Grønlandshajen venter med sex, til den er over 100 år gammel

Forskere finder stadig svar på hemmeligheder om det mærkelige og fascinerende dyr, grønlandshajen.

Man ved, den først har sex efter at have levet i mellem 100 og 150 år – men hvorhenne?

Sker det et helt særligt sted i Lofoten? Eller sker det et sted langt ude i Atlanterhavet syd for Island? Og hvor føder den sine unger?

To millioner grønlandshajer er blevet fanget, men kun én gang er man stødt på en grønlandshaj med en unge i bugen.

Meget, vi stadig ikke ved

»Der er stadig meget, vi ikke ved om denne dybhavshaj,« bekræfter Jørgen Schou Christiansen over for forskning.no, Videnskab.dk‘s norske søstersite.

Han er en af ​​flere danske forskere med base ved norske, grønlandske og danske forskningsinstitutioner, som forsøger at afdække mere om ét af havets mest mystiske dyr.

Jørgen Schou Christiansen kommer oprindeligt fra Grønland. Han er netop gået på pension fra sit job som professor i arktisk og havbiologi ved UiT – Norges arktiske universitet i Tromsø.

»Vi ved ikke, hvor mange unger en grønlandshaj kan få. Vi ved stadig meget lidt om bestandsstørrelsen. Dens migrationsmønster er også næsten fuldstændig ukendt for os.«

Men at grønlandshajen måske er det hvirveldyr, der kan opnå den højeste levealder på helt op til 400 år, ved man dog.

»Det er en solid rekord blandt hvirveldyr.«

Bag denne opsigtsvækkende opdagelse lå en stor del meget original forskning, som er baseret på de atombomber, Sovjetunionen og USA detonerede i 1950’erne.

Mere om det senere i artiklen.

Bevæger sig meget langsomt

Hajer opstod for omkring 450 millioner år siden – længe før dinosaurerne begyndte at strejfe rundt. Eller træer begyndte at vokse op af jorden.

Grønlandshajen tilhører en familie af hajer, der dukkede op for over 100 millioner år siden.

Det latinske navn er Somniosus microcephalus, hvilket kan oversættes til ‘søvngænger med en lillebitte hjerne’ som følge af dens langsomhed og ry for at være en dum fisk, der er let at fange og vikler sig selv ind i langliner. På engelsk kaldes grønlandshajerne ‘sleeper sharks’.

Grønlandshajerne, der er op til 5,5 meter lange og nogle gange vejer mere end 1 ton, svømmer normalt rundt med en hastighed på lidt over 1 kilometer i timen. Det er en tredjedel af et menneskes ganghastighed.

Grønlandshajerne har absolut ikke travlt. Ikke desto mindre mener forskerne i dag, at fisken kan bevæge sig over hundreder og tusinder af kilometer i løbet af få måneder.

Måske rejser nogle af grønlandshajerne Jorden rundt.

Sluger sæler levende

Julius Nielsen er én af ​​dem, der har overtaget stafetten fra Jørgen Schou Christiansen.

Han er også dansker, har været forsker i Tromsø og har siden arbejdet på Grønlands Naturinstitut i Nuuk. Nu har han taget forskningen i grønlandshajen videre til Naturhistorisk Museum i København.

»Grønlandshajens alder er én ting. Men vi er også optaget af, hvad den spiser,« siger Julius Nielsen til forskning.no.

Hvordan kan en grønlandshaj overhovedet skaffe mad – når den er så træg? En hypotese har været, at denne haj er en stor ‘skraldespand’. At der kun står døde dyr og ådsler på menuen.

Men hvordan kan man så forklare, at fiskere finder hele sæler, som tilsyneladende var i live for ganske nylig, i dyrets mave?

Det gør det måske ikke lettere for hajen, at den angiveligt ikke har et særligt veludviklet syn. Rigtig ofte hænger en hvid parasit ud af hajens øjne. En del forskere mener, at det forhindrer hajen i at kunne se.

Men Julius Nielsen påpeger, at det er noget, som mangler at blive bevist videnskabeligt. Han tilføjer, at det ofte er helt mørkt i dybet, hvor hajen lever, så synet har den ikke meget brug for alligevel.

