere, men også for de 99,99 procent af befolkningen, som ikke er seismologer,« pointerer Bo Holm Jacobsen.
