Coronavirussen kan nu spores til et specifikt afløb på marked i Wuhan
»Nu kan vi komme den forbistrede laboratorie-hypotese til livs,« lyder det fra dansk virusdetektiv efter to nye studier om pandemiens oprindelse.   
coronavirus corona covid-19 sars-cov-2 wuhan kina

Alt peger på, at coronavirussen kom fra et kinesisk fiske- og kødmarked ikke et laboratorium, som nogle ellers har spekuleret i. (Foto: Shutterstock) 

Alt peger på, at coronavirussen kom fra et kinesisk fiske- og kødmarked ikke et laboratorium, som nogle ellers har spekuleret i. (Foto: Shutterstock) 

To kunder på et gigantisk og nedslidt kødmarked i den kinesiske millionby Wuhan var så uheldige, at de i slutningen af 2019 som de allerførste mennesker blev smittet med den coronavirus, der lynhurtigt spredte sig globalt som en steppebrand.

I et afløb ved en bod, der solgte pelse blandt andet fra mårhunde, har forskere fundet to virusstammer, der svarer til dem, de allerførste coronasmittede var inficeret med. 

Fra boden på markedet, hvor vilde dyr blev slagtet og handlet, spredte virus sig til boligblokke i nabolaget og senere til andre dele af Wuhan. Det viser to studier publiceret i det seneste nummer af det videnskabelige tidsskrift Science

Intet tyder på, at coronavirussen kan være sluppet ud fra et laboratorium, som nogle ellers har spekuleret i. 

»De to nye studier er stjernevigtige. Endelig er der stærk evidens for udbruddets start og spredning, så vi kan komme den forbistrede laboratorie-hypotese til livs,« siger den danske professor og virusforsker Thea Kølsen Fischer.

Smitteudbrud i naboblokke

I et af studierne har et internationalt forskerhold som det første fået adgang til oplysninger om, hvilke adresser 155 af de første 174 kendte tilfælde af smittede boede på i Wuhan. Byen er den største i Hubei provinsen i det centrale Kina og har omkring 11 millioner indbyggere.

Langt størstedelen af de første smittede boede i boligblokke, som ligger nærmest klods op ad markedet, viser modelleringer, forskerne har lavet på baggrund af adresserne. 

»Det er meget elegant og overbevisende. Den statistiske sandsynlighed for, at det er tilfældigt, at så mange blandt de første syge havde bopæl i netop de boligblokke, er cirka lig nul,« siger Thea Kølsen Fischer. 

To virusstammer fundet i afløb

I det andet studie har samme forskerhold sammenlignet genetiske analyser af virusprøver fra smittede, der var syge af COVID-19 i pandemiens første uger, med analyser af virus-materiale fundet i biologiske prøver fra overflader og kloaker på Wuhan Wet Market.

Forskerne finder to stammer af coronavirus blandt patienterne. De samme to virusstammer finder de i prøver fra et afløb, der tilhører en specifik bod på markedet.

»Vi har tidligere dokumenteret tilstedeværelsen af en virusstamme på markedet. Her finder forskerne to virusstammer ved en bod, hvor der blev solgt forskellige pelse blandt andet fra mårhunde,« siger Thea Kølsen Fischer. 

Ingen dokumentation for laboratorie-hypotese

Den danske professor har ikke selv været involveret i de nye studier, men i 2021 var hun en af ti udvalgte internationale forskere, der rejste til Wuhan for Verdenssundhedsorganisationen (WHO) for at spore virussens oprindelse. 

Alle de spor, holdet af virusdetektiver dengang fandt, pegede ligesom den nye forskning i retning af Wuhan Wet Market som et oplagt epicenter for virussen.

»Der er derimod intet videnskabeligt, men mange påstande, som understøtter hypotesen om, at den skulle stamme fra et laboratorium,« siger Thea Kølsen Fischer.

Forskningsleder har ændret opfattelse

Alligevel bliver udokumenterede spekulationer ved med at florere: Nogle få mener stadig, at coronavirussen kan være sluppet ud fra et laboratorium på et virologisk institut i Wuhan, hvor der forskes i SARS-virusser. 

Professor Kristian G. Andersen, der er forskningsleder på de to nye studier i Science, hældte i begyndelsen af pandemien også mod laboratorie-hypotesen, ifølge New York Times.

