Midt i juni 2017 blev der fundet en død glentefamilie ved deres rede ved Silkeborg. Det drejede sig om to voksne og to næsten flyvefærdige unger (se foto ovenfor).
Alle fire fugle blev sendt til obduktion på Veterinærinstituttet, hvor der ikke var nogen umiddelbare sygdomstegn at se. Der var ophobning af store mængder føde i spiserør og kirtelmave/kråse, hvorfor der var en mistanke om forgiftning.
Kemisk afdeling ved Fødevareinstituttet kunne bekræfte mistanken, og der blev påvist store koncentrationer af insektbekæmpelsesmidlet parathion i det foder, der blev fundet i maven på alle fire fugle.
Den 7. september 2017 blev en ung havørn fundet af forbipasserende på Lolland. Falck kørte den syge havørn til Maribo dyrehospital, men fuglen døde kort tid efter ankomsten.
Da havørnen havde slim i munden og var død i løbet af den korte tid, blev den ligeledes sendt til DTU Veterinærinstituttet til obduktion. Ved undersøgelsen fik man mistanke om, at forgiftning kunne være årsagen til dyrets endeligt, så der blev udtaget foderrester fra maven til undersøgelse på Forskningsgruppen for Kemisk Fødevareanalyse for forgiftning.
Resultatet af disse undersøgelser bekræftede, at havørnen var blevet forgiftet med det forbudte stof carbofuran, der tidligere har været brugt som insekticid, men som blev forbudt at bruge i Danmark i 2008.
På jagt efter giftig lokkemad
For at kunne indkredse en mulig gerningsmand til forgiftningen kan det være vigtigt at identificere resterne i eventuel forgiftet lokkemad, som fuglene har spist. Typisk er foderet blandet op med en lang række andre foderemner og ligner mest ubagt leverpostej.
Der indsendes hvert år fugle med mistanke om forgiftning.
\ Massespektrometri
Massespektrometri (MS) er en analytisk teknik, som måler kemiske stoffers masse, deraf navnet.
Stofferne bliver ioniseret og ionerne sorteret ud fra deres 'masse til ladnings-forhold' ved hjælp af et magnetisk eller elektrisk felt. Ionerne måles og tælles med en detektor, der er i stand til at detektere ladede partikler.
Stofferne identificeres ud fra forholdet mellem de målte ioner.
Veterinærinstituttet obducerer alle fuglene efter en standardprotokol, og kun fugle, hvor der er mistanke om forgiftning, bliver undersøgt for indhold af kemiske stoffer. Det sker blandt andet, fordi mange af stofferne også er giftige for mennesker og andre pattedyr.
DTU Fødevareinstituttet foretager den kemiske undersøgelse for at fastslå, om der er giftstof i prøven (carbofuran eller andre giftstoffer). Fødevareinstituttet kan blandt andet detektere mere end 600 forskellige sprøjtemidler.
Analysen fortages ved at udtage en lille mængde af prøven med et opløsningsmiddel og derefter analysere ekstraktet med massespektrometri (se faktaboksen herunder). Ved forgiftningstilfælde findes giftstofferne typisk i høje doser, og netop massespektrometri giver en høj sikkerhed for at fastslå, hvilket giftstof der er tale om.
Føde i rovfuglenes spiserør, kråse og kirtelmave
For at kunne fastslå rovfuglenes sidste måltid bliver indholdet af rovfuglenes spiserør, kråse og kirtelmave gemt på frost efter obduktionen til en fødeanalyse. Ved denne analyse grovsorteres først genkendelige knogler, fjer, hår og eventuelle rester af padder, insekter og plantemateriale.
Under et mikroskop kan hår identificeres og sorteres i hjortedyr, harer og kaniner og forskellige smågnavere. Pattedyrhår har helt unikke mønstre.
Hårenes overflade, hårkerne og hårets tværsnit er vigtige kendetegn, som kan vise, hvilken pattedyrslægt eller art håret stammer fra. Fund af smågnaveres tænder kan også afsløre, om der er tale om for eksempel en studsmus eller ægte mus.
Halvt fordøjede fugle bestemmes ved at kigge på mikroskopisk små strukturer på fuglenes dunede fjerstråler kaldet 'fjerknuder' eller 'fjernodula'. Med disse små fjernodula kan man afgøre, om det for eksempel er en hønsefugl, en spurvefugl, en andefugl eller due.
Andre dyr som for eksempel padder og insekter samt forskellige plantedele identificeres ved sammenligning med en referencesamling.
\ Læs mere
\ Læs mere
Farven var mørkere og grønlig. Næbbet var cirka halv størrelse af en voksen fasan, og en del af fjerene var forsynet med fjerpinde. Derfor kunne vi konkludere, at hønsefuglen i havørnens mave med overvejende sandsynlighed var en grøn fasankylling på cirka 6-8 uger.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Dette var et vigtigt fund, da grønne fasankyllinger ikke er almindelige i naturen og dermed kan være med til at indkredse gerningsmanden gennem et fasanudsætningssted, hvor der udsættes grønne fasaner.
Der blev fundet flere ben og vingestumper i solsortestørrelse og en del sorte fjer med fjerpinde (se foto herover).
De fødeemner, som blev fundet i glentens kråse og maver, er formentlig noget, som glenterne selv har fanget og stammer sandsynligvis ikke fra lokkemad.
Tak til: Ole Frimer; Helle Marie Taastrøm, Randers Naturcenter; Jesper Illeman, Danmarks Jægerforbund; Niels Kanstrup, DCE Arhus Universitet for hjælp med at fremskaffe diverse fasaner og fuglefjer til sammenligning.
