Forskernes råd: Sådan får Danmark den bedste smitteopsporing

Afstand, håndvask og host i ærmet. Sådan kan du selv holde corona-smitten nede.

Men hvis skaden er sket, og onkel Børge, en god ven eller dine forældre, som du havde lidt for tæt kontakt med forleden, viser sig at være smittet, er den såkaldte smitteopsporing en af nøglerne til at bryde smittekæden.

Den danske smitteopsporing har dog været under markant kritik fra eksperter i månedsvis, og med en voksende spredning af en britisk corona-variant, der kan være op til mellem 50-74 procent mere smitsom end den oprindelige, er kritikken taget til de seneste uger.

»Hvis ikke opsporingen går hurtigere end i dag, så kan det være lige meget,« lød det eksempelvis resigneret fra Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på RUC, i en artikel hos Politiken.

11 dage inde i det nye år reagerede Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) endelig på kritikken og indkalte til hastemøde med seks eksperter for at få »input til styrkelse af smitteopsporingen«, som ministeren skrev det på Twitter.

Tak for et godt møde med kvalificerede konkrete input til styrkelse af smitteopsporingen. Vi fortsætter arbejdet de kommende dage@wejse1 @LoneSimonsen2 @JoachimTHP @MogensenTorben Anders Beich fra @DSAM_dk og Hans Jørn Kolmos#COVID19dk pic.twitter.com/urQQEzpwoG

— Magnus Heunicke (@Heunicke) January 11, 2021

I artiklen her ser vi nærmere på, hvordan Danmark kan få den bedst mulige smitteopsporing.

1.600 corona-detektiver ville være ideelt

Først og fremmest ville det være optimalt, hvis smitteopsporingen kunne finde og kontakte alle smittede - altså have en smitteopsporing på 100 procent.

De seneste 7 dage er det kun omkring 71 procent af alle smittede, som smitteopsporingen har fået fat i, påpeger Christian Wejse, lektor i infektionssygdomme og folkesundhed på Aarhus Universitet:

»Det er mere end hver fjerde smittede, som de ikke får kontakt med lige nu. Hvis ikke du får fat i den smittede, får du ikke fat i en eneste af deres kontakter, og så får man ikke brudt smittekæden,« lyder det fra Christian Wejse, der også er afdelingslæge på Skejby Hospital og Aarhus Universitetshospital.

Hvis vi skal have fat i alle smittede og deres kontakter, kræver det ganske enkelt flere corona-detektiver - eller smitteopsporere - der er ansat hos Styrelsen for Patientsikkerhed, hvorfra de ringer rundt og kontakter de smittede og deres nære kontakter.

Her vurderer Christian Wejse, der deltog i hastemødet om smitteopsporingen med sundhedsministeren, at det ville være ideelt at have én corona-detektiv per 4.000 indbyggere, som man eksempelvis har stilet efter i Tyskland.

Det vil sige mellem 1.400 og 1.600 corona-detektiver i Danmark.

17. december oplyste Styrelsen for Patientsikkerhed, at de havde ansat 500 medarbejdere i smitteopsporingen og havde planer om at opruste med over 800 nye ansatte.

OPDATERING: Styrelsen for Patientsikkerhed og Rigspolitiet har 14. januar 2021, efter artiklens udgivelse, oplyst til Videnskab.dk, at de i skrivende stund har 2.000 smitteopsporere ansat. Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for Patientklager har 800 ansat, mens Rigspolitiet har 1.200 ansat.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) oplyste desuden til pressemøde 13. januar, at man vil ansætte yderligere 600 smitteopsorere.

Kontakt skal ske indenfor 48 timer

Tiden er et andet afgørende aspekt i smitteopsporingen. Det nytter nemlig ikke noget, at man får fuld plade på opsporingen, hvis ikke man får kontakt til de smittede og deres kontakter i god tid, så de kan nå at isolere sig, inden de smitter videre.

Flere studier viser, at kontaktopsporingen til de smittedes nære kontakter helst skal foregå indenfor 48 timer - og allerhøjst tre døgn - efter de første symptomer hos den smittede, hvis den skal have mest mulig effekt på at bryde smittekæden.

Det fortæller Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på RUC, der selv har lavet beregninger på det, men fremhæver et studie fra The Lancet i august som det stærkeste på området.

»Der må som udgangspunkt ikke gå mere end 48 timer, fra personen har fået symptomer og har booket sin test, til at jeg som smitteopsporer sidder med testresultatet og kan kontakte den smittedes nære kontakter,« forklarer Viggo Andreasen.

