Forskere: Nej, vi kan ikke konkludere, at plastik i havene påvirker den ilt, du indånder

Der lever en særlig bakterie i havet, som producerer op til 10 procent af al ilt på Jorden. Men når bakterien kommer i kontakt med kemikalier, der findes i plastik fra indkøbsposer og PVC, laver den mindre ilt, viser et nyt studie.

Forsøget, hvor forskerne fra Københavns Universitet og Macquarie University i Australien har udsat bakterien Prochlorococcus for kemikalier i plastik, er lavet i et laboratorium - altså under kunstige forhold.

I en DR-artikel om studiet lød den oprindelige overskrift dog: »Alarmerende forskning: Plastik i havene påvirker den ilt, du indånder«.

Men det kan vi ikke udlede, mener mikrobiolog Niels Peter Revsbech:

»Studiet er interessant ud fra et fysiologisk synspunkt, men det siger ikke noget om den reelle effekt i havet, fordi virkeligheden opfører sig anderledes end i et laboratorium. Plastikforurening er et enormt problem på en række andre områder, men vi bør passe på med store overskrifter,« siger Niels Peter Revsbech, professor ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

Det medgiver studiets medforfatter, efter at hun har fået forelagt kritikken.

»Vi kunne vise, at kemikalielæk har en negativ fysiologisk effekt på Prochlorococcus, men vores fund skal påvises udenfor laboratoriet,« siger Verena Schrameyer, postdoc ved Biologisk Institut på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Vi vender tilbage til Verena Schrameyer efter at have gennemgået andre forskeres kritik af det nye studie og af DR's rubrik, som DR nu har ændret efter at have modtaget kritikken (se boksen under artiklen).

Der skal meget plastik til, før vi ser en effekt

Forskerne bag det nye studie har som de første fundet ud af, at Prochlorococcus-bakterien laver mindre ilt, når den kommer i kontakt med plastik sådan her:

• Forskerne har taget de to meget udbredte plastmaterialer HDPE (fra indkøbsposer) og PVC-plast (fra antiskrid-underlag) og klippet det i stykker på 1-2 kvadratcentimeter
• De har fundet, at Prochlorococcus-bakteriens iltproduktion mindskes, når man lægger 1,45 stykker af denne type plastik i 1 milliliter bakterievæske.
• Det svarer til, at der skulle flyde 1.450 stykker plastik rundt per hver liter havvand, for at iltproduktionen skulle blive påvirket.
• Forskerne har fundet, at der skal 0,02 stykker PVC-plast til per milliliter bakterievæske, for at iltproduktionen bliver mindre.
• Det svarer til, at der skal være 20 PVC-plastikstykker per liter havvand.

»Når jeg ser på de tal, så er det meget høje koncentrationer, de har undersøgt, men i studiet forholder forskerne sig ikke til, hvordan disse koncentrationer stemmer overens med den mængde af plastik, vi finder i havet,« siger Nanna B. Hartmann, der er seniorforsker ved Institut for Vand og Miljøteknologi på DTU, til Videnskab.dk.

Plastaffaldet i havet har forskellige størrelser

Størrelsen og alderen på det plastaffald, der flyder rundt i havet, varierer, og det kan påvirke, hvor hurtigt kemikalierne siver ud af plasten og i hvor store mængder, fortæller Nanna B. Hartmann.

»Studiet understreger en risiko for negative effekter af kemikalier fra plastik i miljøet. Generelt kan vi dog ikke regne med, at den effekt, man finder ved laboratorieforsøg, vil være præcis den samme ude i virkeligheden,« fastslår hun.

Det er umuligt at få nøjagtige tal på, hvor meget plastik der findes i havet, eller hvor plastikken ender. Der findes dog en del målinger på plast i havet i forskningslitteraturen, og en del af dem handler om mikroplast, siger Nanna B. Hartmann.

»Mikroplast er mindre end plastikstykkerne brugt i studiet. Det betyder, at når deres koncentrationer af plast antalsmæssigt virker voldsomt, så bliver kontrasten mellem plast i havet og deres forsøg på massebasis endnu større,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Biolog: Disse myter om plast i havet skal dø

Urealistisk at finde meget plastik, der hvor bakterien findes

Det er ikke realistisk at finde så store mængder plastik, som forskerne har brugt i forsøget, på de havdybder, hvor Prochlorococcus faktisk vokser, mener Niels Peter Revsbech.

Prochlorococcus-bakterien vokser i den såkaldte ‘fotiske zone’. Det vil sige den havdybde på omkring 50-200 meter, hvor sollyset kan nå ned, så der kan foregå fotosyntese.

»PVC er næppe et større problem i havets fotiske zone, idet det straks vil dumpe til bunds, hvis det da ikke findes som luftfyldte flasker,« lyder det fra Niels Peter Revsbech.

Niels Peter Revsbech mener, at PVC-plast vil synke hurtigt til bunds, fordi det er 1,4 gange tungere end vand.

Den lette HDPE-plast, som kommer fra indkøbsposer, mener han derimod ikke vil dumpe til bunds. Den vil flyde oppe i vandoverfladen, hvor bakterierne heller ikke lever.

Studiet burde forholde sig til virkeligheden

Studiet burde have forholdt sig til, hvor stor effekt plastikkens kemikalier vil have udenfor laboratoriet, mener Niels Peter Revsbech.

