Her er verdens ældste dyr

Sidste sommer omkom en 24 ton stor finhval efter at være strandet i Vejle Fjord.

Forskere fra Statens Naturhistoriske Museum analyserede aminosyrer i hvalens øje og fandt på den måde ud af, at hvalen var mellem 131 og 140 år gammel.

Alderen på den hidtil ældste kendte finhval var 116 år, og dermed ser det altså ud til, at hvalen fra Vejle er den suverænt ældste, som er blevet registreret af mennesker.

Vi ved nærmest intet om årsagen til dyrs alder

Det betyder nu ikke nødvendigvis, at det sker sjældent, at finhvaler bliver så gamle. Forskerne ved nemlig utrolig lidt om, hvor gamle dyr kan blive.

Det fortæller biolog Jørn Madsen, formidlingsmedarbejder på Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet .

»Pudsigt nok er længden af liv noget af det sværeste at undersøge, selvom det er det mest fundamentale i en organisme. Det gælder uanset hvilken art pattedyr, vi snakker om; det er meget sjældent, vi ved, hvor gamle dyr er og hvornår de dør,« konstaterer Jørn Madsen.

Store dyr levere længere

Ét forhold ligger dog rimelig fast: Jo større et dyr er, des længere vil det leve. Det er en tendens, når man kigger på døde dyr, hvor man med sikkerhed kan fastslå deres alder.

»Derfor bliver hvaler ret gamle. Tidligere har man fundet gamle harpunspidser fra 1800-tallet, som var vokset fast i grønlandshvaler, så man regner med, at man har fundet nogle eksemplarer på omkring 200 år. Men man ved det ikke med sikkerhed,« fortæller Jørn Madsen.

(Indsat 3/11-10: Amerikanske forskere berettede faktisk i 1999, at de ved hjælp af analyse af aminosyrer i øjne havde fundet en grønlandshval på 211 år – se henvisning i bunden af artiklen.)

Jørn Madsen tilføjer, at når størrelsen af et dyr er afgørende, så må en mastodont som den 33 meter lange blåhval kunne leve længst af alle – men alligevel er det kun lykkedes at finde et eksemplar på 110 år.

»Men igen: Vi kan ikke sige, hvor lang tid den lever, for når det kommer til blåhvaler, ved vi ingenting, og vi har ingen solide data at gå frem efter,« lyder det.

Få fjender kan være en forklaring

Forskerne er ikke engang helt klar over, hvorfor større dyr lever længere.

En forklaring kan være, at større dyr har færre naturlige fjender end små dyr.

Ifølge Jørn Madsen kan det betyde, at evolutionen har skabt en balance, så de små dyr ikke ‘bruger kræfter’ på at leve i lang tid, fordi de alligevel ender i maven på et større dyr eller kommer ud for et uheld på et tidspunkt tidligt i livet.

En anden forklaring kan være, at dyr er skruet fundamentalt anderledes sammen, og at fysiologiske processer fungerer forskelligt.

En tredje forklaring – der ifølge Jørn Madsen er langt mere pudsig end sandsynlig – er, at alle levende dyr gennemlever nogenlunde det samme antal hjerteslag. Derfor lever dyr med langsom hjerterytme længere end dyr med hurtig hjerterytme.

Flagermus trodser logikken

Ingen regler uden undtagelse.

Enkelte dyr trodser skæbnen, og lever i meget længere tid, end deres størrelse berettiger til.

Mennesket er et eksempel. Bæltedyr og pindsvin er andre.

Fælles for dem alle er, at de er svære for rovdyr at slå ihjel. Det samme gælder den vildtflyvende flagermus, som stik mod al størrelsesmæssig fornuft kan leve i helt op til 30 år, som det skete for den ældste, mennesket har fundet.

Til sammenligning blev den ældste registrerede solsort 13 år, mens mejser typisk lever i 5 år.

»Ganske små flagermus på størrelser med mejser burde blive 3-4 år gamle, men de bliver nogle gange 25. Det er meget mærkeligt, men det kan igen have noget at gøre med, om de bliver fanget af rovdyr. Hvis 99% af en art bliver taget, så er der ikke noget at arbejde med i selektionen for alder. Det er der, hvis kun 10% bliver taget,« funderer Jørn Madsen.

Historier om meget gamle dyr er tit myter

Mange historier florerer om særligt gamle dyr, f.eks. en skildpadde, som Charles Darwin skulle have taget med hjem fra Galapagos-øerne eller en indisk elefant, som levede i 170 år.

I langt de fleste tilfælde viser historierne sig at være myter, som opstår, fordi dyr enten har samme kaldenavn lige efter hinanden, eller fordi man har opgjort alderen med en usikker metode.

Videnskab.dk har tidligere bragt en historie om en molboøsters, som blev anslået til at være 410 år gammel ud fra antallet af riller i skallen – i øvrigt efter den var blevet slået ihjel af en uvidende biolog.

Jørn Madsen mener, at sådan nogle historier skal tages med et gran salt.

»Det er nærmest umuligt at forestille sig, at et dyr kan leve i 410 år, og det kan være en fejl, der er opstået, fordi man slet ikke kan tælle årringe på den måde. Man skal være meget kritisk over for den slags undersøgelser.«

»Men igen må jeg sige, at det selvfølgelig kan være rigtigt, for vi har ingen sikker viden. Det kræver jo, at man kan mærke et dyr op fra det bliver født, til det dør. Og det kan næppe lade sig gøre over så lang tid, som vi taler om her,« bemærker Jørn Madsen.

Aminosyrer i øjnene giver pålidelig vurdering

Finhvalen i Vejle er blevet aldersbestemt ved hjælp af én af de få metoder, man ved er pålidelig.

Simpelt fortalt har aminosyrer i et øje en halveringstid, ligesom man kender det fra radioaktive stoffer. Så hvis man har et dyrs øje, kan man med rimelig sikkerhed finde dyrets alder.

I tilfældet med finhvalen har konservatorer fra Statens Naturhistoriske Museum lavet fire prøver, som viser, at hvalen var henholdsvis 131, 133, 136 og 140 år.

Det tyder altså på en rekord, men forskerne er mere optagede af, at det døde dyr giver mere viden om finhvaler.

»Hvert eneste af de dyr, vi henter ind – om det så er mus, hvaler eller firben, der er blevet kørt ned – er som at putte en ny bog ind i et bibliotek. Hvert eneste kræ indeholder ny viden, og jo flere oplysninger, vi kan få, des bedre er det, og derfor er det vigtigt, at vi har både præcis vægt og alder på finhvalen,« siger Abdi Hedayat, der er konservator på Statens Naturhistoriske Museum.

I anledning af sommerferien genpublicerer vi en række af vores bedste artikler om dyrenes verden. Denne artikel blev første gang publiceret 29. oktober 2010.