Grønlandske forskere håber at kunne lave en test, der præcist kan egnsbestemme, hvor en rubin stammer fra.
Grønlands undergrund rummer store mængder af rubiner og safirer af ret høj kvalitet, og en skudsikker stedbestemmelse af stenenes oprindelsesland vil kunne øge markedsværdien af de grønlandske ædelsten.
De røde rubiner er nemlig en del af et temmelig gråt verdensmarked, hvor stenens renhed, produktionsvilkår og herkomst er afgørende for pris og interesse.
Geolog Majken Djurhuus Poulsen, som arbejder på GEUS’ kontor i Nuuk i Grønland, er som et led i sin ph.d.-afhandling i gang med at forske i, under hvilke geologiske omstændigheder en rubin og safir bliver til.
Det sker som led i et større rubinprojekt ledet af seniorforsker Nynke Keulen fra GEUS, der tidligere har lavet grundlaget for analyse af rubiners kemiske sammensætning.
»Dét, vi leder efter, er, om rubinen har en slags kemisk og mineralogisk fingeraftryk, der kan afgøre, hvor den enkelte sten kommer fra,« fortæller Majken Djurhuus Poulsen.
Gælder både safirer og rubiner
Majken Djurhuus Poulsen håber at kunne påvise, at den såkaldte korund, som er en krystal, der kaldes rubin eller safir afhængig af farven, har en unik geologisk sammensætning alt efter, hvor den stammer fra i verden.
\ Fakta
Ædelsten er en ældre betegnelse for de smykkesten, der opfylder krav om skønhed, holdbarhed og sjældenhed. Kilde: Den Store Danske
Rubiner er de røde varianter af korund, mens alle andre farver korund kaldes safirer, f.eks. pink safir eller blå safirer. Farvevariationerne skyldes små urenheder i krystallen hvor eksempelvis aluminium bliver erstattet af krom, jern, vanadium, titanium eller andre sporgrundstoffer.
»Korund kan eksempelvis have et lavt eller et højt krom- eller jernindhold afhængig af, hvor det er dannet. Håbet er, at korunden i Grønland er så forskellig fra sted til sted, at man kan egnsbestemme den,« siger Majken Djurhuus Poulsen.
Findes stort set kun i Grønland
Grønland er et af de få steder i verden, hvor korund stadig ligger indkapslet i fjeldet, hvor de blev dannet. Andre steder finder man kun løs korund fra nedbrudte bjergarter, som er udvasket i sand, grus eller floder.
»Det, at de ligger i klipperne, kan give en ekstra forståelse af hvordan de er dannet, og hvilke elementer de indeholder. Spørgsmålet er, hvordan det miljø, de stammer fra, påvirker sammensætningen. Hvordan påvirker de forskellige bjergarter omkring korunden rent kemisk?« spørger Majken Djurhuus Poulsen.
»Vi ved eksempelvis, at det er to meget forskellige typer bjergarter, der reagerer med hinanden rent kemisk, men hvor meget de to bjergarter påvirker sammensætningen af korunden, håber vi at kunne forstå bedre,« uddyber Majken Djuurhus Poulsen
En af udfordringerne er, at der ikke findes ret meget viden på området i forvejen. Og den der findes, er ofte lavet af private ædelstensfirmaer, der af konkurrencehensyn ikke vil dele den.
Kunstige forbedringer forringer prisen
Det er Grønlands Selvstyre, som finansierer nogle af de undersøgelser der skal føre frem til en skudsikker lokalitetstest. For kan man markedsføre rubinerne som grønlandske, giver det ædelstenene ekstra værdi.
\ Fakta
Rubiner er en rød varietet af mineralet korund. Rubinens farve skyldes små mængder af chrom, der har erstattet aluminiumpladser i krystalstrukturen. Gennemsigtige, klare rubiner i den eftertragtede dueblodsfarve er særdeles kostbare. Den pæneste, røde farve i rubiner fremkaldes af lys, der bevæger sig langs den optiske akse. Derfor slibes ægte rubiner ofte således, at tavlefacetten (den øverste slebne flade) bliver parallel med basis, og man ser da ingen tofarvethed (dichroisme) gennem tavlefacetten. Syntetiske rubiner, der er fremstillet siden 1891, viser som oftest dichroisme gennem tavlefacetten. Kilde: Den Store Danske
Rubinmarkedet er nemlig præget af yderst forskellige produktionsforhold og er anklaget for alt fra børnearbejde til miljøsvineri, samt tvivlsom forarbejdning af rubinerne.
