Fynsk viking var Danmarks første andengenerationsindvandrer

Nye analyser af tænderne på et fynsk skelet fra vikingegravpladsen Galgedil ved Otterup på Fyn har vist, at de tilhører den tidligst registrerede andengenerationsindvandrer i Danmark.

»I vores analyser har vi fundet flere indvandrere, men det her er den første, hvor vi kan sige, at der er tale om en efterkommer eller en slags 2. eller 3. generations-indvandrer,« siger Karin Margarita Frei, der har foretaget analyserne og er postdoc ved Nationalmuseet. Hun har specialiseret sig i arkæometri, der er et forskningsfelt, som kombinerer arkæologi med naturvidenskabelige metoder.

De nye målinger er foretaget ved at måle isotop-værdier af stoffet strontium i skelettets tænder.

Isotop-værdierne kan spores i tandemaljen, som dannes i barndomsårene, og værdierne præges af fødevarer og drikkevand fra lokalområdet. Derfor kan man ved hjælp af prøverne finde ud af, hvor en given person er vokset op henne. (Læs mere om Strontium-isotoper i boksen under denne artikel.)

Skelettet er det første bevis

På tandemaljen fra skelettet fra Fyn viste prøverne, at hun havde levet i Danmark, fra hun var helt lille, mens hendes DNA viste, at hun højst sandsynligt ikke stammede fra Skandinavien. Det er første gang, man har sammenholdt strontiumanalyser med DNA-analyser i Danmark.

»Der har været mange indvandrere gennem hele historien, også før vikingetiden, men det her er den første, hvor vi, ved at sammenholde metoderne, kan sige, at der er tale om en efterkommer af en indvandrer,« siger Karin Margarita Frei.

Metoden kræver, at man har en slags kort over strontiumisotop-værdierne, i jorden og i drikkevandet, i det område, man undersøger. Et sådant kort over Danmark er netop blevet færdiggjort, dog med undtagelse af Bornholm, og man kan derfor begynde at undersøge, hvilke gamle skeletter der stammer fra mennesker, som har levet i Danmark fra barnsben af, og hvilke der er kommet til senere.

Viking med mystisk X-DNA

I DNA sker der hele tiden små mutationer fra generation til generation. På baggrund af disse mutationsmønstre kan man inddele DNA i forskellige grupper, kaldet haplotyper. Disse haplotyper kan i grove træk kobles til forskellige geografiske egne, og man kan derfor på baggrund af en persons haplotype komme med et kvalificeret gæt på, hvor vedkommende stammer fra.

Kvindens haplotype, X2c, er sjælden i Skandinavien og Europa, og ingen af de andre skeletter på vikingegravpladsen ved Otterup på Fyn havde samme haplotype som kvinden.

»Jeg har ikke kunnet finde ud af, hvor haplotypen X2c stammer fra. Den findes i lav frekvens rundt om i Europa, men der er endnu ikke fundet nogen egne, hvor den er meget hyppig,« siger Linea Melchior, der har foretaget DNA-analyserne af skeletterne fra Galgedil, og som har en ph.d. i biologi med speciale i genetik.

Hun nævner, at der findes mange alternative forklaringer på, hvorfor man ikke har kunnet finde ud af, hvor haplotypen stammer fra. Den er sjælden i Europa og den findes slet ikke i Asien. Til gengæld er en haplotype kaldet X2a fundet i Nordamerika.

»Der er mange gode røverhistorier omkring det her, og en af dem går på, at disse X-haplotyper tyder på, at vikingerne har haft kontakt med indianerne, men det er altså meget spekulativt,« siger hun.

Hvor kom andengenrationsindvandreren fra?

Noget tyder på, at kvinden godt kunne stamme fra et sted uden for Europa.

»Europæere er generelt meget ensartede. De stammer typisk fra den Iberiske halvø, og en haplotype som V er meget europæisk, og også udbredt i Skandinavien. Hendes haplotype, X, ved man ikke så meget om,« siger Linea Melchior.

Kvindens haplotype er langt fra typisk i Europa, og man har tidligere fundet andre skeletter i Danmark med haplotyper, der stammer fra steder uden for Europa.

