KORT NYT FRA UDLANDET:
24. maj i år ramte et jordskælv af størrelse 8.3 på richter-skalaen dybt under havet ud for Japan. Men forskerne har endnu ikke forstået, hvordan det kunne lade sig gøre. Det skriver Ingeniøren.
Jordskælvet ramte på en dybde af 609 kilometer, og dernede er trykket så stort, at forskerne undres over, hvordan et jordskælv kan finde sted.
»Det er et mysterium, hvordan sådanne jordskæv kan finde sted. Hvordan kan klippe glide mod klippe ved så høj hastighed, når de bliver klemt fast af trykket fra 610 kilometer klippe over dem?« spørger professor Thorne Lay fra University of California i Santa Cruz, USA, i en pressemeddelelse.
Forskerne fra Californien har netop sammenlignet jordskælvet med et andet gammelt jordskælv fra 1994, der ligeledes fandt sted dybt under havet, i et nyt studie i tidsskriftet Science.
Jordskælvet fra i år genererede tre gange så meget energi som skælvet i 1994, og det udbredte sig med dobbelt så stor hastighed. Forskerne er endnu ikke sikre på, hvad der udløste det.
Læs også på Videnskab.dk:
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
Ams