EU-Domstolen har den 25. juli besluttet, at planter udviklet ved hjælp af nye og mere præcise mutationsteknikker skal klassificeres som GMOer.
Det er en overrumplende afgørelse, der går imod den logiske afgørelse, som var anbefalet af Generaladvokaten og EASAC, de europæiske videnskabsakademiers sammenslutning.
Deres anbefaling gik nemlig på at sidestille de nye teknikker med de traditionelle, da de begge skaber mutationer, der ikke kan skelnes fra dem, der opstår spontant i naturen.
Michael Palmgren har også kritiseret dommen i en tidligere artikel på Videnskab.dk.
Logisk - men forkert - beslutning
EU-Domstolen siger for det første, at alle planter, der er muterede, er GMOer - genetisk modificerede organismer.
Det er for så vidt logisk nok, og videnskabeligt korrekt, da man jo per definition er en genetisk modificeret organisme, når ens gener er muterede.
Efter denne definition er alle naturens skabninger GMOer.
\ Læs mere
Hvis vi skal læse EU-Domstolens afgørelse som, at definitionen af en GMO kun gælder de mutanter, som mennesket har frembragt, er alt, hvad vi køber hos grønthandleren i dag, GMOer - med en række undtagelser såsom ramsløg og strandkveller.
Så hvis man ikke kan lide GMOer, skal man lade være med at spise blomkål og broccoli, og alt andet som ikke lever i naturen, og som heller ikke ville kunne overleve mange dage i den.
Præcise teknikker stemples som GMO
EU-Domstolen siger for det andet, at der er forskel, på om en mutation er lavet med den ene eller den anden teknik.
Her hopper den videnskabelige kæde af.
Man kan nemlig ikke se på en mutation, om den er lavet med den ene eller den anden teknik - resultatet bliver det samme.
I naturen sker mutationer for eksempel som følge af solens ultraviolette stråling, som rammer blindt.
I traditionelt jordbrug benytter man sig af andre metoder til at skabe mutanter, men fælles for dem alle er, at de også rammer blindt.
De nye mutationsteknikker gør det muligt at lave målrettede mutationer.
Ifølge EU-Domstolen skal GMO-direktivet dog kun gælde for mutationer frembragt ved hjælp af disse nye og mere præcise teknikker.
Det, EU-Domstolen siger, er, at ukontrollerede mutationsteknikker, der ændrer arvemassen i flæng, ikke er omfattet af direktivet, mens mere præcise teknikker skal reguleres, fordi deres uskadelighed endnu ikke er dokumenteret, og dermed er de omfattet af GMO-direktivet.
Der er ingen logik i dette.
\ Læs mere
Svækker forskningen og en ny revolution
Konsekvensen af EU-dommen bliver, at europæisk plantevidenskab stækkes.
Takket være plantevidenskaben kunne man i den tredje verden i 1960'erne fordoble udbyttet i det, der er blevet kaldt den ’grønne revolution’.
Der kommer et stort pres på plantens naturlige ressourcer, når vi i 2050 skal brødføde en befolkning på 10 milliarder mennesker. Derfor er der brug for en ny jordbrugsmæssig revolution til den tid.
Det kan den nye dom bremse for.
Der vil nemlig blive færre forskningsmidler til planteforskere i Europa, der søger løsninger på denne udfordring ved hjælp af de nye teknologier.
I stedet vil denne forskning komme til at foregå i andre lande - mest sandsynligt i Kina, som allerede dominerer denne forskning.
Bremser for stort potentiale
Udviklingen lige nu går i retning af at forædle gamle sorter og endda vilde planter, som fra naturens hånd er meget mere robuste end de kulturplanter, som vi dyrker i dag.
Det er en meget langsom og kompliceret proces at kultivere disse planter ved hjælp af konventionel forædling.
Men med de nye mutationsteknikker har vi værktøjer til at kunne forædle sunde og næringsrige planter, der allerede er modstandsdygtige overfor plantesygdomme og skadedyr, og som tåler ekstreme vejrforhold, som vi kan forvente dem fremover.
Der er over 300.000 arter af vilde planter i naturen, og kun 200 af dem er kultiverede, så potentialet er enormt.
Her sætter EU-Domstolen en stor fod på bremsen, for nu er der ikke længere et økonomisk incitament til at udnytte disse muligheder.
Dom skader også økologisk landbrug
Det er uholdbart at tro, at økologisk jordbrug i sin nuværende form kan bidrage til en ny ’grøn’ løsning, fordi udbyttet er mindre end ved konventionelt jordbrug, og der er derfor behov for et større areal til at dyrke på.
Det er et stort problem for økologisk jordbrug, at de planter, der dyrkes, er tilpasset konventionelt jordbrug, og ofte er muterede så kraftigt igennem traditionel forædling, at de har fået ødelagt naturlige forsvarsmekanismer mod skadedyr og mikroorganismer.
De nye mutationsteknikker har potentiale til at kunne reparere disse skader målrettet, og dermed gøre traditionelle kulturplanter mere robuste og med mindre behov for beskyttelse.
Med EU-Domstolens beslutning fortoner disse bæredygtige muligheder sig i det uvisse.
Bremser bæredygtig fremtid og mindre producenter
Det betyder, at de lande, som følger EU-direktivet i sin nye definition og undlader at anvende de nye teknikker, går imod en moderne og samtidig økologisk udvikling af et bæredygtigt jordbrug for fremtiden.
Den lille frøproducent, der ved hjælp af de nye teknikker har udviklet en mere bæredygtig og sundere grøntsag, vil aldrig have råd til at få den sikkerhedsgodkendt som en GMO.
En sådan godkendelse koster for tiden omkring en milliard kroner.
Så EU-dommen vil hæmme de små frøproducenter, som har fordel af at have billige og smarte teknikker til rådighed i forædlingsarbejdet, og som næppe vil kunne klare sig i den globale konkurrence fremover uden adgang til disse værktøjer.
\ Læs mere
Selvmodsigende dom
I EU-Domstolens dom står der, at en grund til, at sagen er blevet rejst, er, at de nye teknologier vil kunne bruges til at udvikle herbicidresistente planter (planter, der er resistente mod sprøjtegift, red.), på samme måde som genteknologi gav mulighed for at udvikle Roundup-resistente afgrøder.
Roundup var et ukrudtsmiddel, der blev udviklet af et amerikansk firma i 1974.
Med EU-Domstolens dom kan vi være sikre på, at netop udvikling af herbicidresistente sorter er noget, de nye teknologier vil blive brugt til fremover.
De herbicidresistente afgrøder vil blive udviklet af den agrokemiske industri, der er ved at opbygge et monopol på salg af frø og dermed verdens fødevareforsyning.
For dem er en milliardinvestering ikke en begrænsning. Ved at fjerne konkurrencen fra de små frøproducenter er EU-Domstolens dom en håndsrækning til den multinationale agrokemiske industri.
Vi skal gøre som Sverige
Inden vi bebrejder EU-Domstolen for at være blevet vildført, er det sandsynligvis en juridisk korrekt dom.
Dommen kan således tolkes som om, at EU-Domstolen ikke tager stilling for eller imod de nye teknologier.
De signalerer, at det bør være lovgiver, der tager stilling til de nye mutationsteknologier, og ikke EU-Domstolen, der tilpasser GMO-direktivets anvendelse til nyere præcisionsforædling.
Hvis medlemslandene og EU-Parlamentet ønsker GMO-direktivets anvendelse ændret, er det således dem, der må gå i front med hensyn til at få reglerne ændret.
Her har Sverige vist initiativ, og Danmark burde gøre ret i at følge efter.