»I Bøgebjerg på Sjælland fandt vi et skelet fra jernalderen med en arabisk haplotype, som slet ikke findes blandt europæere, « siger Linea Melchior.

Vikingetænder binder mennesker og genstande sammen

Søren Michael Sindbæk, der er lektor i arkæologi og forsker i maritime udvekslingsnetværk i vikingetiden ved Aarhus Universitet, mener at den nye strontium-analyse bliver et effektivt redskab til at opklare, hvem vikingerne var, og hvem de omgikkes med.

»Vi har fundet mange arkæologiske genstande, der tyder på indvandring i vikingetiden, men nu kan vi pludselig knytte dem til menneskene. Nu kan vi begynde at placere personerne og ikke bare fortælle en livshistorie, men også en slægtshistorie,« siger han.

Han mener, at metoden kan være med til at opklare og bekræfte de teorier, man har haft igennem arkæologien i lang tid.

»Hvis man for eksempel kigger på vikingegravpladserne i Sverige, så var det almindeligt at blive brændt og placeret under en lille høj. Men i handelsbyen Birka var der en gruppe mennesker, der blev begravet i kammergrave. Nu kan man se, om det skyldtes, at de kom fra et andet sted med andre ritualer,« siger Søren Michael Sindbæk.

Hvad siger graven om kvinden fra Fyn?

Den fynske kvinde, der, indtil videre, er den tidligste registrerede 2.generationsindvandrer var begravet på gravpladsen Galgedil, der ligger ved Otterup på Fyn. Gravene er daterede til et sted mellem 800-1100-tallet. Antropologiske undersøgelser tyder på, at hun var mellem 20-30 år, da hun blev begravet.

Hun var begravet sammen med en kniv, og derfor mener arkæolog Kirsten Prangsgaard, der har stået bag udgravningerne, at hun var en hedensk kvinde.

»Ved overgangen til kristendommen ophører man generelt med at give de døde ting med i graven. Derfor ville det være usædvanligt at begrave en kniv sammen med hende, hvis det var en kristen grav. Kristne grave er også mere orienterede mod øst, for det er der Jesus vil komme fra, når man skal rejse sig igen,« siger Kirsten Prangsgaard.

Kvindens grav var rettet mod nordøst og sydvest. Kirsten Prangsgaard mener, at en kristen grav ville vende mere mod øst.

Vikingerne hentede koner med hjem

Hvorfor kvinden har været her, er svært at svare på, men at der har foregået udveksling mellem kulturer i vikingetiden, er arkæolog Søren Michael Sindbæk dog slet ikke i tvivl om. Det er der flere fund, der tyder på.

»Man har blandt andet fundet norsk tekstilværktøj i Skotland. Værktøj er noget der kræver tilvænning at bruge, og derfor kunne det indikere, at det var blevet brugt af nogen, der stammer fra samme område som værktøjet,« siger Søren Michael Sindbæk.

Han mener, at der har været mange grunde til at drage ud og udveksle med fremmede kulturer.

»Frankerne og andre vesteuropæiske folk var ufatteligt rige i forhold til dem i Nordeuropa, og efter romerrigets fald er de pludselig mere interesserede i at indgå alliancer,« Siger Søren Michael Sindbæk.

Han fortæller, at de rige vikinger har holdt alliancerne ved lige, ved at udveksle unge mænd, der kunne blive en del af husets krigere, samt kvinder, der kunne indgå giftermål.

»Derudover har vikingerne også hentet slaver i andre lande. Det giver god mening at hente dem langvejs fra, for så har de ikke den samme mulighed for at flygte,« siger Søren Michael Sindbæk.

Alle sociale lag kommer med

Søren Michael Sindbæk tror, at udvekslingen vil komme stærkere til udtryk, efterhånden som vi får analyseret flere af de danske skeletter, fordi det giver mulighed for at identificere skeletter, der ikke har haft nogen genstande.

Karin Margarita Frei, der har foretaget analyserne af skeletternes tandemalje, er enig.

»Disse nye naturvidenskabelige metoder er med til at afsløre individer fra alle sociale lag, altså også dem der ikke havde nogen gravgaver eller andre ting med sig. Dermed åbner denne tværfaglige forskning op for nye muligheder for at afdække indvandring i forhistorien,« siger hun.