Den fem dage gammel minkhvalp ligger i buret og kalder på sin mor, som ligger med resten af sit kuld inde i redekassen. Det plagende kald er ikke til at undgå at høre - heller ikke for Birthe Houbak fra Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Aarhus Universitet.
Birthe Houbak er i færd med at observere adfærd hos minkhvalpe og -tæver i forbindelse med et forskningsprojekt vedrørende moderegenskaber.
Under testen lægger Birthe Houbak mærke til noget særligt. Minkhvalpen er holdt op med at give lyd fra sig - men dens mund er stadigvæk åben på vid gab. Det er som om, at hvalpen siger noget, uden at der kommer en lyd.
Hemmeligt sprog
Nu viser det sig, at det faktisk også er tilfældet. Minkhvalpe udsender lyde, der har så høj en frekvens, at det menneskelige øre ikke kan høre dem. Men det kan andre mink - og nu kan forskerne også.
De har opfanget og studeret denne del af minkhvalpens 'hemmelige' sprog. Det sker i et samarbejde mellem DJF og Syddansk Universitet ved hjælp af avanceret lydudstyr, som kan optage og behandle signaler op til 100 kHz.
En hel ny verden af lyd har åbnet sig, og forskerne har fundet, at der er stor variation i minkhvalpenes ultralyde. Nogle af minkhvalpenes kald kommer helt op på 50 kHz, hvilket overskrider den menneskelige grænse for hørelse på omkring 20 kHz.
De første resultater bliver præsenteret i august på en international pelsdyrkongres i Halifax, Canada, ved hjælp af en poster, der inkluderer lyde fra minkhvalpe. Desuden præsenteres resultaterne i det videnskabelige tidsskrift 'Applied Animal Behaviour Science'.
Forskel på reaktionshastighed
Seniorforsker Jens Malmkvist fra Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring fortsætter med forsøg med tæve-hvalp-samspillet hos mink, herunder hvordan minktæver reagerer på deres hvalpes højfrekvente kald. Det viser sig, at der er forskel på, hvor hurtigt tæver reagerer afhængig ikke blot af individ, men også af blandt andet hvilken farvetype minken tilhører.
Sorte tæver er hurtigere til at reagere og komme ud i buret for at hente deres hvalpe ind til den varme redekasse og resten af søskendeflokken. Tæver, der tilhører farvetypen palomino, er derimod mere sene til det moderlige.
Forskel på kald?
Forskerne vil nu undersøge, om der er forskel på kald afhængig af, hvilken tilstand minkhvalpen er i, for eksempel om den er kold, væk fra reden eller sulten.
»En viden om samspillet mellem hvalp og tæve er en vigtig brik i forståelsen af de faktorer, der giver en høj overlevelse af hvalpe. Størstedelen af de hvalpe, som ikke overlever i minkproduktionen, dør tidligt efter fødslen. En øget biologisk viden om faktorer, der påvirker hvalpenes overlevelse og senere udvikling, kan bruges til at sikre dyrene bedre forhold samt forbedre minkavlernes produktionsresultat ved at forbedre hvalpeoverlevelsen,« siger seniorforsker Jens Malmkvist.
Minkhvalpe er ikke særlig udviklet ved fødslen og er derfor fuldstændig afhængige af moderens pleje. Ligesom killinger får de først øjne, når de er omkring tre uger gamle, og de reagerer først på lyde efter tredje til fjerde leveuge.
Et specialeprojekt har vist, at mink, der er selekteret for at være nysgerrige og tillidsfulde, er tidligere udviklet sanse-motorisk og kan høre tidligere end almindelige produktionsmink eller mink, der er selekteret til at være frygtsomme.
Forskningsprojektet vedrørende hørelse og vokalisering udføres i samarbejde med Syddansk Universitet og finansieres af Kopenhagen Fur.
Artiklen er lavet i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet
