Når zoologiske haver deltager i programmer, hvor de sætter nogle af deres dyr ud i naturen for at styrke bestandene, må de ikke undervurdere, at dyrenes personlighedstræk har betydning for deres overlevelsesevne.
Sådan lyder budskabet fra et forskerhold på Aalborg Universitet og Aalborg Zoologiske have, der står bag en ny bog og en række videnskabelige artikler, hvor de undersøger variationen i dyrs personligheder.
»Hvis danske zoologiske haver i fremtiden skal genudsætte nogle af deres dyr, er det utrolig vigtigt, at de bevarer og tager højde for dyrenes instinktive adfærd, altså nogle af de af deres personlighedstræk, der er vigtigst for deres overlevelse,« siger professor i bevaringsbiologi Cino Pertoldi, som har været med i projektet.
I kampen for at sikre biodiversiteten, har zoologiske haver blandt andet stort fokus på at bevare dyrenes genetiske diversitet i deres avlsprogrammer.
Vi har tidligere skrevet om, at genetiske analyser i zoologiske haver kan hjælpe med at redde truede, vilde chimpanser, fordi man kan sætte de rigtige underarter ud i de rigtige landskaber.
Men hvis dyrene skal genudsættes, nytter det ikke, at man kun har fokuseret på genetikken og glemt de vigtigste personlighedstræk, mener Cino Pertoldi.
\ Hvad er personlighed egentlig?
Man kan tale om personlighedstræk, når vi reagerer på samme måde i mange forskellige situationer og over lang tid.
I deres bog introducerer forskergruppen fra Aalborg dog et ny måde at kvantificere dyrs personlighed, som de kalder ’behavioural instability’, og som handler om, hvor uforudsigelig dyrs adfærd er.
Dyrenes personligheder er vidt forskellige
Forskernes ide om, at der skal tages højde for dyrs personlighed, når zoologiske haver genudsætter arter, udspringer fra et af de primære forskningsresultater i deres nye bog og studier.
I bogen og de videnskabelige artikler beskriver de, hvordan de har filmet isbjørne, elefanter og chimpanser i Aalborg Zoo for at studere dyrenes adfærd, og her kommer de frem til, at der indenfor den samme art er stor variation i mange af dyrenes personlighedstræk.
»Vi har bevist, at dyrene ikke bare har en meget varierende adfærd dag for dag, men at der er stor forskel på individer i samme anlæg. Det er tegn på, at der er en stor rigdom og variation i deres personligheder, « siger Cino Pertoldi, der forsker i evolutionsbiologi og biodiversitet ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet og Aalborg Zoologiske have.
Dyrs personlighed afhænger meget af, hvordan de har det, fortæller Cino Pertoldi.
- Der er inaktive dyr, som ikke reagerer på det, der foregår omkring dem. Deres personlighed blegner simpelthen, og det kan skyldes understimulering.
- Der er også dyr, der udviser mange forskellige typer af adfærd, fordi de bliver stimuleret af dyrepassere.
- Derudover er der dyr, som har en meget gentagende adfærd, og det kan skyldes overstimulering, hvis de for eksempel ikke kan trække sig væk fra offentligt skue.
»Hvis dyrene ikke får den rigtige mængde stimulans, ser man, at de totalt mister deres instinkt og bliver som spøgelser, så det er meget vigtigt at behandle dem rigtigt,« siger Cino Pertoldi.
Dyr med en sprudlende personlighed er en fordel ved genudsættelse
Fordi dyrenes personlighed er betinget af, om de bliver stimuleret for lidt eller for meget, bærer zoologiske haver et stort ansvar for, om dyrene får en sprudlende personlighed eller bliver sløve og apatiske.
»Det gælder om at have balance i, hvor meget du stimulerer dyrene, og hvor meget du udsætter dem for publikum, og her er det er et godt tegn, hvis dyrene udviser en rig variation af adfærdshandlinger,« siger Cino Pertoldi.
Det kan blive en fordel, hvis de zoologiske haver har styrket dyrenes personlighed, den dag dyrene skal genudsættes, mener professoren.
»De zoologiske havers håndtering af dyrene er vigtig for at sikre dyrenes velbefindende, men hvis du en dag skal sætte dyrene ud i naturen, vil sandsynligheden for, at flokken overlever, være større, hvis individerne har forskellige personligheder,« lyder det.
Ifølge Pertoldi handler det også om, at dyrenes adfærd bør være uforudsigelig. Når zoo-dyr bliver stimuleret, bliver deres adfærd varieret og sværere for fjenden at regne ud. Et ustimuleret dyr vil gå ned og drikke af vandhullet hver dag på samme tidspunkt, og derfor bliver det lettere for løven at vide, hvornår den skal ligge på lur.
Nu kan zoologiske haver skræddersy den optimale dyreflok
Når dyrene genudsættes, kastes de ud i et miljø, der er meget anderledes end zoo, og her vil det være en fordel, at nogle af dyrene i flokken har et bredt repertoire af handlinger at trække på for at sikre flokkens overlevelse.
