Omkring 60 procent af den danske befolkning bruger eller burde bruge briller, og jo ældre vi bliver, des oftere pryder et par runde glasruder næseryggen.
Men er det det samme i dyrenes verden? Er det lige så almindeligt for andre pattedyr at blive født med anlæg for at have eller udvikle nedsat syn, som det er hos mennesker? Eller har naturlig selektion gjort, at andre pattedyr næsten udelukkende bliver født med godt og varigt syn?
Disse spørgsmål vil vi hos Spørg Videnskaben gerne undersøge nærmere.
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
Forsker: Ekstremt svært spørgsmål at besvare
Lad os være ærlige og slå fast, at der ikke findes mange forskere her i Danmark eller for den sags skyld i resten af verden, som beskæftiger sig med dyrs syn. Der findes dog én, og det er dyrlæge i Zoologisk Have København og adjungeret professor på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet Mads Frost Bertelsen.
Han arbejder blandt andet på et projekt, der har til formål at kortlægge, hvordan dyr ser. Det kan du læse mere om i artiklen Fem dyrs utrolige syn: Dovendyret ser på sine fødder og himlen samtidig.
Én ting er dog at sige noget om, hvordan dyrs syn er, noget andet er at kunne udtale sig om, hvorvidt de har anlæggene for at udvikle dårligere syn med alderen.
»Det er et superspørgsmål, som dog også er meget svært at besvare, fordi vi ikke rigtig ved noget om det. For de fleste dyrs vedkommende ved vi ikke, om de er en lille smule nærsynede eller ej. Alt sandsynlighed siger, at der inden for en art må være en række dyr med nedsat syn i forhold til de andre, men det er ikke til at sige hvor mange,« siger Mads Frost Bertelsen.
Svært, for ikke at sige umuligt, at foretage optiske undersøgelser på dyr
At det er svært at udtale sig om graden af nærsynethed blandt dyr skyldes ifølge Mads Frost Bertelsen, at det er meget svært at undersøge.
Selv blandt mennesker finder mange først sent i livet ud af, at de har nedsat syn, og det gør de først, når de sidder i optikerens stol.
Først når optikeren drejer på sit instrument, og bogstaverne på den anden side pludselig står helt skarpt, opdager personen, at han eller hun har haft nedsat syn længe.
»Undersøgelsen er baseret på en oplevelse hos personen, og det er meget vanskeligt at lave en lignende undersøgelse på et dyr, som skal fortælle en optiker, om det ser værre eller bedre under forskellige omstændigheder,« forklarer Mads Frost Bertelsen.
I teorien kan man ifølge Mads frost Bertelsen godt træne hunde til at gø, når de genkender et billede af et eller andet dyr og på den måde foretage et forsøg, hvor man justerer deres syn og på den måde undersøger, om det er godt eller svagt.
»Men før man gør det på hundreder af dyr, får man ikke et billede af, om det enkelte dyrs syn afviger fra andres,« siger Mads frost Bertelsen.
Mange dyr har ikke brug for et optimalt syn
I praksis er den eneste måde at afgøre, om et dyr har nedsat syn eller ej, at se på dets adfærd.
Går dyret decideret ind i ting, eller kan det ikke finde føde, tyder noget på, at det har nedsat syn, men det opdager man som zoolog først, hvis dyret har alvorligt nedsat syn.
For mange dyr er det heller ikke så relevant, om deres syn er 100 procent, 80 procent eller for den sags skyld blot 60 procent af det optimale. De vil klare sig lige godt alligevel.
Derfor vil naturlig udvælgelse heller ikke have siet dyr med lidt ringere syn fra over evolutionær tid.
»Flodheste har som eksempel ikke et særligt godt syn, så der vil man nok ikke opdage, hvis det er blevet forringet. Til gengæld er rovfugle som falke og ørne samt mange byttedyr meget afhængige af et godt syn, så her vil det være en klar hæmsko, hvis synet er nedsat. Der kan man godt tale om, at evolutionen hurtigt vil rydde individer med dårligt syn af vejen. Det vil til gengæld nok ikke ske for eksempelvis flodhesten, medmindre dens syn var virkeligt ringe,« siger Mads Frost Bertelsen.