Der er med andre ord en slags forældelsesfrist. Hvis der eksempelvis går en uge, fra at man har fået symptomer og bliver testet, til at man bliver kontaktet, vil det typisk være for sent at stoppe den smittekæde, når systemet, som nu, har begrænsede ressourcer.

»Grundlæggende handler det om, at man finder kontakter, hvor man som smitteopsporer har størst mulighed for at bremse mest mulig smitte. Med de begrænsede smitteopsporere, vi har, handler det altså om at få mest ud af dem,« fortæller Viggo Andreasen.

Smitteopsporing efter lyntest er en ‘no-brainer’

I forlængelse af det afgørende tidsaspekt har Viggo Andreasen også et forslag, der ifølge ham er lidt af en ‘no-brainer’.

Mens man kan vente op til 48 timer for at få sit svar, når man er blevet testet på de faste COVID-19 teststeder, får man svar med det samme de steder, hvor man kan gå ind fra gaden og få en hurtigtest.

»Hvis man får et positivt testsvar med det samme, er der en helt særlig mulighed for tage fat i folks kontakter med det samme. På den måde kan man begynde smitteopsporing meget hurtigere,« forklarer Viggo Andreasen og fortsætter:

»Man kunne forestille sig, at smitteopsporeren sidder i hjørnet og nærmest kunne ringe de nære kontakter op med det samme i tilfælde af en positiv test. Det er det, man kalder en no-brainer, men det er ikke noget, man gør i dag.«

Omsorg skal sikre, at anvisninger følges

Én ting er dog at få fat i nære kontakter. En anden udfordring er, at sikre sig, at folk rent faktisk følger de anvisninger om isolation og test, som de får.

DR’s Detektor har ad flere gange skrevet, at op til halvdelen af alle nære kontakter ikke tager den vigtige anden test, som de skal tage to dage efter første test.

»Hvis ikke folk går i isolation og ikke lader sig teste, når de er blevet kontaktet af smitteopsporingen, så er den ligegyldig,« lyder det fra professor Hans Jørn Kolmos fra Syddansk Universitet, der også sad med til mødet med Magnus Heunicke.

»Mit input til ministeren var at tage kontakten og kommunikationen med nære kontakter mere alvorligt. Der er brug for professionelle folk, der er trænet i at spørge til, hvordan det går med isolationen, om folk får købt ind og det ene og det andet,« tilføjer Hans Jørn Kolmos.

Folk har brug for, at der bliver fulgt op på dem med omsorg, og uden at de bliver mistænkeliggjort, mener professoren, der endda har udset sig en række ansatte til jobbet.

»Der findes netværk derude, som man ikke tænker så meget på i den her henseende. Der er en række tidligere deltidsansatte fra Kriminalforsorgen, som går ledige og har erfaring i den retning. Der findes også en gruppe af hjemsendte fra Frivilligcentrene, der ville kunne varetage opgaven,« tilføjer Hans Jørn Kolmos.

Vi skal ikke lægge ansvar over på smittede

Ifølge de seneste tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed er det kun under tre nære kontakter per smittet, der bliver bedt om at gå i karantæne.

Beskeden overbringes desuden i næsten alle tilfælde af den smittede selv. Christian Wejse kritiserer ligeledes, at ansvaret for kontaktopsporingen alt for ofte lægges over hos den smittede fremfor professionelle:

»Det er svært for mange at varetage den kontakt. Dels er en stor del af de smittede syge, så de har måske ikke ressourcer til at stå for smitteopsporing. Men det kan også være en svær samtale, når man skal bede sin chef, onkel Børge eller hvem det nu er, om at selvisolere sig og gå i karantæne,« siger han og tilføjer:

»Derfor ville det være ideelt for smitteopsporingen, hvis beskeden blev givet af sundhedsfaglige eller andre professionelle.«

14 dages isolation til nære kontakter

Er du nær kontakt til en smittet, skal du isolere dig, så snart du har fået beskeden, og få første test fire dage efter dit seneste møde med den smittede og en anden test to dage efter første test.

Hvis din første test er negativ, kan du ophæve din karantæne, på trods af at du også skal tage en anden test, der kan vise sige at være positiv.

»Den regel (med, at man må bryde isolation efter første test, red.) er lidt af et kompromis, fordi man vil undgå, at for mange isolerer sig i unødigt lang tid,« forklarer Viggo Andresen.

»I princippet bør man bede alle nære kontakter om at holde sig hjemme i 10 til 14 dage. Det ville være en stensikker strategi,« lyder det fra matematiklektoren, der dog påpeger, at den nuværende strategi finder de fleste smittede.

