Køer bøvser, biler spytter udstødningsgasser ud og fabrikker sluger tonsvis af fossile brændstoffer. Men de er ikke de eneste kilder til udledning af drivhusgasser til atmosfæren og global opvarmning.
Øvre jordlag kan også være en væsentlig kilde til de tre drivhusgasser kuldioxid, lattergas og metan - især når det drejer sig om tørvejorde. Men hvor stort er problemet?
Danmark har besluttet at gøre brug af paragraf 3.4 i Kyoto-protokollen, som kræver, at effekter af management af landbrugsjorde på drivhusgasbalancen dokumenteres. For tørvejorde er der p.t. ingen tal til rådighed.
Miljøministeriet har derfor finansieret et måleprogram, som forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet gennemfører sammen med DMU i Silkeborg. De er nu i færd med at undersøge, hvordan landet ligger med hensyn til drivhusgasbalancen.
Bestemmelsen af kulstofbalancen er én af de store udfordringer, da emissioner af kuldioxid fra jorden delvist opvejes af planternes optag via fotosyntese.
»Tørvejorde har kæmpe lagre af kulstof,« siger ph.d.-studerende Carolyn Schäfer fra Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, som er dybt involveret i projektet.
»Når tørvejorde drænes for at blive brugt til landbrugsformål, så nedbrydes det organiske materiale og drivhusgasserne udledes til atmosfæren i store mængder. Ifølge organisationen Wetlands International udgør disse udledninger 2-3 Gt CO2 pr. år på verdensplan,« siger hun og fortsætter:
»Hvis man vil reducere udledningen af drivhusgasser fra landbruget, så kan management af tørvejorde være et nyttigt værktøj. Det kræver imidlertid mere viden om tørvejorde, men der er ingen emissionsfaktorer for opdyrkede tørvejorde i Danmark.«
Dykker ned i tørvejorde
\ Fakta
VIDSTE DU
Fakta om tørv:
- Tørv dannes, når plantemateriale ikke nedbrydes helt på grund af iltfrie forhold som følge af, at jorden er næsten permanent gennemvædet.
- Normalt har plantematerialet været under vand i årtusinder.
- Når denne balance forstyrres, f.eks. når jorden drænes, nedbrydes plantematerialet hurtigt og frigør CO2 og lattergas, men mindre metan.
- Udledningen af drivhusgasserne vil være forhøjet i flere år efter at jorden er forstyrret gennem dræning eller jordbearbejdning, da omsætningen af plantemateriale accelereres.
Udtagning af tørvejord er én af de muligheder for at nedsætte udledningen af drivhusgasser fra landbruget, som diskuteres i rapporten Landbrug og Klima fra Fødevareministeriet.
For at danne sig et bedre billede af, hvordan forskellige strategier til management af tørvejorde påvirker udledningen af drivhusgasser, arbejder forskerne i projektet med at bestemme en årlig balance for udledningerne af CO2, metan og lattergas for tørvejorde i tre geologisk forskellige områder.
Carolyn Schäfers undersøgelser har særligt fokus på kulstofomsætningen i tre permanente græsmarker, der indgår i moniteringsprogrammet.
Ét af områderne er Store Vildmose i Nordjylland, som er et område, hvor der engang var mange højmoser. Det andet område under overvågning er en smeltevandsslette i Vestjylland en kilometer fra den reetablerede Skjern Å. I dette område har grundvandet et lavt pH. Det tredje område ligger i Østjylland nær Randers. Dette område domineres af morænejord med relativt højt pH i grundvandet.
Hvert af områderne har forskellige slags tørv, fordi tørven er udviklet fra forskellige slags plantemateriale. Typen af plantemateriale påvirker tørvens kemiske egenskaber, porøsitet, vandbindingsevne og omsætningen af det organiske materiale.
For at modellere den årlige udledning af CO2 og metan samarbejder Carolyn Schäfer med kollegaer fra Hamburg Universitet. Udover dette modelarbejde fokuserer hendes projekt på metanproducerende mikroorganismer i de permanente græsmarker. Gennem udtagning af prøver fra vertikale jordprofiler undersøger hun, hvor i tørvelaget der produceres mest metan, og hun ser på, hvordan potentialet varierer afhængigt af årstid, sted og grundvandsniveau.
Derudover analyserer hun jordprøverne i laboratoriet for at undersøge fordelingen af metan i forhold til fordelingen af potentialet for produktion af metan.
Under et ophold ved Max Planck Instituttet for Terrestrisk Mikrobiologi i Tyskland vil hun også analysere, hvilke metanproducerende organismer der faktisk findes i jorden under de tre græsmarker, og om artssammensætningen er afhængig af substratet.
Korrekt håndtering
Hvis vi forstår, hvordan processerne reguleres, så har vi en bedre chance for at behandle tørvejorde korrekt.
Carolyn Schäfer
»Det bliver interessant at se, om der er forskelle i kulstofbalancen mellem områderne. Når vi først har tallene fra de repræsentative områder, så er planen at opskalere tallene til hele landet i samarbejde med forskere i en anden del af projektet,« siger Carolyn Schäfer og fortsætter:
»Vi har brug for at vide, hvornår og hvor meget CO2 og metan der frigøres fra tørvejord i Danmark. Hvis vi forstår, hvordan processerne reguleres, så har vi en bedre chance for at behandle tørvejorde korrekt. For så vidt angår kulstofbalancen er det bedste tiltag muligvis at afbryde dræningen af tørvejorde - simpelthen at lægge låget i form af vandmættede forhold tilbage på jorden and lade kulstoffet blive, hvor det er. Det er dog vigtigt at sætte tal på, hvad dette betyder for udledningen af metan, som produceres under de iltfrie forhold i den vandmættede jord.«
Projektet finansieres af Miljøministeriet.
Udtagning af tørvejord er én af de muligheder for at nedsætte udledningen af drivhusgasser fra landbruget, som diskuteres i rapporten Landbrug og Klima fra Fødevareministeriet.
Lavet i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet.