En hypotese er, at hajen er i stand til at svømme så stille frem – uden en eneste lyd – at den under vandet kan komme helt tæt op til torsk og sæler.

»Så åbner den bare hurtigt munden og skaber et undertryk inde i munden,« forklarer Julius Nielsen.

»Sådan kan hele sæler forsvinde ned i hajens mave.«

Et meget specielt dyr

»Husk, at grønlandshajen er et helt specielt dyr,« siger Julius Nielsen.

Hvis vi nu skal lære noget mere om dette dyr, skal vi kunne følge det fra sted til sted i havet.

»I dag er det for eksempel helt ukendt for os, hvor grønlandshajerne føder deres unger.«

Julius Nielsen fortæller om en hypotese, som siger, at det sker i et område i Atlanterhavet, syd for Island. Indtil videre er forskerne ret sikre på, at hajen kan bevæge sig over hundreder og tusinder af kilometer i Atlanterhavet inden for få måneder.

»Men hvor de kønsmodne hunner og hanner møder hinanden efter at have ventet i mere end 100 år, er stadig et åbent spørgsmål.«

Var mellem 272 og 512 år gammel

Det var Julius Nielsen, som i sin ph.d. i 2017 kunne fastslå, at grønlandshajen – som også kaldes greenland shark på engelsk – må være verdens ældste hvirveldyr.

Forskningen blev til en artikel i det velrenommerede forskningstidsskrift Science – Videnskab.dk har skrevet om det i denne artikel: Verdens ældste hvirveldyr: Grønlandshaj blev op mod 512 år gammel.

Bag den meget originale forskning lå et samarbejde mellem forskere ved Universitetet i Tromsø, Grønlands Naturinstitut, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Indiana University South Bend og University of Oxford.

Ved hjælp af spor fra atomprøvesprængninger i 1950’erne, fundet i øjnene på i alt 28 grønlandshajer, kunne Julius Nielsen og hans kolleger fastslå, at det ældste af disse dyr måtte være et sted mellem 272 og 512 år gammelt.

Derfor er det ikke usandsynligt, at en grønlandshaj kan blive mindst op til 400 år gammel. Uanset hvilken alder, forskerne mener måtte være den korrekte, er det en solid rekord blandt større dyr.

Tidligere er skildpadder og grønlandshval blevet betragtet som verdens ældste hvirveldyr.

»Det var et estimat«

I dag er Julius Nielsen omhyggelig med at understrege, at han ikke hævder med sikkerhed, at en grønlandshaj kan blive 400 eller måske 500 år gammel.

Det var ellers det, medier verden over rapporterede for fem år siden, efter at Science-artiklen blev offentliggjort.

»Det var et estimat, vi lavede.«

»Det, vi ved, er, at denne haj kan blive flere hundrede år gammel. Men vi ved stadig ikke med sikkerhed, om den bliver 200, 300 eller 400 år gammel.«

»Med de metoder, vi har til rådighed i dag, er det svært at lave aldersvurderinger, der er meget mere præcise end dette. Men det kan godt være, at grønlandshajens aldersestimater vil blive forbedret i fremtiden,« siger den danske forsker til forskning.no.

\ Læs mere

Hvad er den ældste nulevende dyreart?

To millioner dyr fanget

Endnu et stort grønlandshaj-mysterium er, hvorfor der tilsyneladende er så mange af disse hajer. Der er især mange omkring Grønland.

Forskerne har beregnet, at der i løbet af de seneste 50 år er blevet fanget mere end to millioner grønlandshajer alene omkring Grønland.

Mange er blevet fanget som bifangst i forbindelse med andet fiskeri. Eller som ingediens i danskernes ‘Trekroner tran’, en lampeolie, der blev brugt til at oplyse danske og grønlandske hjem.

Men hvordan kan et dyr, der venter i 100 år på at få unger, modstå et så stort jagttryk fra mennesker?

Hvorfor er grønlandshajen ikke på kanten af udryddelse?

Kun fundet ét enkelt dyr med unger

Her er hypotesen, at når en grønlandshaj-hun først får unger, føder hun en masse af dem.

Men selvom der er fanget en del grønlandshajer gennem årene, er det sjældent, at man har trukket en drægtig grønlandshaj op. Ungerne må altså blive født helt andre steder end ved Grønland og Norge.