For eksempel vil en flok med en dygtig jæger, en udkigsholder og en, der er god til at formere sig, ruste flokken med bedre overlevelseschancer, end hvis samtlige flokmedlemmer er sløve og inaktive og meget forudsigelige i deres handlinger.
Derfor har forskerne udviklet en statistisk analysemodel, der sætter tal på dyrenes personlighed.
Slutproduktet er, at hver enkelt observerede dyr har sit eget kurvediagram for hver type af adfærd, man har valgt at inkludere i analysen. Diagrammerne kan for eksempel vise, hvor jagende, vagtsomt eller parringsinteresseret et dyr er.
Den viden kan dyrepasserne bruge til at sammensætte en flok med optimale overlevelsesforudsætninger. Diagrammerne er også smarte til at måle dyrenes trivsel.
»Før kunne man kun beskrive dyrs personlighed anekdotisk, men vi har brug for at kunne sætte tal på tingene for at sammenligne isbjørnen i Københavns Zoo med den i Aalborg. Hvis den i Aalborg har en større variation i sin personlighed, kan det tyde på, at den har et bedre anlæg eller får mere stimulans,« siger Cino Pertoldi.
\ Dyrenes personlighed blev fanget på kamera
Forskerne observerede tre elefanter, to isbjørne og fire chimpanser i Aalborg Zoo i flere forskellige studier.
I studierne undersøgte de blandt andet forskelle i adfærd ved mange og få zoogæster, natteadfærd og effekten af berigelse, hvis man for eksempel giver dyrene et bildæk at lege med.
Traditionelt beskriver adfærdsbiologer dyrs adfærd i cirkeldiagrammer, der illustrerer, hvor mange procent af dagen dyrene spiser, sover o.s.v.
For at studere dyrenes personlighed har forskerne her også inkluderet hyppigheden af- og tidsintervallet mellem forskellige handlinger.
Sådan får de klarhed over, hvor alsidig eller rutinepræget dyrenes adfærd er, og dermed lærer de dyrenes personlighed at kende.
Kilde: Cino Pertoldi
Hvornår er noget et personlighedstræk?
Det er helt rigtigt, at det er vigtigt at tage højde for dyrs personlighed, når man laver genudsætningsprogrammer, mener Björn Forkman, som er professor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet.
Han har ikke været involveret i forskningen fra Aalborg Zoo, men har vurderet studierne for Videnskab.dk.
Selvom personligheden spiller en rolle, stiller Björn Forkman sig dog tøvende overfor, om de udsving i adfærd, som forskerne bag de nye studier kalder personlighed, faktisk kan klassificeres som personlighedstræk.
For at noget kan betegnes som et personlighedstræk, skal der for det første være en vis arvelig komponent, personlighedstrækket skal være stabilt over tid, og det skal også være stabilt fra situation til situation, fortæller KU-professoren.
»Det betyder, at hvis du kun er bange for store, sorte hunde, men ikke for slanger, så er nervøsitet ikke et personlighedstræk hos dig, og hvis du er bange i dag, men ikke i morgen, så er det heller ikke personlighed,« siger han.
Er variation et personlighedtræk?
Man kan sagtens tale om personlighed hos dyr, men i det øjeblik du begynder at kalde fleksibilitet for personlighed, så opgiver du selve definitionen på personlighed, lyder Björn Forkmans vurdering.
Samtidig er der ingen tvivl om, at dyrs personlighed bør tages højde for ved genudsættelser, fordi den kan have betydning for deres overlevelsesmuligheder.
»Hvis du har en tiger, som er utrolig nysgerrig og ikke frygtsom, så kommer den til at opsøge mennesker og ender med at blive dræbt. Simpelthen fordi den går for tæt på mennesker,« siger Björn Forkman.
Personligheden betyder altså noget – vi skal bare sikre os, at de adfærdstræk hos dyrene, vi taler om, faktisk er personlighed, mener han.
\ Læs mere
Nyt begreb supplerer den traditionelle opfattelse
Cino Pertoldi er enig i, at personlighed i klassisk forstand dækker over et bredt spekter af adfærdstræk hos et dyr.
Forskerholdet fra AAU har simplificeret personlighedsbegrebet en smule ved kun at fokusere på de træk, de ser som relevante for et dyrs overlevelsesmuligheder i det fri, fortæller han.
Samtidig har de opfundet en ny måde at kvantificere dyrs personlighed på, som kan supplere den traditionelle opfattelse af personligheden hos dyr.
»Vi vil gerne understrege, at vi har introduceret det nye begreb ’behavioural instability’ (adfærds-ustabilitet) i bogen, hvilket betyder, at dyrs personlighed også kan karakteriseres ved at tage ændringer i dyrs adfærd fra dag til dag, og hvor meget tid de bruger på en given adfærd i betragtning,« siger Cino Pertoldi.
