På en gård på Hitra i 2008 går kalvene grådigt og forsyner sig fra fadet – selveste amme-koen på gården. Yveret hænger stort og tungt, men kalvene drikker stadig op. Uden at blive hverken syge eller svage. Tværtimod. Det hopper, løber og stanger, som kalve skal.
Den 19-årige datter på gården, Tilde Sæther, begyndte at spekulere. Ifølge lærebøgerne skulle kalvene ikke kunne tåle så meget mælk på en gang.
Og på den måde blev et mindre forskningsprojekt skudt i gang, i regi af Steinerskolen i Trondheim.
Hun fik lov af sin mor til at slagte otte kalve, hvorpå hun fyldte mavesækkene med vand, snørede dem sammen igen og vejede og målte.
Resultatet var så opsigtsvækkende, at da forskerne ved Veterinærinstituttet fik nys om forsøget, satte de deres eget projekt i gang.
Denne gang med seks lånte kalve, som fik mælk fra pattespande og kontrastvæske i mavesækken.
Seks år senere er Tilde Sæthers konklusioner bekræftet: Kalvens mavesæk kan rent faktisk godt rumme mere end fem liter, altså over dobbelt så meget som bønder og agronomer tidligere har troet. Og stik imod alverdens anbefalinger.
»Vores forskning viser, at kalve kan drikke mere end to liter mælk pr. måltid uden fare for lækage i maven,« siger Kristian Ellingsen, forsker ved Veterinærinstituttet og leder for det nyligt afsluttede forskningsprojekt.
Kalve, der får nok mælk, giver selv ti procent mere mælk
Dette siges at være en mindre revolution i branchen, og så er det godt nyt for både kalven og mælkebonden.
Det viser sig nemlig, at lærebøgerne tager fejl. Kalvene i dag får for lidt mælk pr. måltid, og forskerne mener, at de anbefalede seks liter pr. dag er for lidt.
»Forskningen bør bidrage til, at kalve i mælkeproduktion får mere mad, altså mælk, i den spæde kalveperiode. Efter min mening sulter kalve i dag, hvis de kun får seks liter mælk i døgnet,« siger Ann Margaret Grøndahl, forsker ved Norges miljø- og biovidenskabelige universitet (NMBU).
Hun har forsket i kalve, der dier ved egen mor.
Konsekvensen af for lidt mælk er, at kalvene bliver syge, vokser dårligt og giver for lidt mælk som malkekøer.
»Flere studier har vist, at kalve, der får lov til at drikke så meget, de vil, bliver friskere, har færre veterinærbesøg, malker ti procent mere som voksne og har en bedre væksthastighed end kalve, der følger et anbefalet kostprogram. Desuden betyder det mindre arbejde for bonden, som slipper for at fodre flere gange om dagen,« siger Kristian Ellingsen.
Drak det dobbelte
Og problemet er internationalt. Mælkebønder verden over har i alle år fulgt anbefalingerne om, at kalven ikke skal have mere end seks liter mælk om dagen, gerne fordelt på to til tre måltider.
Forklaringen er, at overflødig mælk kan rende over i mavesækken. Når kalven er blevet drøvtygger kan mælk i mavesækken nemlig føre til maveforrådnelse, og dermed give diarré og dårlig vækst.
Det vil, ifølge lærebøgerne, ske, fordi kalvens mavesæk ikke rummer mere end to til tre liter.
Kristian Ellingsen og hans kollegaer har ved brug af røntgenbilleder vist, at mavesækken tværtimod er meget fleksibel og ekspansiv.
Forskerne gav seks tre-fire uger gamle kalve mælk, som var tilsat kontrastmiddel, og tog billeder af mavesækken før, under og efter indtaget for at se, hvor mælken endte op henne. Fire ud af seks kalve drak mere end fem liter, og en kalv drak hele 6,8 liter på en gang.
»Vi så, at når kalvene kunne drikke frit, så drak de gerne to til tre gange den anbefalede måltidstørrelse, uden mælken randt over i mavesækken,« fortæller Kristian Ellingsen.
Mere mælk gjorde dyrene gladere
Forskerne observerede heller ingen tegn på mavesmerter hos kalvene i timerne efter måltiderne.
Tværtimod har internationale studier vist, at kalve, der får lov til at drikke så meget, de vil, bliver gladere og mere livlige.
»Det ser man, ved at kalvene leger mere. Glade kalve hopper og spjætter, løber, bukker og stanger,« forklarer Kristian Ellingsen.
Han præciserer, at kalvene i forsøget fik mælk fra såkaldte pattespande, hvilket både begrænser drikkehastigheden og dækker kalvens sugebehov.
»Hvis kalvene var blevet fodret med spand eller en sut med stor åbning, kunne resultatet have set anderledes ud, hvilket også kan være med til at forklare ophavet til denne opblæste sandhed om, at kalven ikke må drikke for meget.«
Tidligere var det almindeligt, at kalven drak mælk fra spande, der stod på gulvet. Da drak de så hurtigt, at dette kan have været med til at forårsage, at der randt mælk over i vommen.
Tidligere anbefalinger er et mysterium
Uanset hvad håber forskerne på, at det nye studie vil ændre praksis og at lærebøgerne bliver skrevet om.
»Det er så positivt at lade kalven drikke mere mælk, at der ikke er nogen grund til bekymring,« siger Kristian Ellingsen.
Vel og mærke hvis dyrene drikker gennem sutter, der begrænser drikkehastigheden.
Men hvor sandheden om, at kalvene ikke tåler større mængder mælk, kommer fra, er fortsat et mysterium.
»Det kan være, at det hænger sammen med ønsket om at motivere kalvene til at spise grovfoder og foder med høj næringsværdi tidligere og dermed blive drøvtygger tidligere, men det behøver man ikke gøre så tidligt,« siger Kristian Ellingsen.
En anden forklaring er bekymringen for, at kalven vil få maveforrådnelse og diarré.
»Men maveforrådnelse skyldes ikke kun mælk, og ifølge litteraturen, så kan diarréproblemerne have lige så meget med dårlig hygiejne at gøre. Kalve, der drikker meget mælk, får tyndere afføring. Men det er ikke diarré,« påpeger han.
Stedbarnet i stalden
Kristian Ellingsen ser heller ikke bort fra, at en del bønder har et forenklet syn på kalvekost.
Da man ikke kan se en direkte nytteeffekt af kalven her og nu, er der en del, der ikke gør nok for at sørge for, at den mindste har det godt i stalden.
»Kalven bliver ofte set på som stedbarnet i stalden. Mange kalve placeres i trange båse med dårlig luftcirkulation, som igen kan føre til luftvejssymptomer og sygdom. Jeg tror, der er mange bønder, som ikke tænker langsigtet nok,« siger Kristian Ellingsen.
»Det er meget vigtigt at behandle kalven godt, hvis man vil have en god malkeko,« fortsætter han.
Foreløbig har forskerne ikke oplevet så meget modstand, når resultaterne for næringen bliver præsenteret.
»Folk har mange spørgsmål, men det er svært at udfordre billeder,« siger han og peger på røntgenbillederne.
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
