Jordskælvet i Haiti hørt på Bornholm
Danske forskere optog lyden af jordskælvet på Haiti gennem granitten i Bornholms undergrund. Lyt med her og få forklaringen på, hvordan det kan lade sig gøre.

Regeringsbygningen National Palace havde inden jordskælvet 12. januar 2010 to etager. Det kraftige jordskælv, målt til 7,0 på Richterskalaen - og som kunne høres i undergrunden på Bornholm - fik øverste del til at brase sammen. (Foto: FN)

Regeringsbygningen National Palace havde inden jordskælvet 12. januar 2010 to etager. Det kraftige jordskælv, målt til 7,0 på Richterskalaen - og som kunne høres i undergrunden på Bornholm - fik øverste del til at brase sammen. (Foto: FN)

Det lyder utroligt, men ganske få minutter efter det kraftige jordskælv ramte Haiti 12. januar 2010, så rumlede granitten under Bornholm.

Lyden blev opfanget af et af de følsomme seismometre, som er drevet af danske forskere ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Seismometret har målt, hvordan granitten bevægede sig op og ned i timerne efter jordskælvet.

Optagelsen er blevet omsat til lyd på en mp3-fil af en forsker fra Geologisk Institut på Aarhus Universitet, så nu kan du høre lyden - speedet op til 1.800 gange normal hastighed, så hver optagede time blot varer to sekunder.

Rystelser forplanter sig

Lektor Bo Holm Jacobsen forklarer, hvordan det kan lade sig gøre, at uro i Haitis undergrund kan mærkes helt ovre på Bornholm:

»Når spændinger i jordskorpen udløses i et brud - ligesom et glas, der revner på grund af varmespændinger, når der hældes kogende vand i - så udbreder der sig en rystelse i omgivelserne. Det gør der også i glasset, der revnede.«

»Rystelsen i glasset virker som en vibrerende højttalermembran, der også sætter luften i svingninger. Den når frem til vort øre, og vi hører det lille klik, som giver os den ærgerlige meddelelse, at vi skal til at købe et nyt glas.«

»I Jorden er rystelserne meget langsommere end i glasset, men de udbreder sig nu i jordkloden med en hastighed på flere kilometer i sekundet. Derfor gik der ikke mere end få sekunder fra bruddet skete i Haiti, til hele deres hovedstad rystede voldsomt og faldt så fatalt sammen i ruindynger.«

Små forskydninger i dansk jord

»Men rystelserne løber videre ud i hele jordkloden, og de når frem til Danmark efter nogle minutter. På grund af afstanden er rystelsen nu meget svagere. Vi skal have højfølsomme og kostbare special-seismometre for at registrere den bevægelse af jorden, som den svage rystelse skaber. I alt er der typisk tale om små brøkdele af en millimeter, som i øvrigt kan måles med seismometre hvor som helst på jordkloden og i timevis efter jordskælvet.«

»Jordoverfladen stiger denne brøkdel af en millimeter gennem et par sekunder, for derefter at dale igen med den samme afstand, igen over et par sekunder. Dette er en meget langsom bevægelse af en højttaler-membran; en uhyre dyb bas.«

»Men hvis vi nu kunstigt i computeren sætter 'filmen op i fart', f.eks. med faktoren 1800, så en opera-bassanger ville blive til ikke bare en smølfe-stemme, men til en mikro-myre-stemme med så lyse toner, at måske kun flagermus kunne høre dem - så ville jordens dybe bas lyde som lydfilen.«

»Seismometeret, som registrerede den bevægelse, står på Bornholm. Den har derfor målt, hvordan den bornholmske granit har bevæget sig op og ned i timerne efter Haiti-jordskælvet,« forklarer Bo Holm Jacobsen og understreger, at Bornholm altså ikke slår revner.

»Granitten bevæger sig bare stille og roligt op og ned.«

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.