Smukt ser det ud, når en flok rådyr forsigtigt tripper rundt efter føde ude i skoven.
Men på Fyn er der stadig længere mellem disse idylliske scener. For mens den danske rådyrbestand generelt er sund og på det nationale plan er stigende, så er der noget galt pa Fyn.
Her anslås det, at op mod 80 procent af dyrene er døde af en uforklarlig sygdom i løbet af de sidste fem år.
Lignende tilfælde er set i flere europæiske lande. Derfor har en gruppe forskere på DTU Veterinærinstituttet etableret et internationalt samarbejde for at spore årsagen til en mystisk epidemi, der har flere tusinde dyr på samvittigheden.
»Det er et usædvanligt sygdomsudbrud, vi ser på Fyn, og det er bekymrende, at det ser ud til at fortsætte. Normalt vil sygdomme kun forårsage dødsfald i afgrænsede perioder. I dette tilfælde fortsætter dødsfaldene.«
»Derfor er vi nødt til at blive ved med at lede efter årsagen. Kender vi den, kan vi måske hjælpe bestanden og forebygge, at det vil ske andre steder,« siger Anne Sofie Hammer, der er seniorforsker ved DTU Veterinærinstituttet i Århus og en af hovedkræfterne bag det nyoprettede internationale samarbejde.
Næsten på bar bund
Siden DTU Veterinærinstituttet modtog de første rapporter om udbruddet for fem år siden, er prøver fra flere hundrede rådyr blevet undersøgt af forskerne. Selv om fundene i dyrene har varieret, så har de danske forskere nu fundet frem til, at sygdommen efterlader nogle karakteristiske spor i de døde dyr.
»Dyrene er i reglen voldsomt afmagrede, så deres hjerte og nyrer ikke længere er omgivet af synligt fedtvæv. Dette beskyttende fedtlag omkring organerne forsvinder først under det sidste og fatale stadie af afmagring. Herudover har stort set alle dyrene en karakteristisk kronisk tarmbetændelse og tegn pa diarre, hvilket er meget usædvanligt hos rådyr,« forklarer Anne Sofie Hammer.
Der var en overgang mistanke om, at årsagen kunne være pestivirus, men det kunne afvises efter undersøgelser pa DTU Veterinærinstituttet i 2006. En anden frygtet sygdom, der er blevet testet for, er Chronic Waisting Disease, der populært kan sammenlignes med kogalskab for rådyr.
Mikroorganismer og mennesker
\ Fakta
Derfor udtog man prøver fra de danske dyrs hjernestammer og lod også dem undergå omfattende test, men alle testede negativt. Der er også gennemført flere histopatologiske undersøgelser i mikroskop og elektronmikroskop. Ved histopatologiske undersøgelser udtager man ekstremt tynde skiver af dyrets organer og undersøger for specifikke sygdomsforandringer. Heller ikke her er der endnu fundet afgørende spor.
»Efter de mange patologiske og mikrobiologiske undersøgelser af dyrene mener vi stadig, at der er tale om en smitsom sygdom, der primært skyldes en eller anden form for mikroorganisme, eller eventuelt et samspil mellem flere forskellige, men om det er virus, parasitter eller bakterier, det har vi ikke fundet svaret på. Men herudover er vi også nødt til at interessere os for den menneskelige faktor,« siger Anne Sofie Hammer.
Der findes flere teorier om, hvordan mennesket påvirker bestande. Der kan blandt andet være tale om, at man ved selektiv jagt overvejende nedlægger de stærke dyr med smukke gevir og måske derved efterlader bestanden svagere og mere udsat.
Det kan også være, at den fodring af dyr, der foregår i nogle områder, giver øget smittepres på dyrene, da rådyrene under normale omstændigheder ikke flokkes så tæt, som de gør ved en foderautomat. Men før forskerne ved, hvad den primære årsagsfaktor er, kan man ikke give noget svar på, hvordan alle disse faktorer indvirker på sygdomsforekomsten, eller hvilken der er mest sandsynlig.
