Grønlandshajen, der er én af verdens største arter i havet, kan blive mere end seks meter lang.
Trods hajernes ofte imponerende størrelse er det stort set lykkedes de store hvirveldyr (dyr med en rygsøjle, der bærer deres skelet inden i kroppen), der foretrækker de arktiske og nordatlantiske oceaners dybe, kolde vand, at svømme under radaren og undgå videnskabelig granskning.
Hajernes gådefulde adfærd belyser, hvor lidt vi ved om de arktiske marine økosystemer – og hvor meget vi kan lære gennem udvikling og anvendelse af nye teknologier.
For forskere som os kan observation og monitorering af marine arter i bedste fald være en udfordring; prøveudtagning ved ekstreme dybder i isdækkede farvande er særlig vanskelig.
\ Læs mere
Det er dog lykkedes os at producere nogle af de første undervandsvideooptagelser af grønlandshajer i Canadas arktiske region.
Optagelserne leverede en kærkommen indsigt i grønlandshajernes udbredelse, størrelse og adfærd samt distribution.
Resultaterne er det første skridt mod at lukke et stort hul i vores viden om grønlandshajens populationsstatus.
Og vi gjorde det helt uden at trække én eneste haj på land.
Søgelys på de søvnige grønlandshajer
Grønlandshajen har i årevis været et mysterie, og størstedelen af vores viden stammer fra historiske, kommercielle fangstregistreringer.
Hajerne blev indtil 1960 jagtet i Nordatlanten for deres olieholdige lever.
I Grønland fiskes der stadig efter grønlandshajen i begrænset omfang, og arten ender sommetider som bifangst i nettet for fiskeri, der finder sted inden for grønlandshajens geografiske område.
Men vi ved intet om grønlandshajens geografiske udbredelse i øhavet i Canadas arktiske region, hvor kommercielt fiskeri ikke historisk har fundet sted.
Grønlandshajen tilhører som følge af sin tilsyneladende sløve og ‘søvnige’ adfærd de såkaldte ‘sleeper sharks’.
Men på trods af at hajerne er bemærkelsesværdigt langsomme svømmere og, takket være øjenparasitter, praktisk talt er blinde, er grønlandshajen ét af den arktiske regions mest effektive rovdyr.
Selvom grønlandshajen for det meste lever af et mangfoldigt udvalg af fisk, der holder til på havbunden, afslører en del evidens, at den er i stand til at fange levende sæler.
Men det er stadig et mysterie, hvordan grønlandshajen formår at fange de hurtigt svømmende marine dyr.
Verdens længstlevende hvirveldyr
Grønlandshajen er den største fisk i den arktiske region.
Hvidhajen og grønlandshajen kan blive mere end seks meter lang; selvom hvidhajen har et noget mere skrækindjagende ry.
Grønlandshajerne kan blive ekstremt gamle, og de vokser meget langsomt, hvilket i dén grad har givet forskerne noget at undre sig over.
Hajerne vokser mindre end én centimeter om året, og hunnerne er formentlig først fuldt udviklede, når de er 4,5 meter lange; hannerne, når de er 3 meter lange.
Forskerne har for nylig benyttet radiometriske dateringsmetoder på grønlandshajens øjenlinse, og de fandt, at hajen kan blive mere end 272 år gammel. Det betyder, at grønlandshajen er verdens længstlevende hvirveldyr.
Det er imponerende fakta, men grønlandshajens alder og størrelse betyder, at den er mere sårbar over for stresfaktorer som overfiskeri eller tab af habitat (leveområder) end andre fisk.
Observerede grønlandshajer med skjult kamera
Forskerne ved kun lidt om grønlandshajerne, der lever i de uberørte vande i Canadas østlige arktiske region.
Vi satte madding som blæksprutter på kameraer og nedsænkede dem i det dybe kolde vand ved Nunavut, og efter to sommersæsoner i felten stod vi med mere end 250 timers videooptagelser i høj opløsning fra 31 lokationer.
Grønlandshajen kunne observeres ved 80 procent af vores ekspeditioner.
Vi brugte videoerne til at skelne mellem individer ud fra deres forskellige og unikke mærkninger og farver; en metode, forskerne også har benyttet til at identificere hvalhajer og hvidhajer.
Videoerne leverede informationer om hajerne; blandt andet længde og svømmehastighed.
Ved nogle af lokationerne var hajerne relativt små – mindre end 1,5 meter lange – ved andre var de de mere end 3 meter lange, men næsten alle var formentlig for små til at være kønsmodne.
Forskerne benytter i stigende grad video til at føre tilsyn med det marine dyreliv. Tilsynskameraer med madding gør det af med langlinje-monitoreringens negative effekter, hvor fiskene bliver fanget på kroge.
Selvom hajerne efterfølgende blev sat fri i vandet, led mange af dem ved at blive indfanget.
Desuden var der risiko for, at fiskene kunne blive viklet ind i fiskesnøren, hvilket kan have en dødelig udgang.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Ny information om et Arktis i forandring
Det meste af vores feltarbejde foregik i Tallurutiup Imanga (Lancaster Sound), som muligvis vil blive Canadas største marine beskyttede område.
Området er en afgørende føde- og yngleplads for mange arktiske arter, der har både økologisk og Inuit-kulturel betydning, blandt andet hvaler, havfugle, isbjørne, sæler og hvalrosser.
Vores videodata afslører, at området måske også er afgørende for grønlandshajerne, i hvert fald i sommermånederne.
Rovdyrene øverst i fødenetværket ved de nordligste breddegrader har afgørende betydning for styringen af marine økosystemerne, så derfor repræsenterer grønlandshajen sandsynligvis et vigtigt led i den arktiske fødekæde.
Og nu, hvor oceanerne hastigt bliver varmere, mens den arktiske havisudbredelse hurtigt svinder ind, og interessen for arktisk fiskeri og bevaring stiger, er det afgørende, at vi forstår disse forhistoriske skabningers leveområder og levevis.
