For 201 millioner år siden begyndte superkontinentet Pangæa at bryde op.
Opbruddet medførte en af de største masseuddøener på Jorden.
Det er en masseuddøen, som forskere fra GEUS forsat leder efter forklaringer på, og det gør de blandt andet ved at grave jord op på den sydlige kyst på Bornholm.
I videoen øverst i artiklen kan du se, hvordan forskerne får en 110 meter lang borekerne op fra undergrunden. Forskerne håber, at kernen vil indeholde aflejringer, der er ældre end 102 millioner år, da det var netop imellem disse perioder, at den fjerdestørste masseuddøen i Jordens historie fandt sted.
Men hvorfor leder de lige efter svaret på Bornholm?
»Hver gang mange dyr uddør, og plantesamfund ændrer sig, opstår der mange teorier til årsagen. De kan formodentlig ikke allesammen gælde, så man må lede efter, hvad ens data passer bedst til, men man må også være opmærksom på, at der måske kan være flere faktorer, der spiller sammen, og der måske ikke er én eneste udløsende faktor, som gør sig gældende over hele kloden, så derfor er det vigtigt at kende grænsen fra flere forskellige lokaliteter,« siger Gunver Krarup Pedersen, seniorforsker ved GEUS, i videoen øverst i artiklen.
Ændringer i atmosfæren slog dyrene ihjel
Tidligere har forskere fra GEUS gennem jordprøver fra Sjælland afsløret, at en stigning i metan og kuldioxid i atmosfæren satte gang i en kædereaktion, der førte til den fjerde masseuddøen. Nu leder de efter flere spor.
LÆS OGSÅ: Den sjette masseuddøen: Jordens liv forsvinder lidt efter lidt
Men der er dog visse udfordringer ved at trække de millioner af år gamle jordlag op fra undergrunden.
»Selvom sandet er 200 millioner år gammel, så er det ikke en sandsten, der er hård. Det er temmeligt løst sand, og det betyder selvfølgelig, at man også løber en risiko for, at noget af det går tabt under borearbejdet, simpelthen fordi det bliver skyllet væk under processen,« siger Gunver Krarup Pedersen.