En international alliance
Derfor tog DTU Veterinærinstituttet initiativ til at indkalde til en konference i april, hvor der var repræsentanter fra Sverige, Norge, Spanien, Finland, Frankrig foruden forskellige danske aktører. For nok er epidemien begrænset til Fyn herhjemme, men den er ikke enestående i Europa. I Sverige hærgede en meget lignende epidemi for ti år siden, og i Frankrig ser man lige nu en stigende forekomst af rådyr, der dør med de samme symptomer som de fynske. Under konferencen fremlagde landene deres fund for hinanden, og det blev aftalt, at man nu vil forsøge at samle indsatsen.
Det er formodentlig første gang, at sådan et samarbejde kommer i stand i forbindelse med en sygdom i rådyrbestande, og Anne Sofie Hammer er ikke i tvivl om, at mulighederne for at finde frem til årsagen er blevet meget bedre nu:
»Der er for mig ikke meget tvivl om, at det er den samme sygdom, vi leder efter i Danmark, Sverige og Frankrig, og vi er blevet enige om, at det er helt centralt, vi ikke spilder tid og ressourcer på at gennemføre de samme undersøgelser hver især. Nu fordeler vi opgaverne mellem os, så vidt det er muligt for at udnytte de forskellige landes kompetencer bedst muligt.«
Nyt blod
DTU vil især bidrage til det internationale samarbejde med analyser for forskellige mikroorganismer samt indsamling af populationsdata og prøver i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet.
DTU har også opbygget et stærkt samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, Jægerforbundet og de danske Schweisshundeførere omkring rådyrene, og netop dette unikke tværfaglige samarbejde har givet mulighed for at få indsamlet materiale af en langt bedre kvalitet.
Der er for mig ikke meget tvivl om, at det er den samme sygdom, vi leder efter i Danmark, Sverige og Frankrig, og vi er blevet enige om, at det er helt centralt, vi ikke spilder tid og ressourcer på at gennemføre de samme undersøgelser hver især.
Seniorforsker Anne Sofie Hammer
For nylig lykkedes det nemlig for første gang herhjemme at fremskaffe friske blodprøver fra et af de syge rådyr takket være jægere uddannet i denne type prøveudtagning. Den slags prøver har ikke været tilgængelige tidligere, da jægerne typisk kun finder faldvildt, det vil sige selvdøde dyr, hvor blodet er koaguleret, og vævet er gået i fordærv. Selv om der var stor interesse for potentialet i blodundersøgelsen under konferencen, så er det alt for tidligt at sige noget konkret om resultaterne, når det er baseret på en enkelt prøve, forklarer Anne Sofie Hammer og fortsætter:
»Efter konferencen har de norske deltagere åbnet for muligheden for, at vi kan sammenligne resultaterne af vores blod og sporstofanalyser med deres omfattende database med resultater fra et stort projekt, de er i gang med, der skal kortlægge norske hjortebestandes sundhed.«
»Det er en meget nyttig og lovende aftale, som jeg glæder mig over. De norske data repræsenterer et enestående referencemateriale, som ellers ikke er tilgængeligt, fordi de ikke er publicerede. Vi vil dog stadig vare nødt til at indsamle brugbart referencemateriale fra danske rådyr.«
Målrettet jagt
Et af de næste danske skridt bliver derfor at skaffe et sammenligningsgrundlag med prøver, der skal give informationer om blodkemi og forekomst af mikroorganismer i raske danske rådyr.
Målet med den nye prøveindsamling bliver også at forsøge at få prøver fra dyr, mens sygdommen er i de tidlige stadier. Her kan forskernes chancer for at fange sygdomsårsagen være større end i de selvdøde dyr. Hele projektet er foreløbig sat til at vare et år og er finansieret af Skov- og Naturstyrelsen.
»Det er formodentlig noget helt nyt, vi leder efter. Derfor er opgaven foran os et fuldblods-detektivarbejde, der fordrer et aktivt, internationalt samarbejde med en lang række eksperter.
Ved hjælp af denne internationale vidensdeling og kombinationen af vores forcer er der nu gode muligheder for, at vi endelig kan finde frem til årsagen,« siger Anne Sofie Hammer.
Lavet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet
