Geologer stemmer ‘nej’ til at erklære, at mennesket har skabt en ny tidsalder på Jorden

Selvom det nok er gået hen over hovedet på mange af os, samledes et internationalt råd af geologer til en vigtig afstemning i marts 2024.

De skulle stemme om at erklære den epoke, vi nu lever i, for antropocænen. I dén epoke, med start i 1952, har vi mennesker påvirket Jordens systemer så meget, at det kan ses i de geologiske lag og vil præge dem langt ud i fremtiden.

Det var altså en afstemning, der kunne ændre ordvalget i skolebøger, forskningsartikler og hos museer over hele verden, og guide forskeres forståelse af Jordens tilstand i lang tid fremover.

Men det gjorde den ikke. Officielt er vi stadig i holocæn-epoken, da 12 nej-stemmer mente, at antropocænen gennem geologiens briller mere ligner en (stor) begivenhed end en epoke, og med sin alder på kun 72 år er den lige ung nok.

Men fire ja-stemmer og to, der stemte blankt i protest over, hvordan afstemningen blev udført, kritiserer beslutningen:

»Geologisk tid rækker ikke ud over nutiden, nej. Men klimavidenskab viser klart, at Jordens systemer vil ligge uden for holocænens standard titusinder af år ud i fremtiden,« siger Martin J. Head, professor i geovidenskab på Brock University, og andenviceformand i rådet, der stemte i marts.

»Bare at afskrive vores viden om fremtiden er dårlig videnskabelig praksis.«

En formel beslutning med uformelle konsekvenser

At 18 geologer samler sig i et rum og vurderer, om vi er i én tidsalder eller en anden, er ikke noget, vi ser mange nyheder om.

Så hvorfor sætter denne beslutning et spotlys på forskere, der ellers ikke er supervant til den opmærksomhed?

»Der er ingen tvivl om, at erklæringen af antropocænen som ny epoke har en effekt ud over formaliteter,« siger Jan Piotrowski, professor i geovidenskab på Institut for Geoscience, Aarhus Universitet, og ét af de medlemmer af rådet, der stemte nej:

»Det er jo klart for alle, at menneskets effekt på Jorden er meget stor, og folk fra kunstnere til politikere bruger allerede ordet antropocæn for at beskrive, hvordan vi har præget planeten.«

Men at gå fra dét og så erklære, at menneskelige ændringer i Jordens systemer vil definere en ny epoke, som vi allerede er inde i, er lidt meget for nogle geologer.

Formelt er vi lige nu i holocæn-epoken, der begyndte, da istidens store gletsjere senest trak sig tilbage for omkring 11.700 år siden.

At erklære antropocænen nu ville anerkende, at vores effekt på Jordens geologi og klima stikker dybt nok til at afslutte holocænens standarder.

Nej-siden: Antropocænen er indtil videre mere ‘event’ end epoke

Så hvorfor ikke erklære antropocænen?

Forslaget var at lægge antropocænens start i 1952. Det var baseret på tydelige spor af plutonium fra test af brintbomber i et jordlag taget fra Crawford-søen i Canada.

Argumenterne for og imod er mange, men de vigtigste fra nej-siden lyder:

1. Grundlaget for en start i 1952 er ikke solidt, for mennesker har påvirket Jordens systemer længe før dét årstal. Det får også menneskets dybdegående effekter på Jorden til at fremstå som alt for nutidige.
2. En epoke skulle helst starte cirka samtidig på hele planeten, men menneskelige ændringer har fået fodfæste i forskellige tider på forskellige steder. Udbredningen af landbrug og afskovning skete for eksempel i Eurasien længe inden Amerika.
3. At man ikke kan læne sig op ad forudsigelser om udviklinger i fremtiden når man skal kortlægge geologisk tid, der kun går til nutiden. Jordlagene viser jo kun udviklingen frem til nu, og dér virker 72 år som virkelig kort tid for en epoke.
4. Der er sket mange dramatiske ting i Jordens historie, der har sat deres spor i jordlagene, men som kaldes geologiske ‘events’ og ikke epoker. Ét eksempel er Iltkatastrofen eller ‘The Great Oxydation Event’, der foregik fra for 2,4 millioner år siden til for 2,1 millioner år siden.

»Jeg ville selv have meget svært ved at forklare mine elever, hvorfor vi skulle placere en ny epoke lige præcis i 1952, for kun 72 år siden,« mener Jan Piotrowski.

Han og mange på nej-siden foretrækker at betragte antropocænen som et geologisk event. Der er ingen tvivl om, at den nutid vi lever i er usædvanlig, men set gennem de lange årrækker, som geologer normalt arbejder med, er 72 simpelthen for kort til en epoke.