Stenens klarhed er også en vigtig salgsparameter, og den kan kunstigt forbedres. Ved at varme rubinen op til 1400 grader, bliver den klarere.
»Kun fagfolk kan i et mikroskop se, om den er forbedret ved opvarmning. Men kunstigt forbedrede rubiner betragtes ikke som lige så fine som de ubehandlede og koster mindre end de naturligt klare,« siger Majken Djurhuus Poulsen.
Grønlandske rubiner er den ægte vare
På mineselskabet True North Gems’ kontor i Nuuk finder arktisk ingeniør, Tuperna Rix, en lygte frem og sætter den på et fjeldstykke med korund, hvor lyset breder sig ned gennem den mørkerøde krystal.
»Jo mere lys, der spreder sig, des bedre er stenens kvalitet. Vi kunne aldrig finde på at varmebehandle sten. Vi vil sælge den ægte vare,«, fortæller Tuperna Rix.
Syd for bygden Fiskenæsset, fire timers sejlads syd for Grønland, driver True North Gems landets første rubinmine, der netop nu er under etablering.
Selskabet regner med at kunne producere inden for et halvt års tid, fortæller Tuperna Rix.
Overskud på 1,6 milliarder kroner
\ Fakta
I maj er Videnskab.dk i Grønland for at dække forskning i og om Arktis. Vi bringer derfor masser af Grønlands-artikler om alt fra sociale forhold, mineraludvinding, biodiversitet, uddannelse, arkæologi og forskning som industri.
»Vi har tilladelse til ni års drift, og vi regner med at kunne omsætte for i omegnen af 3,7 milliarder kroner og få et overskud på cirka 1,8 milliarder kroner,« siger ingeniøren.
Penge, som Grønland får en del af via royalties af salget og selskabsskat.
True North Gems har allerede interesserede købere. En af selskabets styrker er netop at kunne levere mange rubiner af høj kvalitet.
»Smykke- og urproducenter er nødt til at kunne skaffe sten løbende, hvis de skal opretholde en konstant produktion, og det er svært med rubiner. Men det kan vi, fordi vi har dem liggende i fjeldet ved Fiskenæsset,« forklarer Tuperna Rix.
Kan beskytte grønlandske rubiners brand
Bent Olsvig, der er direktør for True North Gems i Nuuk, håber, at det lykkes at lave en test, der kan egnsbestemme rubinerne, for det vil sikre de grønlandske rubiner en god position på markedet for dem, der skal sælge stenene videre.
For kan man dokumentere, at stenene er fra Grønland, kan man samtidig dokumentere, at de er udvundet forsvarligt, og at der ikke er fusket med dem. Og ingen vil længere kunne påstå, at rubiner er fra Grønland, hvis de ikke er det.
»Det vil være perfekt, hvis vi når dertil. Man sætter ikke alle steder etiske krav for minedrift, og det er et gråt marked. Vi står stærkere, når det kan bevises, at vores rubiner er grønlandske og dermed er rene og produceret etisk forsvarligt - og modbevises, at andre ikke er det. Det vil være beskyttende for brandet, hvis vi kan dokumentere, at de er fra Grønland,« siger Bent Olsvig.
»Dét, vi leder efter, er, om rubinen har en slags kemisk og mineralogisk fingeraftryk, der kan afgøre, hvor den enkelte sten kommer fra.« .
Majken Djurhuus Poulsen, geolog og ph.d.-studerende GEUS Grønland.
Slebne, grønlandske ædelsten (Foto: True North Gems).
Geolog Majken Djurhuus Poulsen (t.v.) på jagt efter korund i den grønlandske undergrund (Foto: GEUS Grønland).
Korunden sidder stadig i fjeldet i Grønland (Foto: GEUS Grønland).
Majken Djurhuus Poulsen håber at kunne egnsbestemme korund (Foto: GEUS Grønland).
Tæt på Fiskenæsset godt 4 timers sejlads fra Nuuk er True North Gem ved at etablere en rubinmine (Foto: True North Gems).
Korund i fjeldstykke hentet tæt på Fiskenæsset (Foto: True North Gems).
Korund kan blive til både safirer og rubiner afhængig af af farven. De mørkerøde er rubiner, mens de lysere kaldes pink safirer (Foto: True North Gems).
True North Gems håber at have deres mine i drift inden for et halvt års tid (Foto: True North Gems).
Korundstykker fra minen ved Fiskenæsset (Foto: True North Gems).
Ædelstenens værdi afgøres af både størrelse og klarhed (Foto: True North Gems).
