Hvordan ser kønsorganerne ud på en blomst? Hvordan ser brystkræft ud? Eller hvad med C-vitamin?
I det daglige er det meget abstrakte begreber, men i dette galleri får du lov til at komme helt tæt på. Bogstaveligt talt.
Hvert år kårer Wellcome Image Awards de flotteste forskerbilleder inden for felterne medicin og biologi, og mange af billederne er taget digitalt gennem et mikroskop, der lader os se de bittesmå detaljer, som normalt er usynlige for vores øjne.
Blandt billederne er der også røntgenfotografier, som lader os se en kunstig hjertepumpe indopereret i et menneske, og en flagermus’ skader efter et angreb fra en huskat. Se de flotte billeder i galleriet øverst i artiklen.
Sådan kan forskerne se det usynlige
Mange af billederne er taget ved hjælp af avancerede billedteknikker, som giver et indblik i en del af verden, som vi normalt ikke kan se. Det gælder også vinderbilledet (nr. 12), som er et kig ind i menneskekroppen på en patient, der har fået indopereret en hjertepumpe.
Her har Anders Persson, der forsker i billeddannelsestekniker ved Linköping Universitet, benyttet sig af en teknologi, der kaldes Dual-CT-skanning. Det er en CT-skanning, der benytter to forskellige røntgenstråler med forskellig energi.
De to billeder er herefter sat sammen til en 3D-model, der er blevet farvet på computer. Teknologien giver mulighed for at kigge ind i en patient uden at foretage et såkaldt invasivt indgreb.
En anden teknologi, der også går igen på billederne, er elektronmikrografiet. Her tages billedet ved hjælp af elektroner i stedet for at bruge en lyskilde.
En fokuseret stråle af elektroner skanner motivet, og der dannes et billede af overfladen. Denne teknologi er især beregnet til at komme helt tæt på meget små motiver, som ikke kan fanges på almindelig vis.
Billederne blev taget i 2014.
Kønsorganerne på blomsten gåsemad. Det kvindelige kønsorgan er den blå dusk i midten. Her ligger æggene. Rundt om ses de mandlige kønsorganer - fyldt med pollen - klar til at befrugte æggene. (Foto: Stefan Eberhard)
En klynge af brystkræft-celler (blå). Cellerne er blevet behandlet med små nanopartikler, hvilket får nogle af kræftcellerne til at dø (lilla). Bredden på denne klynge er cirka 0.25 mm. (Foto: Khuloud T. Al-Jamal og Izzat Suffian.)
Et sammensat billede af et foster af en zebrafisk. Fisken er en centimeter lang i alt og var derfor for stor til denne form for fotografi. Derfor er billedet sammensat af tre forskellige fotografier. (Foto: Annie Cavanagh og David McCarthy)
Mikroorganismem Foraminifera, som lever i havet. Den er 1,4 mm lang og har en ydre skal af kalk. (Foto: Spike Walker)
Et nærbillede af oxideret vitamin-C. Billedet er 8 milimeter langt. (Foto: Spike Walker)
Billede af en overskåret blomsterknop fra en lilje, som viser de mandlige og kvindelige organer. Det kvindelige kønsorgan, som indeholder seks æg, ligger i midten. Rundt om ses seks mandlige kønsorganer, som hver har fire pollensække. (Foto: Spike Walker)
En halvleder fra et tyndfilmssolpanel, som omdanner sollys til elektricitet meget effektivt. Billeder er blevet farvet digitalt, og det er i alt 0,32 millimeter bredt. (Foto: Eberhardt Josué Friedrich Kernahan og Enrique Rodríguez Cañas)
Røntgenfotografi af en flagermus, der er blevet dræbt af en huskat. (Foto: Chris Thorn)
Et billede af en flåt, der begraver sit hoved i fotografens ben. (Foto: Ashley Prytherch)
En CT-skanning danner baggrund for 3D-model af hovedet på en sæl. (Foto: Anders Persson)
Elektronsmikrografi af affaldsslam fra et industrielt landbrug. Et elektronsmikrografi bruger elektroner i stedet for lys til at fange et billede. Billedet kommer frem i gråtoneskala, og dette er efterfølgende blevet farvet på computer. (Foto Eberhardt Josué Friedrich Kernahan og Enrique Rodríguez Cañas)
Konkurrencevinder: Billede af en patient, der har fået indopereret en mekanisk hjertepumpe. Taget med en skanningsteknik, der bruger to røntgenstråler med forskellige energier. (Foto: Anders Persson)
Elektronsmikrograf af et luseæg, som sidder fat på et menneskehår. (Foto: Kevin Mackenzie)
Et elektronsmikrografi af en nyresten, som fotografen har fået fjernet. (Foto: Kevin Mackenzie)
Et elektronsmikrograf af overfladen på en menneskelig hjerteklap. Kalksalte sætter sig på siderne. Med tiden gør det vævet hårdere, og det kan i værste fald føre til, at klappen ikke længere virker. (Foto: Sergio Bertazzo)
Underkæben fra et middelalder-skelet set oppefra. Skelettet stammer fra Sydengland, og det er et barn, der menes at være mellem 1000-1300 år gammelt. (Kevin Mackenzie)
Et billede af nerveforbindelserne i hjernen set oppefra. Billedet er taget gennem en MRI-skanning. Det bagerste af hjernen er til venstre i billedet, og den venstre del af hjernen er øverst i billedet. (Foto: Zeynep M Saygin)
Foto af planten 'Stor stjerneskærm.' Planten vokser over det meste af Central- og Østeuropa, og den blev engang brugt til at behandle kramper, hjertefejl og infektioner, men den bruges ikke mere, da den har en stærkt vandladende effekt og kan forårsage abort. (Foto: Dr Henry Oakeley)