Mennesker har et af naturens bedste syn
Det vil altså for nogle dyr være mere relevant, om de får et forringet syn med alderen, end for andre.
Her er det sjovt at skele til, at vi mennesker faktisk har og har brug for et af dyrerigets bedste syn, hvilket nok er årsagen til, at vi er så fokuserede på, om det virker optimalt eller ej.
Er man en tasmansk pungdjævel eller en haj, er smagssansen eller lugtesansen mere vigtig end synet, og så vil det være den sans, der er mest interessant at vurdere intaktheden af. En haj med dårlig lugtesans vil have sværere ved at finde føde end en haj med dårligt syn.
At mennesker og for den sags skyld også de andre primater har et godt syn skyldes to ting:
- For det første har vi brug for det, fordi vi er udviklet til at nørkle med ting med hænderne. Det kræver, at man har synet til at se, hvad fingrene laver.
- For det andet er vi udstyret med den gule plet i øjet. Den gule plet er en runding af nethinden, der øger antallet af synsceller, og det gør synet bedre. Netop tilstedeværelsen af den gule plet i vores og andre primaters øjne illustrerer meget godt, at naturen/evolutionen har set det som nødvendigt at udstyre os med et godt syn.
Nogle papegøjer kan se UV-lys
Forskellige dyrs syn og kvaliteten af det over tid er altså koblet til vidt forskellige forudsætninger.
Foruden at kunne se skarpt både kort og langt er farvesyn også meget forskelligt blandt dyr. Vi mennesker kan se i farver, men det kan vores bedste ven, hunden, ikke.
Til gengæld kan nogle dyr se noget, som vi mennesker ikke kan.
Nogle papegøjearter er i stand til at se ultraviolet lys, og det gør, at for dem vil papegøjer, som for os mennesker er ensfarvede, se forskellige ud.
UV-lys består af korte bølgelængder, men også de længere bølgelængder, der ikke længere betegnes som lys, men som varme, kan nogle dyr 'se'.
»Det gælder eksempelvis klapperslanger, der kan se et termobillede af et dyr foran dem,« fortæller Mads Frost Bertelsen.
Søløverne i Zoo har grå stær
Hvis vi ikke taler om generelt nedsat syn, men om øjensygdomme, finder vi ofte det samme blandt dyr, som vi gør hos mennesker.
Et eksempel er grå stær, der skyldes, at øjenlinsen bliver mat og uklar.
Ifølge Mads Frost Bertelsen kunne alle dyr opleve at få grå stær, hvis de lever længe nok.
Eksempelvis har et par af søløverne i Zoo i København grå stær i et omfang, hvor man ville behandle et menneske, hvis han eller hun havde det samme.
Det gør man meget simpelt ved at skifte den matte linse ud med en klar.
Det kunne søløverne formentlig godt trænge til, men alligevel undlader man i Zoologisk Have at gøre noget ved det.
»Vi vurderer løbende deres livskvalitet, og da de ikke skal læse aviser og kender deres miljø så godt, at det ikke har den store indflydelse på deres liv, har vi foreløbig valgt ikke at udsætte dem for en på søløver relativt kompliceret operation,« siger Mads Frost Bertelsen.
\ Læs mere
Stil gerne spørgsmål
Spørgsmålet viste sig at være ikke lige sådan at besvare, fordi det både er svært at undersøge, og fordi der er så store forskelle i dyreriget, både i forhold til syn og til behovet for et godt syn.
Vi takker Mads Frost Bertelsen for at hjælpe os med at komme med et svar.
Går du selv og grubler over et eller andet, som du gerne vil have videnskabens svar på, er du mere end velkommen til at sende Spørg Videnskaben dit spørgsmål på e-mailadressen sv@videnskab.dk.
