Hawking i Danmark: Folk ville betale 10.000 kroner for billetten

Det strømmer ind med mennesker i alle aldre onsdag aften i foyeren i DRs Koncerthus, selvom okay, indrømmet, der er nok en lidt større andel af ældre mænd i jakkesæt. Sådan er forskningens præmisser nu engang.

At dømme ud fra interessen op til det arrangement, der skal til at gå i gang, skulle man dog ikke tro, at det havde noget som helst med forskning at gøre. Mere nærliggende ville det være at tænke, at det var en rocklegende, der skulle til at vælte salen. 30.000 mennesker har stået på venteliste for at få fingre i en af de 1.800 billetter, som var udsolgt på ganske få minutter, og en af arrangørerne fortæller, at en mand var så desperat efter at få en billet, at han bød 10.000 kroner.

I forhallen går en ældre herre med grøn kasket rundt fra enklave til enklave og spørger, om han må købe en billet.

DRs generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, står i døren og tager imod de særligt indbudte. På et tidspunkt smutter Prinsesse Mary uset ind i bygningen.

Stephen Hawking sætter stadig dagsordenen

Publikumsammensætningen denne sene onsdag eftermiddag tager sig dog anderledes ud, end den ville have gjort til en rockkoncert. Eller til de fleste andre arrangementer for den sags skyld.

Overvældende mange mennesker ankommer i kørestol. Kendisser fra forskningens verden popper op rundt omkring; Holger Bech Nielsen med de geniale rablerier, biolog og Magtens Korridorer-forsanger Johan Olsen og Niels Bohrs oldebarn Emil Bjerrum-Bohr.

For det ér ikke en rockkoncert, vi skal til at overvære. Det er tværtimod noget så tørt som et fysikforedrag, som har tiltrukket sig uhyre megen opmærksomhed. Årsagen er én mand, som denne eftermiddag personificerer forskningen og gør den til allemandseje, og hans navn – det er selvfølgelig Stephen Hawking.

»Stephen Hawking har gennem tre årtier været førende i fysik inden for store, fundamentale spørgsmål. I al den tid har han sat dagsordenen for den måde, man forsker i sorte huller og informationsparadokset. Han har sat dagsordenen, og det gør han stadig,« siger professor Poul Henrik Damgaard, som er leder af The Niels Bohr International Academy, en af arrangørerne bag foredraget.

Hawking inspirerer – også unge i valg af uddannelse

Sidste gang den engelske fysiker Stephen Hawking gæstede Danmark var i 1970’erne. Dengang var hans sygdom, ALS, stadig relativt ny. I dag, 53 år senere, er den så fremskreden, at han ikke er meget mere end en undselig statue på scenen, da han vender tilbage til Danmark for at give sit foredrag ’Quantum Black Holes’.

Han kan ikke gestikulere, tonere sine sætninger eller gentage vigtige pointer. Men den overvældende interesse for hans foredrag er et klokkeklart bevis på, at sygdommens begrænsninger af hans (mere jordnære) fysik på ingen måde har forhindret ham i at nå ud til folket. Tværtimod har Hawking formået at formidle de store spørgsmål inden for (den mere højtragende) fysik på så lettilgængelig en måde, at selv den yngre målgruppe fatter interesse.

Og dét er den slags interesse, der kommer til at have betydning for de unges studievalg, mener Poul Henrik Damgaard.

»Jeg mærkede en utroligt stor interesse fra unge mennesker før foredraget, og jeg tror på, at det er sådan noget, vi kommer til at mærke på uddannelserne. Måske ikke lige nu, men om 5 eller 10 år, og det har vi brug for. Jeg mener, at det er den slags, der rykker seriøst på, hvilken uddannelse folk vælger. Naturvidenskaben bliver bragt i fokus og bliver gjort spændende og tilgængelig,« siger Poul Henrik Damgaard.

De simpleste spørgsmål fører til de dybeste opdagelser

Hawkings foredrag handler om sorte huller. Men undervejs inddrager han også kanoer og vandfald, computerskærme, vaskemaskiner og The Simpsons. Selvom der er tale om svære fysiske formler og indviklede teoretiske argumenter, lykkes det ham flere gange at høste latter og klapsalver fra salen.

Måske forstår publikum ikke alt. Men de forstår nogle af de helt grundlæggende spørgsmål, som Hawking stiller, og det er en af superstjernens største forcer, mener Poul Henrik Damgaard. Såvel i hans formidling som i hans forskning.

»Hawking stiller nogle meget enkle spørgsmål, som har meget store konsekvenser, på samme måde som Einstein i sin tid gjorde det. Einstein opdagede det helt fundamentale ækvivalensprincip ved at tænke på, at det føles, som om man står i et stærkere tyngdefelt, hvis man bliver accelereret op i en elevator. Ud fra det udledte han, at lys må afbøjes i et tyngdefelt. Hawking tænker på samme måde. Det er ofte de simpleste spørgsmål, der fører til de dybeste opdagelser.«

Der findes en vej ud af ethvert sort hul

I foredraget formidler Hawking nogle af sine nyeste tanker om, hvordan information kan undslippe et sort hul. Einsteins generelle relativitetsteori forudsiger, at den fysiske information om et stof bliver ødelagt, hvis det bliver slugt af et sort hul, men kvantemekanikkens love bestemmer samtidig, at information ikke kan ødelægges.

I 2015 fremlagde Hawking ideen om, at informationen ikke går tabt, fordi den aldrig når ind i det sorte hul. Han foreslog, at informationen ikke opbevares på indersiden af det sorte hul, men på dets grænse, begivenhedshorisonten.

»So if you are in a black hole, don’t give up. There is a way out,« siger han. Selvom det lyder simpelt, adresserer han dermed et ekstremt kompliceret paradoks inden for fysikken.

Det er netop baggrunden for disse tanker, der har gjort ham allermest kendt og anerkendt hos sine kollegaer. I 1975 fremlagde han teorien om ’Hawking-stråler’, som repræsenterer ideen om, at noget kan forlade et sort hul; en helt unik ide for Hawkings samtid. Fagfæller på den tid mente, qua den klassiske mekanik, at et sort hul har så stor en masse i forhold til sin udstrækning, at intet – end ikke lys – kan undslippe det.

Nobelpriskomiteen bør gøre en undtagelse

I ugerne op til Hawkings besøg i Danmark har der været meget tale om, hvorvidt han en dag vil vinde en Nobelpris. Han adresserer det selv flere gange i foredraget.

Hawkings store benspænd er, at han har valgt at forske i noget, som er helt utroligt svært at bevise – og uden beviser, ingen Nobelpris. Således måtte fysikeren Peter Higgs for eksempel vente 50 år, fra han forudsagde Higgs-partiklen, til fundet af selvsamme partikel sikrede ham Nobelprisen i fysik i 2013.

Ifølge Poul Henrik Damgaard har Hawking dog gjort sig fortjent til, at Nobelpriskomiteen ser bort fra deres principper.

»Man kan ikke måle Hawking-stråling, nej, men det er fuldstændig hugget i sten, at når man kombinerer kvantemekanik og relativitetsteorien vil det give Hawking-stråling. Det er en forudsigelse, som ikke kan gå galt. Den er så solid, at der mener jeg faktisk godt, at Nobelpriskomiteen kunne vise lidt storsind. Det er generelt en meget god og konservativ holdning, at forudsigelser skal kunne bevises, før de udløser en Nobelpris; men jeg mener, at Stephen Hawking er undtagelsen.«