Men efter at den danske forsker selv har været involveret i i alt fire studier, der alle peger på markedet i Wuhan som epicenter for virussen, har han ændret opfattelse: 

»Jeg var selv rimelig overbevist om laboratorielæk, indtil vi grundigt dykkede ned i det og undersøgte det nærmere,« siger Kristian G. Andersen, der er professor i immunologi på det amerikanske forskningsinstitut Scripps Research, til AP ifølge blandt andre Global News

Flere coronavirusstammer var i omløb

Laboratorie-spekulationerne bliver slået helt ud af spillet af de nye studier, som Kristian G. Andersen er medforfatter på, vurderer Thea Kølsen Fischer.

»Det er meget usandsynligt, at de to virusstammer er blevet fremstillet på et laboratorium og derefter er blevet hældt ned i et afløb på markedet,« siger hun og fortsætter:

»De nye studier er virkelig vigtige for at forstå mekanismerne, så vi kan forhindre, at det gentager sig. De viser, hvordan en pandemi kan opstå og eksplodere i en millionby som Wuhan.« 

Flere coronavirusstammer var i omløb blandt dyrene på markedet, viser de nye analyser også. Men kun to havde tilsyneladende held med at overleve hos mennesker. 

Tidligere virus spredte sig via desmerkatte

Hvis de kinesiske myndigheder havde håndhævet loven mod handel med vilde dyr, kunne de højst sandsynligt have forhindret udbruddet, mener Thea Kølsen Fischer.

Håb om forbedring

De nye studier stiller Kina i et dårligt lys, mener Thea Kølsen Fischer. De understreger, hvor fatalt det var, at de kinesiske myndigheder ikke har håndhævet et forbud mod at handle med vilde dyr på fødevaremarkeder. 

»Det er skæbnesvangert, at virus-pandemien nu med meget høj sandsynlighed kan dokumenteres at oprinde fra vilde dyr, der blev solgt ulovligt på et marked siger hun. 

»Håbet er, at studierne kan være med til at forene verdenssamfundets dyrevelfærds- og fødevaremyndigheder i en gang for alle at få sat en stopper for ulovlig opdræt og handel med vilde dyr for at forhindre en ny pandemi i fremtiden.«

Forbuddet mod at handle med vilde dyr på kinesiske markeder blev indført, efter at en anden coronavirus - SARS-CoV-1 - begyndte at smitte blandt mennesker i 2002-2003.

Dengang spredte virus sig fra et kinesisk fødevaremarked til mere end 30 lande, men udbruddet udviklede sig aldrig til en decideret pandemi.

»Det er dokumenteret, at SARS-virussen fra 2002 oprindeligt spredte sig fra flagermus til desmerkatte. Over en årrække blev virus adapteret til smitte af mennesker,« fortæller Thea Kølsen Fischer og fortsætter: 

»Det er også dokumenteret, at smitten spredte sig til mennesker gennem salg og slagtning af desmerkatte på et marked i Guangdong provinsen i Kina og på nærliggende restauranter.«

Et oplagt arnested for en pandemi

Begge coronavirusser - både den fra 2002 og den fra 2020 - opstod oprindeligt i flagermus, viser forskning. På de kinesiske markeder kunne virusserne sprede sig til andre dyr, fortæller Thea Kølsen Fischer.

»Vi fandt ud af på vores besøg, at en meget høj andel af de første smittetilfælde opstod i nærheden af den sydvestlige del af markedet i Wuhan. Det er et kæmpestort overdækket marked, som er en oplagt petriskål for en epidemi,« siger professoren, som besøgte markedspladsen sammen med de øvrige virusdetektiver fra WHO.

»På det nedslidte marked var der store defekter i murværk og ventilationsanlæg med huller og revner. Det er ikke svært at forestille sig, hvordan en luftvejsvirus nemt kunne cirkulere blandt boder og handlende,« fortsætter hun. 

De to nye studier i Science føjer sig til tidligere publiceret forskning, som også har peget i retning af markedet i Wuhan som arnested for coronavirussen. 

Thea Kølsen Fischer fortæller i sin bog ‘Virusdetektiven - jagten på pandemiens udspring’ om WHO-missionen til Wuhan i 2021.

I bogen går hun blandt andet i dybden med det videnskabelige arbejde, der ligger bag turen til Kina og jagten på arnestedet for det virusudbrud, der førte til den største globale sundhedskrise i nyere tid. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk