Hvis fødevarer får modificeret deres gener med nye teknologier som eksempelvis ’gen-saksen’ CRISPR, skal de fra nu af gennem en lang og dyr godkendelse for at komme på markedet.

Det er samme regler, som i 17 år har gjaldt for fødevarer modificeret med ældre og mindre forfinede teknologier, kendt som GMO.

Sådan lyder det i en ny afgørelse fra EU-Domstolen, som får forskere i hele Europa til at tage sig til hovederne af især to årsager:

1. Dommen vil totalt fjerne interessen fra virksomheders side for at investere i at bruge oplagte teknologier til at skabe stærkere og mere bæredygtige fødevarer i fremtiden.
2. Det vil reelt blive umuligt for europæiske forskere at finde penge til at udforske nye muligheder for at forædle planter og dermed give flere mennesker mad på bordet og gøre det mindre nødvendigt at bruge sprøjtemidler.

»Virksomheder kommer ikke til at investere i en teknologi, som ikke har nogen kommerciel anvendelse,« konstaterer genforsker Nigel Halford fra Rothamsted Research i England over for Nature.com.

Han kalder dommen »enormt skuffende«; et budskab, der bliver gentaget og uddybet af medlemmer af blandt andre NTB Platform; en international sammenslutning af virksomheder og forskere.

Med afgørelsen er EU-Domstolen gået imod anbefalingen fra sammenslutningen af forskere i euroæiske EASAC.

Dansk professor: Absurd afgørelse

Professor Michael Palmgren forsker i blandt andet GMO ved Københavns Universitet. Han er helt enig med kritikerne.

Han fortæller, at dommen kun vækker endnu mere frustration, når man tænker på, at stort set alle vores fødevarer allerede er blevet skabt ved at modificere gener.

»Intet af det, du finder i supermarkedet, kan vokse ude i naturen. Hos velassorterede grønthandlere kan du måske finde ramsløg eller strandkveller, men praktisk talt alt andet er lavet ved hjælp af møjsommelige metoder til forædling.«

»Hvis man ikke vil spise modificerede fødevarer, skal man heller ikke spise blomkål og broccoli og alt det andet, som ikke lever i naturen. Vi har altid brugt plantevidenskab til at forædle vores afgrøder. Det er absurd,« siger Michael Palmgren, professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet.

Nye kartofler vil koste en milliard kroner

I traditionelt landbrug bruger man forskellige metoder – blandt andet kemikalier og radioaktivitet – til at skabe mutationer, forskellige versioner, af for eksempel en kartoffel.

Versionen med de bedste egenskaber bruger man til en ny omgang forædling, og sådan kan man blive ved, indtil man opnår et godt resultat.

Ifølge Michael Palmgren er eneste forskel på forædling i traditionelt landbrug og med eksempelvis CRISPR, at man med de nye teknologier kan lave meget mere specifikke, målrettede ændringer i enkelte gener i stedet for at lave en masse tilfældige ændringer i en masse planter og håbe på, at der kommer noget godt ud af det.

Man kan med Palmgrens ord lave enkelte, præcise mutationer med vilje i stedet for at lave en tilfældige mutation uden at ane, hvad man ender med.

»Traditionelt tillader man at lave tusindvis af mutationer i blinde. Disse forhammermetoder har vist sig at være sikre for mennesker. Kun planten har i værste fald taget skade. Men nu siger EU-Domstolen, at det endnu ikke er dokumenteret, at de nye, mere præcise teknikker er sikre, og derfor skal de gennem hele kontrolapparatet.«

»Det betyder, at hvis jeg med én af de nye skalpelmetoder udvikler en kartoffel, som er god til at modstå skimmelangreb – ved at lave en mutation, der lige så godt kunne være opstået naturligt – vil det koste cirka en milliard kroner at vise, at den ikke giver cancer eller leverskader eller andet,« siger Michael Palmgren og tilføjer:

»Det vil ingen betale for, og det sætter en stopper for det arbejde. Det er der ingen logik i.«

Deltag i debatten om, hvordan vi bedst gør verden til et bedre sted i Videnskab.dk's Facebook-gruppe Red Verden.

»Stor sejr for de multinationale selskaber«

Miljøorganisationer som Greenpeace hylder dommen af frygt for, at CRISPR-planter kan have konsekvenser for miljøet, som vi ikke kan overskue endnu.

Samtidig beskytter stramme regler mennesker mod risikoen for, at ikke-gennemtestede genmanipulerede fødevarer kan gøre os syge, lyder det fra Greenpeace.

Michael Palmgren frygter, at dommen tværtimod kan skade miljøet.

Processen med at få godkendt en manipuleret plante vil potentielt være så dyr, at kun stenrige multinationale selskaber vil have råd til at betale for den.

Og indtil videre har de store selskaber brugt nye teknologier til at udvikle planter, som kan modstå ukrudtsgift – fordi man så kan sprøjte ivrigt med selskabernes såkaldte herbicider for at fjerne ukrudtet rundt om de resistente planter.

»Efter denne her dom kan man være sikker på, at de eneste planter, der vil blive udviklet af de nye teknologier, vil være de herbicidresistente.«

»For de store multinationale selskaber vil det her være en kæmpegevinst, mens de små forædlere og forskere, der arbejder for et mere bæredygtigt landbrug, ikke vil kunne få noget igennem,« lyder spådommen fra Michael Palmgren.

Du kan læse Michaels Palmgrens egne ord om afgørelsen i artiklen Europæisk planteforskning kraftigt svækket af ny EU-dom.