»Forfatterne har overhovedet ikke gjort sig nogen overvejelser om, hvilke koncentrationer der findes ude i naturen,« lyder hans vurdering.

Den plastik, som flyder rundt i havet, har i overvejende grad været der i mange år. I laboratorieforsøget har forskerne brugt ny plastik, og det må formodes at lække flere kemikalier end gammel plast, siger mikrobiologen.

Han fortæller, at størstedelen af de organiske stoffer, som lækker fra plastikaffaldet i havene, vil blive nedbrudt af bakterier i løbet af relativ kort tid, selvom visse sejlivede stoffer som for eksempel PCB, som du eksempelvis finder i elektronik, kan være lang tid om at blive nedbrudt.

LÆS OGSÅ: Sandt eller falsk: Plastik-øer i havet findes ikke

Vi skal diskutere kemien i plastik

En overskrift, der nøjagtigt indfanger det, som studiet undersøger og viser, ville have lydt noget i retning af: »Tilsætningsstoffer i plastik påvirker vækst og fotosyntese af marine bakterier«.

Det mener Nanna B. Hartmann fra DTU.

»Forskerne har ikke direkte undersøgt effekten af plastikken, men af kemikalierne, som stammer fra plastikken. Det er væsentligt at fremhæve, og som forskere har vi et ansvar i forhold til tydelig kommunikation. Det gælder i høj grad et område som plastikforurening, der hurtigt skaber overskrifter i medierne,« siger DTU-forskeren.

Hun understreger, at plastik har mange skadelige effekter i havet. Men ved kun at fokusere på plastik som et problem i sig selv, fremfor kemien i materialet, forpasser man en mulighed for en konstruktiv diskussion om kemi i plast.

»Der er forskel på, om vi taler om effekten af plastikpartikler eller effekten af kemiske stoffer i plast. Hvis vi fokuserer på sidstnævnte, er det en anledning til at tale om, hvad det er for nogle kemikalier, vi tilsætter vores plastik. For eksempel er der muligheder for at producere plastik, som indeholder færre skadelige stoffer og gør materialet lettere at genanvende,« siger DTU-forskeren.

Studiets medforfatter svarer

Prochlorococcus-bakterien findes ikke kun i den fotiske zone, siger Verena Schrameyer fra Københavns Universitet, der har været med til at lave det nye studie.

»De er blevet beskrevet at forekomme på ned til 500 meters dybde, og derfor kan Prochlorococcus blive påvirket af kemikalier fra plastik i størstedelen af vandsøjlen,« siger Verena Schrameyer med henvisning til et studie fra 2014.

Niels Peter Revsbechs pointerer dog, at forskerne i studiet kun skriver, at bakterien er blevet fundet på dybder, hvor den ikke burde kunne eksistere ved den normale nedsynkning fra den fotiske zone. Forklaringen kan være vertikale havstrømme, der hurtigt leder bakterierne fra overfladen og ned på havdybet, står der i studiet.

»Det er korrekt, at de ikke 'vokser' i den ikke-fotiske zone, men vi bør sætte fokus på, at de spredes udover den fotiske zone. Dog ikke permanent, da de har brug for lys for at overleve og vokse. Det ligger udenfor rammerne af vores studie at diskutere, præcis hvor i havet plastiklækket vil reagere,« siger Verena Schrameyer.

Er DR's vinkel okay?

I forhold til kommentaren om at plastikken i havet er gammel, mener Verena Schrameyer, at studiet repræsenterer det første skridt imod en fuld forståelse af nedbrydningen af plastik i havet og påvirkningen af bakterier, når de udsættes for kemikaler. Begge dele bør undersøges nærmere i fremtidige studier.

Samtidig mener hun, at DR har vinklet artiklen rigtigt, blandt andet fordi hun i brødteksten citeres for, at det er det første studie, der har undersøgt effekten af plastiks kemikalier på bakterier, og at effekten i havet bør undersøges yderligere i fremtiden.

Om plastikkens størrelse i studiet siger hun, at forsøgets design er blevet valgt for at undersøge, hvilke fysiologiske effekter af kemikalier vi vil se på bakterien. Designet gør også, at andre kan lave et studie, der kan reproduceres og giver mulighed for det samme forsøgsdesign ved brug af andre typer af bakterier.

Det ville have været interessant at inkludere miljømæssigt relevante koncentrationer af udvaskede kemikalier i vores laboratorieforsøg, men disse koncentrationer i havet er stort set ukendte, siger Verena Schrameyer.

»I områder med høje plastikkoncentrationer vil man sandsynligvis kunne finde en cocktail af kemikalier, der har lækket fra forskellige plastiktyper, snarere end at finde kemikalier fra kun de plastiktyper, som vi har undersøgt,« siger hun og fortsætter:

»Men vi bliver nødt til først at slå fast, om kemikalierne overhovedet har en negativ effekt på bakterierne. Det er normalt at teste høje doser i begyndelse for at finde effekterne. Hvis de findes, skal der forskes mere i det,« siger Verena Schrameyer.

LÆS OGSÅ: Mikroplast: 10 ting, du bør undgå for at redde havene

LÆS OGSÅ: Havbakterier er klimaets joker

LÆS OGSÅ: Skal vi redde havene fra plastik, er disse 10 floder et godt sted at starte