Størrelsen på de drægtige hunner, der er fundet – næsten 4 meter – og viden om, hvor langsomt grønlandshajen vokser, er det, der gør det muligt for forskerne at konkludere, at dette dyr ikke har sex, før det er mindst 100 år gammelt – og formentlig venter til det er 150 år gammel.

Kun én gang har man set en grønlandshaj-hun med unger i bugen. Den havde ti fostre.

»I mange år troede man derfor, at fisken fødte omkring 10 unger ad gangen,« fortæller Julius Nielsen.

»Men nu spekulerer vi på, om de her unger kun var en lille del af en meget større graviditet.«

Vil radiomærke 40 hajer

Arbejdet udført af forskere i Grønland peger nu i retning af, at grønlandshaj-hunnen, når hun først får gang i reproduktionen – føder hundredvis af unger, hver gang hun bliver gravid.

I så fald er det også en rekord i hajverdenen.

På denne måde er det muligt at forklare, hvordan et dyr kan vente i over 100 år på at have sex – og at det kan overleve at blive fanget i stort antal.

Nu samarbejder forskere i Grønland, i Tromsø og i København om at radiomærke 40 grønlandshajer, der skal følges med satellitter.

Kan forskerne afsløre, hvor denne mystiske dybhavshaj parrer sig? Og hvor den føder sine levende unger?

På jagt efter grønlandshajens DNA

På Norges Fiskerihøjskole ved Universitetet i Tromsø arbejder forskeren Kim Præbel. Han er også dansk.

Kim Präbel jager grønlandshajens hemmeligheder fra en lidt speciel vinkel, nemlig gennem dens DNA.

Hajens genetiske materiale kan give flere spændende forskningsresultater i fremtiden, fortæller han. Meget af dette kan Kim Præbel kan dog endnu ikke røbe så meget, da forskningen ikke er offentliggjort endnu.

»Men forskningen handler om, at denne fisk lever så længe. Så er det også ret interessant at studere dens DNA,« siger han til forskning.no og kommer med en lille afsløring:

»DNA fra grønlandshajer langs Norges kyst viser en helt anden genetisk struktur, end vi havde forventet.«

Kan svømme meget langt

»Vi har blandt andet fundet en grønlandshaj i Norge, der genetisk har mere til fælles med grønlandshajerne i Vestgrønland og Canada, end den har med andre grønlandshajer i Norge.«

»Hvordan kan det være?« spørger Kim Præbel og foreslår selv et svar:

»I princippet kan en grønlandshaj svømme rundt om Jorden flere gange i løbet af sit liv, selvom den svømmer meget langsomt.«

»Dette dyr kan have hele Jorden som sit hjem,« mener Kim Präbel.

Har hele Jorden som hjem

DNA-forskeren mener, at det muligvis sætter et aftryk i dyrets gener.

»Dyr, der lever i hundreder af år, har formentlig en helt anden rumlig opfattelse af livet end andre dyr.«

Før har været almindeligt at tænke på hajer af slægten Somniosus, som grønlandshajen er en del af, som fem eller seks forskellige arter af hajer, som lever forskellige steder som i Middelhavet, nede ved Antarktis, i Stillehavet, i dybhavet ud for Japan og oppe i Nordatlanten.

»Nu, hvor vi begynder at undersøge disse hajers DNA, finder vi, at ‘arter’ hjemmehørende i for eksempel Stillehavet også strejfer omkring ved Svalbard og resten af ​​Nordatlanten.«

Hvad indebærer det? Er der virkelig tale om forskellige arter af hajer?

Kim Präbel fortæller, at forskerne nu også er stødt på et unikt sted, hvor kønsmodne hunner og hanner er blevet observeret på samme tid. Det er i en fjord i Lofoten.

Kim Præbel slutter med at love os en masse spændende forskning om grønlandshajerne i fremtiden.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.

\ Læs mere

Sover hajer? Nyt studie rykker os nærmere et svar

\ Læs mere

Grønlandshaj fanget på kamera

\ Læs mere

Forskere finder tegn på ekstrem masseuddøen blandt hajer for 19 millioner år siden