Det listige australske insekt Stenolemus bituberus opfører en mindre dramaforestilling som et vridende og ængsteligt lille dyr fanget i edderkoppens spind for at lokke det naive ottebennede dyr til sig.
Det afslører ScienceNOW på baggrund af forskning netop publiceret online i Proceedings of the Royal Society B.
Biologer blev vidner til seancen, da de observerede edderkoppens reaktion på forskellige objekter, der faldt ned i nettet. Her udløste en Stenolemus bituberus næsten samme reaktion, som når et mindre insekt - for eksempel en flue - satte sig fast.
Edderkoppen drejede omkring, afventede og nærmede sig så byttet i 65 procent af tilfældene. Ingen af gangene udviste den aggressiv adfærd.
Forskerne tror derfor, at Stenolemus bituberus forsætligt lader som om, den er et udmattet lille bytte, for at lure edderkoppen til sig.


