At vi lader nære kontakter bryde isolationen efter cirka fem dage resulterer i, at vi lader omkring 10 procent af smitten fra alle de nære kontakter, vi opsporer, komme ud i samfundet, har Viggo Andreasen beregnet for DR’s Detektor.

I samme medie fremgår det også, at Sundhedsstyrelsen er bevidst om risikoen, men at styrelsen vægter »et hverdagsliv og et samfund, der fungerer« højere.

Vi skal sætte klare mål for nære kontakter

Spørgsmålet om, hvad det overhovedet vil sige at være ‘nær kontakt’ til en smittet, er også helt afgørende, påpeger Christian Wejse.

I Danmark finder vi højst 4,5 kontakter per én smittet, mens man i andre lande formår at finde over 10 kontakter per 1 smittet. Det tyder på, at vi får fat i for få nære kontakter per smittet.

»Det går ganske enkelt ikke op,« siger Christian Wejse, der fortæller, at man tidligere har haft en for snæver defintion af en ‘nær kontakt’.

Det lavede man om i november, hvilket Christian Wejse roser, men han mener stadig, at vi bør have en klarere målsætning om, hvor mange nære kontakter vi finder per smittet.

Han anbefaler, at man sætter en klar målsætning på, hvor mange kontakter per smittet, man gerne vil nå. Her ser Christian Wejse mod Taiwan.

I Taiwan sætter de en målsætning efter, hvor mange kontakter hver indbygger i gennemsnit har ude i samfundet. I skrivende stund har vi danskere 5 kontakter, hvilket er det laveste siden maj. Tallet ændrer sig dog hele tiden.

Et mål kunne være, at smitteopsporingen - som i Taiwan - skulle i kontakt med 80 procent af det gennemsnitlige antal kontakter ude i samfundet. Det vil sige, at man ville skulle kontakte minimum 4 nære kontakter per smittet i skrivende stund. Hvis danskerne i gennemsnit så 10 mennesker hver, ville man skulle i kontakt med 8 nære kontakter.

I Taiwan nåede de op på at identificere 16,5 kontakter per smittet med den målsætning, viser et studie fra oktober.

Vi kan (måske) kontakte i andet led

Et sidste råd angående smitteopsporing går på, at vi, for at komme smitten endnu mere i forkøbet, opsøger kontakter i andet led - det vil sige kontakterne til smittedes nære kontakter.

Det har Vietnam, der virkelig er klassens duks, hvad angår brugen af smitteopsporing, for eksempel haft succes med. Vietnam hives desuden oftest frem som et land, der har holdt corona-smitten i skak med smitteopsporing som det primære redskab.

At opspore smitten i andet led vil uden tvivl virke, fortæller postdoc David Bonsall til Politiken. David Bonsall er en del af en gruppe på Oxford University, som har udgivet nogle af de mest citerede studier om kontaktopsporing.

Det er et relevant forslag, vurderer Christian Wejse, der dog ikke er helt sikker på, om det bør indføres i Danmark.

»Det er ikke uproblematisk, fordi risikoen er noget mindre for smitte i andet led. Man kommer let til at involvere en hel masse mennesker unødigt, hvis det viser sig, at de ikke kan være smittede,« siger han og fortsætter:

»Omvendt er det en måde at speede processen lidt op, man springer nogle led over, og så tester man mere fokuseret. For det siger sig selv, at der alligevel er større chance for at finde smittede i andet led, end hvis man bare tester helt tilfældige.«

Vi skal ikke sammenligne os med Vietnam og Sydkorea

Viggo Andreasen har det også blandet med idéen om kontakterne i andet led.

Hvis vi havde en 100 procents smitteopsporing, og vi desuden havde færre smittede, så fokus lå på at udrydde virussen fuldstændigt, ville det være en god idé. Men for nuværende er den dog ikke relevant, mener han.

»Man skal huske på, at smitteopsporing er afhængig af, hvordan smitten ser ud i samfundet, og hvor mange ressourcer vi har. Hvis smitten var lav som i sommer, ville det være en god idé, men det ville være forkert at prioritere det nu,« vurderer Viggo Andreasen.

Han peger samtidig på, at der findes en forfejlet forestilling om, at vi helt skal udrydde virussen i Danmark. Lige nu er strategien at holde smitten nede, indtil vi alle kan blive vaccineret.

»For mig at se, er det forfejlet at bringe Vietnam og Sydkorea i spil, når vi taler om strategier. Vi er ikke samme sted som dem, hvor de har mulighed for at udrydde virussen helt,« forklarer Viggo Andreasen.

»Her står vi ikke i Danmark. Men meget kan gøres bedre,« slutter han.