Ja-siden: Store skift fra 1952 af vil markere fremtiden titusinde år frem

Men så simpelt er det ikke for dem, der stemte ja, hvoraf nogle var medlemmer af The Anthropocene Working Group (AWG), den forskergruppe der fremførte forslaget til afstemning.

Nogle af deres vigtigste pointer er:

1. Selvom menneskelige påvirkninger er startet forskellige steder og tider, er der sket en stor og global acceleration omkring 1952, der tydeligt kan ses i geologiske lag.
2. Den viser sig ikke kun som spor af plutonium, men også som mikroplast, pesticider, en stigning i tungmetaller og lign., der kan ses på fem kontinenter.
3. Epoken er indtil videre kun 72 år ung i geologisk tid, men klimavidenskab viser os, at Jordens klima vil ligge enten uden for Holocænens normer eller i en kunstigt vedligeholdt tilstand titusinde af år frem.
4. Forskere diskuterer stadig om begivenheder som Iltkatastrofen skal kaldes events, og der er klima-events, der deler Holocænen op, men kun varer nogle århundreder, langt mindre end det vi står over for.

Af de her argumenter er der især fokus på nummer 3, og om geologer kan kigge ud i fremtiden og se starten på en ny epoke for bare en menneskealder siden.

Geologer er jo mest vant til at kigge tilbage, endda i årtusinder, når de inddeler tiden, så situationen er ret usædvanlig.

»Der er ingen tvivl om, at geologisk kun strækker sig op til nutiden. Fremtiden er ikke geologisk tid endnu, men det ved vi jo, at den vil være,« siger Martin Head, der er medlem af AWG:

»At simpelthen sige, at afgørelser om geologisk tid ikke kan tage sig af fremtiden, virker mest på mig som en undskyldning for at ignorere vores viden om fremtiden.«

Beslutningen er officiel men kontroversiel

Som sagt faldt afstemningen i marts, og det endte i 12 ud af 18 stemmer imod at erklære antropocænen, fire stemmer for og to udeblivende.

»Jeg blev selv meget overrasket over resultatet. Jeg havde troet, at flere ville stemme for,« siger Jan Piotrowski, der stemte imod forslaget.

Afstemningen blev foretaget af Subcommission of Quarternary Stratigraphy (SQS), den første af tre komitéer, som forslaget skulle igennem for at blive officielt.

Det kan lyde som en klar afgørelse, men afstemningen har ført til hed debat i komitéen. De to blanke stemmer stammer fra komitéens formand og førsteviceformand, Jan Zalasiewicz og Martin Head, der mener, at nogle af de strenge afstemningsregler blev brudt.

Ifølge Martin Head blev afstemningen igangsat af andenviceformanden, selvom det ellers er formanden, der skal sige god for afstemninger.

Jan Zalasiewicz har også påpeget, at kun syv af de 18 stemmende overhovedet måtte stemme, da de øvrige havde siddet i komitéen i mere end 12 år. Normalt udløber retten til at stemme efter tre medlemsperioder på fire år.

»Vi har mange regler, vi skal følge, for ellers bliver vores afgørelser, der har konsekvenser for forskning, politik og samfundsdebat, utroværdige. Men for mig at se lignede afstemningen i marts mere et statskup end en legitim proces,« mener Martin Head.

Formanden for The International Union of Geological Sciences (IUGS), det globale geologiske råd som komitéen hører under, har dog afvist anklagerne.

Dermed er det, indtil videre, officielt besluttet, at vi stadig lever i holocænen.

»Det betyder et moratorium på forslaget, så der skal gå noget tid, før det kan tages op til afstemning igen,« påpeger Jan Piotrowski.

Antropocænen er stadig super-vigtig, selvom det ikke er en epoke

Er der én ting forskerne trods alt er enige om, så er det, at vores art har en effekt på vores hjemplanet, der ikke skal undervurderes, især ikke i nutiden.

»Jeg går på ingen måde ind for, at antropocænen forsvinder som koncept eller ord i dagligdagen, for det understreger, at vi mennesker i nyere tid virkelig ødelægger planeten,« forklarer Jan Piotrowski.

Medlemmerne i AWG, der fremførte forslaget til afstemning, har også erklæret, at de vil fortsætte med at undersøge og promovere antropocænen, selv hvis det bliver som uofficiel forskergruppe.

De ser en fare i, at de langtrækkende konsekvenser af vores aktivitet på Jorden kan blive undervurderet, hvis antropocænen får lov at stå tilbage som bare et geologisk event.

»‘Antropocæn-eventet’ virker på mig som en farlig idé. Den lægger op til, at for eksempel politikere taler om konsekvenserne af vores handlinger, som om det bare er en pukkel, vi skal over. Alt tyder tværtimod på, at vi vil kunne se vores effekt på planeten i rigtig lang tid,« mener Martin Head.