For omkring 66 millioner år siden styrtede en så stor asteroide ned på Yucatán-halvøen i Mexico, at det skabte en masseudryddelse. Den dræbte 76 procent af alle arter – heriblandt dinosaurerne.
Det ved vi allerede.
Men nu ved vi også, at det var forår på den nordlige halvkugle, da asteroiden styrtede ned.
Det viser et nyt studie, der er publiceret i Nature.
»Vi var to uger i felten, hvor vi udgravede de her spadestører (Polyodon spathula), der døde, efter asteroiden styrtede ned. Vi har skannet deres knogler og lavet isotopanalyser, og vi kommer frem til den samme konklusion: De her fisk døde om foråret. Og der endte dinosaurtiden,« siger ph.d. i evolutionsbiologi Melanie During fra Uppsala University, hvis speciale studiet baserer sig på.
Og det begejstrer to danske eksperter.
»Det er jo superspændende. Det er en vigtig, ny brik i vores forståelse af, hvad der skete for 66 millioner år siden,« siger Jesper Milàn, der er museumsinspektør ved Geomuseum Faxe. Han har set studiet igennem for Videnskab.dk.
»Og deres data er blevet gransket godt og grundigt. Det kunne ikke være blevet gjort bedre,« slår han fast.
Det er Jakob Vinther, palæobiolog og lektor ved University of Bristol, der også har læst studiet igennem for Videnskab.dk, enig i. Det er et robust datasæt og et »elegant studie«, understreger han.
»Det er sjældent, jeg har set noget, der ser så fint ud. Jeg kan ikke sætte min finger på noget,« siger han.
Nedslaget havde store konsekvenser for økosystemerne mod nord
Det nye studie gør os klogere på, hvordan økosystemer kommer sig efter så dramatisk en hændelse som en asteroide, der rammer Jorden.
Eftersom asteroiden styrtede ned, mens det var forår på den nordlige halvkugle, betyder det, at den nordlige halvkugle blev hårdere ramt, forklarer Melanie During.
»Foråret er det tidspunkt på året, hvor alt vågner fra vinter. Planterne får deres første blade. Og det sætter dem i en meget sårbar situation. De her udslettelser starter fra planterne og op. Fra bunden af fødekæden kollapser alt. Det er et frit fald,« siger hun.
Lige modsat var sagen på den sydlige halvkugle, hvor det var efterår, så planter og andre organismer allerede var på vej i dvale – og derfor ikke blev så alvorligt påvirket.
»Da foråret så stille kom (på den sydlige halvkugle, red.), så var det værste allerede overstået,« siger Jakob Vinther.
Og det er jo interessant, mener Jesper Milàn.
»Selvom det er en lidt nørdet detalje, er det jo en af de mest kendte masseuddøener i livets historie. Og den kan være med til at vise, hvordan økosystemer påvirkes af tidspunktet af asteroidenedslag,« siger han.
Den sydlige halvkugles økosystemer, som blev ramt i løbet af efteråret, ser ud til at være kommet sig op til dobbelt så hurtigt som dem på den nordlige halvkugle, fremhæver forskerne bag studiet.
Studerede både fiskenes årringe og kulstofisotoper
Forskerne, der står bag studiet, udgravede fisk (fra stør-familien) i de tsunami-aflejringer, der blev skabt af nedslaget, i North Dakota, Nordamerika, i august 2017.
»Vi var to uger i felten. Og det var fantastisk!« siger Melanie During.
Ved første øjekast lignede det bare en bunke af sand. Ret kedeligt. Men pludselig blev strukturerne i aflejringerne tydelige – og det samme blev fiskene, der var viklet ind i grene, nogle af dem helt splittede op.
»Det lignede det værste biluheld, der var frosset til is, nogensinde. Det så meget voldeligt ud. Men det var en vidunderlig oplevelse. Det er det mest specielle depot, jeg har set i mit liv,« erklærer Melanie During.
\ Læs mere
Forskernes analyser tyder på, at fiskene blev begravet levende – og så hurtigt som inden for en time – da asteroiden ramte. De har set på årringene i fiskenes tænder, og ved at se på den yderste årring kan de se, hvornår den er stoppet med at vokse. Og på den måde ved de, hvornår fisken døde.
»De har brugt de metoder, man ville regne med at bruge. De kunne snildt have publiceret data bare på årringe. Det burde være nok, så at de også har kigget på anden data – på kulstofisotoper. Det gør det mere robust og præcist,« siger Jakob Vinther.
Giver viden om, hvordan store klimaudsving påvirker
Studiet slår altså – som et af de første fast – at der er stor forskel på, om en asteroide rammer om foråret eller om vinteren, i forhold til hvordan det påvirker økosystemerne.
Så hvis NASA skal afværge en asteroide, der er på vej mod os på Jorden, skal de bare få den til at ramme om efteråret, siger Jesper Milàn. I sjov.
Men det er faktisk alvor.
»Der er en reel risiko for, at der på et tidspunkt slår en asteroide ned på Jorden igen. Af en vis størrelse. Måske ikke så stor,« siger Jakob Vinther og tilføjer:
»Så det er interessant at forstå, hvordan det påvirker flora og fauna.«
Den dramatiske begivenhed, det var, da asteroiden for 66 millioner år siden styrtede ned, kan altså give os en forståelse for, hvad der vil ske, hvis det sker igen. Og det er ifølge Jakob Vinther »megafascinerende« at forstå, hvordan kredsløb og organismer reagerer på sådan et udsving i klimaet.
»Man kan tænke på det, vi gør for tiden med at brænde fossile brændstoffer af. Det lukker utroligt meget kuldioxid ud i atmosfæren. Det er jo på nogle måder sammenligneligt,« forklarer Jakob Vinther og uddyber:
»Det giver ændringer i klimaet på kort sigt, så hurtige, at mange organismer ikke kan tilpasse sig det. Begivenheder fra fortiden giver os en idé om, hvordan organismer overlever og udvikler sig efter store udsving.«
